Nu er den her! Min nye E-bog Slow Fast Food - find den her. Her får du mine bedste opskrifter på hotdog brød, burgerboller, toastbrød, pølsehorn, pizza og pitabrød - alle bagt med surdej.
Jeg introducerer dig for en sød surdej, og gennemgår nye metoder til at bage bløde og søde brød på.
Bogen har jeg arbejdet på i de seneste måneder, og jeg har ikke tal på, hvor mange smørrige deje, jeg har æltet og bagt for at finde frem til det perfekte resultat.
Jeg er SÅ stolt over den her nye bog. Min ambition er at vise, at surdej kan bruges til at bage så meget andet end skønne surdejsbrød og luftige surdejsboller med. Slow kommer på samme tidspunkt som en udvidet udgave af min første E-bog Surdej, som jeg, med hjælp fra jeres mange spørgsmål, har skrevet 14 ekstra sider til med endnu mere viden, tilføjet to nye opskrifter og fire ekstra videoer.
E-bogen Slow er en lillesøster til min første E-bog Surdej, som er en gennemført introduktion og guide til dig, der gerne vil prøve kræfter med den spændende surdejsverden. I Surdej får du en guide til at lave din egen surdej samt syv opskrifter på mine allerbedste opskrifter på surdejsbrød, boller, rugbrød og knækbrød.

Her kan jeg passende få sagt STORT tak for den fantastiske modtagelse, som Surdej har fået. I er så mange, der allerede er blevet ligeså bidt af surdej, som jeg selv. Det er fantastisk! Jeres spørgsmål og behov for mere viden har gjort, at jeg har udvidet Surdej en del. Nu finder I også svar på, hvad I skal gøre med jeres surdej, når I holder bagepauser eller er på ferie, hvordan I får surdejsbagningen til at passe bedst ind i hverdagen, og hvad I gør, hvis jeres surdej ikke opfører sig, som I regnede med. Derudover får I også opskriften på nemme begynder boller og det lækreste Pro surdejsbrød med sesamfrø.
Nu glæder jeg mig til at følge med i jeres bagning af vores allesammens fast food favoritter!

De sidste par måneder har vi haft en ret så god aftale herhjemme. Alle lørdage, hvor vi ikke havde andre planer, så stod menuen på hjemmelavet pizza. Med sådan en aftale i hus, så var jeg forpligtet til at finde frem til en opskrift, der kunne give os en rigtig god hjemmelavet pizzabund. Jeg har forsøgt, lavet rettelser, prøvet igen, justeret lidt mere og gjort endnu et forsøg – og nu er det lykkedes! Jeg har ramt spot-on på den bedste hjemmelavede pizza, jeg har smagt. Kriterierne var mange. Dejen skulle være nem at lave, nem at arbejde med, give en tynd og sprød bund, men samtidig gerne en god brødkant, og så skulle dejen smage godt, så den blev en del af smagsoplevelsen, og ikke bare en fyld-holder. Koldhævning og surdejen sørger for netop det. Jeg skubber lige janteloven til side, og siger, at det lykkedes! Jeg har fundet frem til en opskrift, der giver den bedste surdejspizza. Har du ikke en surdej, så bliv bare hængende. Jeg har testet opskriften med gær også, og det giver også en fantastisk pizzabund. Enoug said – scroll bare videre til opskriften på den bedste, hjemmebagte pizza.
4 pizzaer – nok til 3-4 personer
Det skal du bruge:
Sådan laver du en sprød, hjemmelavet pizzabund:
Rør alle ingredienserne sammen og ælt dejen på røremaskine. Ælt den i 5 minutter på lav hastighed, og derefter på højeste hastighed til dejen samler sig, bliver glat og slipper skålens kanter. Kom dejen over i en ren beholder - jeg bruger de her plastbøtter til mine deje (reklamelink). De er praktiske, nemme at folde dejen i, og så er jeg glad ved, at man kan se dejen igennem. Fold dejen ind over sig selv hele vejen rundt. Du kan se hvordan du skal folde pizzadejen i videoen nedenfor. Lad dejen stå tildækket på køkkenbordet i 30 minutter hvorefter du folder dejen endnu en gang. Lad herefter dejen stå på køkkenbordet i yderlig 1-3 timer, så surdejen får lov til at komme i gang. Stil dejen i køleskabet natten over.
Dag 2: 1 time før servering af pizzaen tændes ovnen på højeste temperatur over/under varme med et bagestål (reklamelink) eller bageplade i. Vend dejen ud på et meget meldrysset bord. Del dejen i fire og fold hvert hjørne ind mod midten og vend dejen rundt, så den bliver rund – du kan se hvordan du former dejen i videoen nedenfor. Lad dejen hvile i 30 minutter tildækket på køkkenbordet. Gør fyldet til pizzaen klar i mens. Form nu pizzaen ved at løfte den op på hænderne og drej den rundt. Du kan se hvordan jeg former pizzadejen i videoen nedenfor. Det eneste, du skal huske er, at lukke hænderne, så dine fingre ikke prikker hul i dejen. Vend pizzabunden ned på et stykke bagepapir, kom dit favorit fyld på og bag pizzaerne på ovnens højeste temperatur til den er luftig og gylden.
Note: Jeg bager mine pizzaer (og alt andet brød) på et Bagestål (reklamelink). Det giver en supersprød og velsmagende bund. Fordelen ved bagestålet fremfor min bagesten er, at den holder meget bedre på varmen. Derfor bliver den fjerde pizza lige så sprød og god som den første. Du kan købe dit eget bagestål lige her (reklamelink). Jeg garanterer, at du bliver glad for det.
Tip: Mit yndlings fyld til min surdejspizza er: tomatsovs, auberginer (der lige er stegt kort på panden i lidt olivenolie og salt), løg, serranoskinke og mozzarella. Efter bagning topper jeg pizzaen med rucola og denne her chilisovs. Hjemmelavet, sød chilisovs smager fantastisk på pizza!




