Jagten på den perfekte opskrift på hjemmebagte burgerboller har været lang. Jeg vil have en burgerbolle, der er blød, luftig og som smager en smule sødt, så det klæder burgerens ofte salte og sprøde indhold. Nu er det endelig lykkedes. Den her opskrift på burgerboller giver en blød bolle med en perfekt blød krumme. Det lykkedes, da jeg overgav mig til hvedemelet og ikke blev fristet til at komme groft mel i. Når jeg bager brød, så kommer jeg (næsten) altid noget fuldkornsmel i dejen. Det gør jeg primært fordi, at jeg elsker smagen, men også fordi at fuldkornsmel giver meget mere mæthed og sundhed.

Men burgerbollen fik altså lov til at undvære fuldkornene, og blev bagt på god, økologisk hvedemel. Og de blev lige som jeg gerne ville have. Hjemmebagte burgerboller er hurtige at bage selv, og så smager de langt bedre end den købte udgave.

10 store burgerboller
Det skal du bruge:

Sådan bager du bløde og luftige burgerboller:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt mel, salt og sukker og ælt dejen til den er samlet. Det tager omkring 5 minutter. Kom nu det bløde smør i og ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålen i røremaskinen eller bordet. Dæk skålen med husholdningsfilm og derefter et viskestykke, og lad dejen hæve i 1 time ved stuetemperatur.

Vend dejen ud på et meldrysset bord. Del dejen i 10 stykker. Form hvert dejstykke til en bolle ved at folde siderne ind over hinanden hele vejen rundt. Her kan du se en video af, hvordan du gør. Stil burgerbollerne med foldningerne nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad burgerbollerne hæve i 15 minutter. Tryk bollerne flade med håndfladen til den ønskede størrelse. Lad bollerne efterhæve i yderligere 45-60 minutter. Pisk et æg sammen og pensl bollerne, og drys med sesamfrø og lidt flagesalt. Bag burgerbollerne ved 200 grader over/undervarme i ca. 15 minutter.

Tip: Da burgerbollerne er bagt med gær, så smager de bedst friskbagte, men du kan sagtens spise dem dagen efter, hvis du pensler dem med vand og luner dem i ovnen ved 200 grader. Burgerbollerne kan også fryses ned og lunes inden servering.

Burgerboller_3Burgerboller_8 Burgerboller_7Burgerboller_9

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT