Annonce Valsemøllen

Kære Citronmåne - du vækker så mange kærlige barndomsminder. Lune dage på terrassen. Min farfar, der drikker kulsort kaffe. Nu gør jeg det samme. Spiser citronmåne og drikker kulsort kaffe til. Det må betegne en kageklassiker. At den er et hit hos og gennem flere generationer.

En helt klassisk citronmåne. Så simpel en kage kræver gode råvarer, for den smager præcist af det, den er bagt af. Smør, sukker, æg og citron. Jeg er helt vild med den klassiske sandkage, der er supernem at bage. Nyd den helt friskbagt eller opbevar den i en lufttæt beholder - så er den god i flere dage.

6-8 personer
Det skal du bruge

Glasur

Sådan gør du
Start med at tage smørret ud fra køl. Lad det ligge på køkkenbordet, mens du gør citron, sukker og vanilje klar. Så har smørret den rette temperatur.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær smørret i mindre stykker og kom det i en skål. Jeg bruger min røremaskine med en gummi-belagt K-spade, men du kan også bruge en håndmixer. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Pres vaniljekornene sammen med en teske sukker, så kornene deles. Riv skallen af citronen. Kom smør, sukker, vaniljesukker og citronskal i skålen og pisk det lyst og luftigt. Det tager ca. 5 minutter ved medium hastighed. Husk at skrabe ned langs kanterne et par gange undervejs, så det hele mixes godt.

Kom ét æg i dejen og rør forsigtigt til det netop er samlet. Tilsæt det andet æg og gentag.

Rør hvedemel, salt og bagepulver sammen. Pres 2 spsk. citronsaft. Nu kommes de tørre ingredienser og saften i skiftevis. Kom først 1/3 af melet i og rør det forsigtigt ind i dejen - det behøver ikke at være helt homogent. Kom 1 spsk. citronsaft i. Rør lidt igen. Gentag til alt mel og saft er i dejen.

Smør en springform eller kagering med smør og drys med sukker. Kom dejen ned i formen og bag din citronmåne i 15-20 minutter. Hold godt øje med den, så du ikke bager den tør! Stik i midten af kagen undervejs - der må gerne være fugtige kagekrummer, men ikke våd dej. Lad din citronmåne afkøle helt, og smør den med glasur og revet citronskal.

Citronmånen opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Tip: En sandkage kan være den mest luftige og svampede kage. Hemmeligheden er, at smør og sukker skal piskes lyst og luftigt. Det kan lade sig gøre, hvis smørret ikke er for koldt eller for blødt. Tag det ud fra køl 10-15 minutter før, at du skal bruge smørret. Det skal helst være ca. 15 grader varmt. Så kan smørret piskes luftigt og holde på luften. Det kan ikke lade sig gøre, hvis smørret er for varmt og blødt. Derudover skal æggene i sandkagen ikke piskes luftige - det giver en tør citronmåne. Æggene skal være stuetempererede, så de ikke får smørblandingen til at køle ned og klumpe sammen. Har du ikke fået taget æggene ud fra køl i tide, så kan du lægge dem i lidt lunkent vand, når du også tager smørret ud.

Sikke en rebel jeg er - sådan at dele en opskrift på kage, som det første i det nye år. Januar eller ej - jeg spiser og nyder kage året rundt. Hvede og gluten lige sådan. Heldigvis!

Men ikke desto mindre, så får I hér en opskrift på den skønneste kage, der er så nem at bage og kun kræver få ingredienser. Præcis som jeg allerbedst kan lide en kage. En svampet mandel-citronkage, der holder sig god i flere dage.

Det skal du bruge:

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader over/undervarme. Kom hvedemel, mandelmel, bagepulver og salt i en skål. Rør det sammen og stil det til side. Del æg i hvider og blommer. Kom æggehvider og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt. Tilsæt æggeblommerne én ad gangen under fortsat piskning. Hæld de tørre ingredienser i æggemassen og vend det forsigtigt ind. Det behøver ikke at være helt homogent. Tilsæt citronsaft (og evt. lidt citronskal) og græsk yoghurt. Rør det godt ind i dejen. Kom et stykke bagepapir i formen. Det gøres nemmest, hvis du krøller bagepapiret helt sammen først og folder det ud igen. Så kan bagepapiret nemmere formes og hænge ved i bageformen.

Hæld dejen i formen og bag din citronkage i ca. 20-25 minutter. Stik i midten af kagen for at tjekke, om den er færdigbagt - der skal sidde fugtige kagekrummer på pinden, men ikke våd dej. Nyd gerne kagen lun og friskbagt med en klat græsk yoghurt rørt med vanilje. Jeg opbevarer kagen i bagepapiret og en pose ved stuetemperatur, hvor den stadig er god efter et par dage.

*Tip: Får du ikke brugt hele posen med mandelmel med det samme, så opbevar resten i fryseren. Mandelmel harskner nemt, når mandlerne er blendet og oxiderer. Jeg kommer hele posen i fryseren - det er porøst, så du kan sagtens hælde mindre portioner fra, selvom det er frosset.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Her får du en opskrift på en hjemmebagt kage, der (næsten) ikke kan gå galt. Kagen er supernem at bage, så her kan alle være med. Måske du kan lokke børnene i køkkenet og bage kage til dig? Det ville da være skønt. Jeg er vild med kombinationen af citron og blå birkes. En sød kage med syre og friskhed fra citron og knas og sprødhed fra birkes. Citron og birkes fungerer også perfekt i sunde pandekager, skulle jeg hilse at sige. Kagen er dejlig svampet og smager altid af et stykke mere. Pund-til-pund kage er den perfekte fredagskage, da den sagtens kan nå at blive bagt til eftermiddagskaffen, når man kommer hjem fra arbejde og gerne vil nyde lidt ekstra, at weekenden er begyndt.

Det skal du bruge:

Sådan bager du en nem citronkage med birkes:
Tænd ovnen på 180 grader over-under varme. Pisk sukker og smør sammen til det er let og lyst. Kom citronskal, citronsaft, birkes og æg i og rør sammen. Bland mel og bagepulver sammen og sigt ned i dejen. Rør dejen godt sammen til den er homogen. Hæld dejen i en lille springform på 13cm. Bag kagen i ca. 20 minutter. Tjek om dejen er færdig ved at stikke en kniv i midten af kagen – der skal ikke hænge dej ved kniven. Jeg pyntede kagen med hvid chokolade.

Pundkage_1 Pundkage_2

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT