Hver søndag aften forsøger vi at sætte os ned og planlægge ugen, der er på vej. Gå kalenderen igennem og lave en madplan. Madplanen hjælper til, at det er langt nemmere (og hurtigere) at handle, og så sikrer den faktisk også, at vi spiser langt mere varieret. Hvis der er en dag i ugen, hvor vi ved, at tiden til madlavning bliver knap, så har vi en go-to opskrift. Hjemmelavet pizza. Den nemmeste og letteste pizzadej, der ikke skal æltes og som bare passer sig selv i køleskabet. Det er et hit hver gang. Så er der aftensmad på en lille halv time fra dejen er formet til pizzaen står på bordet. Pizzadejen røres sammen på få minutter aftenen før, og så skal den bare vendes ud på bagepladen og toppes med pizzafyldet.

Hvis du foretrækker helt tynde og sprøde pizzaer, så vil jeg anbefale dig at bruge opskriften på bloggens anden opskrift på pizzabund. Den her nemme pizzabund bliver tykkere og mere brød-agtigt, men den har stadig en sprød skorpe. Pizzaen er også perfekt til madpakken. Hvis du mangler inspiration til lynhurtig, supernem og lækker aftensmad, der er et hit hos hele familien, så er den her pizza lige det, du leder efter.

Det skal du bruge:

Sådan laver du en bradepandepizza med koldhævet dej:
Kom vand, gær og sukker i en skål og opløs gæren heri. Rør mel og salt i og rør rundt med en ske indtil, at der ikke længere er noget tørt mel. Dæk skålen med et låg eller husholdningsfilm og lad dejen stå ved stuetemperatur i en time. Kom herefter pizzadejen i køleskabet til dagen efter.

Dagen efter tages pizzadejen ud af køleskabet og ovnen tændes på 250 grader over/undervarme. Beklæd en bageplade med bagepapir og pensel bagepapiret med en lille smule olivenolie – så kan dejen nemmere formes, når den kommer ned på pladen. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Form dejen til en kugle og begynd herefter at forme dejen til et rektangel ved at løfte op i dejen. Når dejen er strukket og formet kommes den over på bagepladen, hvor den strækkes yderligere, så den fylder hele bagepladen så vidt muligt. Kom tomatsovs på din pizzabund og bag den i 5-10 minutter inden, at du kommer resten af fyldet på din pizza. Bag den i yderligere 10-15 minutter til den er gylden.

Tip: Dejen kan stå i køleskabet i op til 24 timer.

bagepladepizza_1bagepladepizza_4 bagepladepizza_2

De sidste par måneder har vi haft en ret så god aftale herhjemme. Alle lørdage, hvor vi ikke havde andre planer, så stod menuen på hjemmelavet pizza. Med sådan en aftale i hus, så var jeg forpligtet til at finde frem til en opskrift, der kunne give os en rigtig god hjemmelavet pizzabund. Jeg har forsøgt, lavet rettelser, prøvet igen, justeret lidt mere og gjort endnu et forsøg – og nu er det lykkedes! Jeg har ramt spot-on på den bedste hjemmelavede pizza, jeg har smagt. Kriterierne var mange. Dejen skulle være nem at lave, nem at arbejde med, give en tynd og sprød bund, men samtidig gerne en god brødkant, og så skulle dejen smage godt, så den blev en del af smagsoplevelsen, og ikke bare en fyld-holder. Koldhævning og surdejen sørger for netop det. Jeg skubber lige janteloven til side, og siger, at det lykkedes! Jeg har fundet frem til en opskrift, der giver den bedste surdejspizza. Har du ikke en surdej, så bliv bare hængende. Jeg har testet opskriften med gær også, og det giver også en fantastisk pizzabund. Enoug said – scroll bare videre til opskriften på den bedste, hjemmebagte pizza.

4 pizzaer – nok til 3-4 personer
Det skal du bruge:

Sådan laver du en sprød, hjemmelavet pizzabund:
Rør alle ingredienserne sammen og ælt dejen på røremaskine. Ælt den i 5 minutter på lav hastighed, og derefter på højeste hastighed til dejen samler sig, bliver glat og slipper skålens kanter. Kom dejen over i en ren beholder - jeg bruger de her plastbøtter til mine deje (reklamelink). De er praktiske, nemme at folde dejen i, og så er jeg glad ved, at man kan se dejen igennem. Fold dejen ind over sig selv hele vejen rundt. Du kan se hvordan du skal folde pizzadejen i videoen nedenfor. Lad dejen stå tildækket på køkkenbordet i 30 minutter hvorefter du folder dejen endnu en gang. Lad herefter dejen stå på køkkenbordet i yderlig 1-3 timer, så surdejen får lov til at komme i gang. Stil dejen i køleskabet natten over.

Dag 2: 1 time før servering af pizzaen tændes ovnen på højeste temperatur over/under varme med et bagestål (reklamelink) eller bageplade i. Vend dejen ud på et meget meldrysset bord. Del dejen i fire og fold hvert hjørne ind mod midten og vend dejen rundt, så den bliver rund – du kan se hvordan du former dejen i videoen nedenfor. Lad dejen hvile i 30 minutter tildækket på køkkenbordet. Gør fyldet til pizzaen klar i mens. Form nu pizzaen ved at løfte den op på hænderne og drej den rundt. Du kan se hvordan jeg former pizzadejen i videoen nedenfor. Det eneste, du skal huske er, at lukke hænderne, så dine fingre ikke prikker hul i dejen. Vend pizzabunden ned på et stykke bagepapir, kom dit favorit fyld på og bag pizzaerne på ovnens højeste temperatur til den er luftig og gylden.

Note: Jeg bager mine pizzaer (og alt andet brød) på et Bagestål (reklamelink). Det giver en supersprød og velsmagende bund. Fordelen ved bagestålet fremfor min bagesten er, at den holder meget bedre på varmen. Derfor bliver den fjerde pizza lige så sprød og god som den første. Du kan købe dit eget bagestål lige her (reklamelink). Jeg garanterer, at du bliver glad for det.

Tip: Mit yndlings fyld til min surdejspizza er: tomatsovs, auberginer (der lige er stegt kort på panden i lidt olivenolie og salt), løg, serranoskinke og mozzarella. Efter bagning topper jeg pizzaen med rucola og denne her chilisovs. Hjemmelavet, sød chilisovs smager fantastisk på pizza!

Pizza_surdejsbund_1 Pizza_surdejsbund_8Pizza_surdejsbund_6.png_1Pizza_surdejsbund_10

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT