Solbær er ét af den danske sommers sundeste bær. Det er fyldt med C-vitaminer og antioxidanter, som vores krop og immunforsvar elsker – og så smager de så godt. Derfor har jeg spist store håndfulde af de lækre bær, og alle dem, jeg ikke kunne nå at spise, har jeg kommet i fryseren. Så nu er min fryser praktisktalt fyldt med solbær. Heldigvis giver det kun endnu større grund og lyst til at bage luksus solbærsnitter. Min kæreste er glad for snitter – og det er jeg også. Det er én af grundene til, at du allerede kan finde opskriften på hindbærsnitter og jordbærsnitter herinde. Efter at fryseren blev fyldt op med solbær, foreslog min kæreste, at en hjemmebagt snitte med solbærmarmelade kunne være lækkert. Og for at toppe den almindelige snitte, så kom han med ideen om dobbeltlag. Den perfekte luksussnitte med dobbeltlag af en let syrlig solbærmarmelade og sød chokolade på toppen. De her solbærsnitter er tæt på perfektion i mine øjne. Sprøde, søde og syrlige elementer. Helt perfekt til eftermiddagskaffen eller til at imponere dine gæster, hvis du skal lave en kagebuffet. Solbærsnitterne er nemme at bage, og portionen kan let ganges op, hvis de skal nydes af mange.
12-15 stk.
Det skal du bruge:
Solbærmarmelade:
Sådan bager du luksus solbærsnitter
Solbærmarmelade
Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre til solbærrene er kogt ud og saften er reduceret. Det tager ca. 15 minutter. Skold et glas og kom solbærmarmeladen heri. Køl af og opbevar i køleskabet.
Solbærsnitter
Ingredienserne til dejen blandes og æltes godt sammen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Del dejen i tre lige store portioner og rul hver portion ud til en firkantet plade på ca. 3 mm i tykkelsen. Sørg for at pladerne er nogenlunde lige store og samme form, da de skal ligges ovenpå hinanden efter bagningen. Hvis du har svært ved at få det øverste stykke bagepapir af dejen, uden at dejen følger med, så kan du give dejpladen få minutter i fryseren – så er bagepapiret nemt at fjerne. Bag pladerne på 200 grader i 10-15 minutter til de er gyldne. Når pladerne er helt afkølet smøres den ene med solbærmarmelade. Den anden plade kommes ovenpå, og smøres også med solbærmarmelade. Læg den sidste dejplade ovenpå. Stik solbærsnitter ud med en rund udstikker. Min udstikker måler 6cm. Smelt og temperere chokoladen og pynt dine solbærsnitter. Server til en god kop kaffe.
Tip: Dejen og solbærmarmeladen kan sagtens laves dagen i forvejen. Lad det køle i køleskabet natten over. Dagen efter rulles dejen ud og bages. Så kan du have friskbagte solbærsnitter en lille times tid efter.


Jordbærsæsonen er stadig i fuld gang. Der er heldigvis endnu tid til at få spist en masse, plukket endnu flere og få fyldt fryseren godt op med de søde og sunde jordbær. Inden at jeg fyldte alle mine jordbær i fryseren, lavede jeg en lækker jordbærmarmelade. Nemt, hurtigt og så indeholder den væsentligt mindre sukker end den købte version. Lysten til hjemmebagte jordbærsnitter kom, da marmeladen begyndte at dufte i køkkenet. Hvis du gerne vil lave jordbærsnitter, men ikke har lyst eller tid til at lave en jordbærmarmelade, så kan en købt marmelade sagtens bruges! Jeg har tidligere delt opskrifter på hjemmebagte hindbærsnitter herinde – og jeg har selv bagt dem flere gange siden, for de er virkeligt gode. Men jordbærsnitter er altså også uimodståelige og helt perfekte til at hygge med i sommerferien.
12 store hindbærsnitter
Det skal du bruge:
Sådan bager du de bedste jordbærsnitter:
Jordbærmarmelade:
Kom alle ingredienserne (pånær melanin) i en gryde og lad det simre til jordbærrene er kogt ud og saften er reduceret. Det tager ca. 15 minutter. Blend marmeladen med en stavblender, hvis du ønsker den uden jordbærklumper. Tilsæt melanin hvis marmeladen er for tynd. Skold et glas, kom marmeladen heri og opbevar i køleskabet.
Jordbærsnitter:
Ingredienserne til dejen blandes og æltes godt sammen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskabet. Del dejen i to lige store portioner og rul hver portion ud til en firkantet plade på ca. 3 mm i tykkelsen. Sørg for at pladerne er nogenlunde lige store og samme form, da de skal ligges ovenpå hinanden efter bagningen. Bag pladerne på 200c i 10-15 minutter til de er gyldne. Når pladerne er helt afkølet smøres den ene med jordbærmarmelade. Den anden plade kommes ovenpå. Rør flormelis og vand sammen til glasur. Drys med hakkede pistacienødder og kakaonibs oven på den våde glasur. Lad glasuren tørre og skær efterfølgende jordbærsnitterne ud i ca. 6 cm brede stykker.
Tip: Dejen og jordbærmarmeladen kan sagtens laves dagen i forvejen. Lad den køle i køleskabet natten over. Dagen efter rulles dejen ud og bages. Så kan du have friskbagte jordbærsnitter efter ca. en times tid.



