Annonce - opskrift udviklet for Mammen Mejerierne
De her boller er yderst populære hos min 1-årige dreng og 3-årige pige! En blød bolle, der er nem for dem spise. Ingen sprøde kanter, der er svære at tygge, en blød og svampet krumme og en dejlig smag af smeltet ost. Bollerne fungerer perfekt som en gnavebolle, der nemt kan spises om eftermiddagen eller sendes med i madpakken. Men altså, lidt smør og en skive ost har jo heller aldrig gjort et stykke bagværk noget. Hytteosten, som er blandet i dejen, er med til at holde bollerne fugtige og lækre - også dagene efter bagning. Det er en gærbolle, som er nem at bage, men som sagtens kan nydes selvom den ikke er helt friskbagt, som gærboller ellers oftest fungerer bedst til. Fuldkornsbollerne mætter godt, og er nemme at bage. Lun dem inden servering, og så er de præcis som friskbagte. De er absolut også fryseegnet, så bag bare en god portion, når du alligevel er i gang.
12 stk.
Det skal du bruge
Sådan bager du bløde boller med hytteost og Guld Danbo:
Kom vand og gær i en skål. Rør til gæren er opløst. Kom hytteost og 1 æg i og rør rundt. Tilsæt groft speltmel, sigtet speltmel, hvedemel og salt og ælt dejen til den er glat og sammenhængende. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen. Lad dejen hæve tildækket i 60 minutter.
Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del dejen i 12 stk. og form hver dejportion til en bolle. Du kan se, hvordan du former bollerne her. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/under varme. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med revet ost. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist og nyd.
Solen skinner fra en skyfri himmel. Vi er netop ved at lave vores have færdig, som har fungeret som en byggeplads de sidste mange, mange måneder eller rettere - de sidste to år. Jeg glæder mig så meget til, at græsplænen er vokset op, og vi kan holde picnic i vores egen have. Jeg har planer om at madpakken til picnickurven skal bestå af de her bløde, grove boller med masser af kerner.
Bollerne er den perfekte bolle til små og større børn. Men jeg siger nu også gerne ja tak til en blød og luftig bolle. Selvom jeg elsker friskbagte surdejsboller med masser af smag, luftig krumme og supersprød skorpe, så kan sådan en blød bolle bare noget særligt. Det er altså hyggeligt at spise en blød bolle. Speltbollerne er også rigtig gode til madpakken - de er lynhurtige at bage, kan sagtens fryses, og så holder de sig bløde og gode i et par dage efter bagning.
Jeg bager gerne bollerne til Ellinor - de er nemme for hende at spise, og så er de stadig fulde af kostfibre og mætter hende godt. En blød speltbolle, der hitter hos hele familien.
10 store boller
Det skal du bruge:
Sådan bager du bløde speltboller med kerner og frø:
Kom kerner og 100 g vand i en skål og lad det trække i minimum 30 minutter. Du kan også lade det trække i køleskabet natten over.
Kom vand og mælk i en skål. Kom gær i og rør rundt indtil gæren er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Kom mel, kerner og salt i og ælt dejen godt. Du kan ælte den på bordet, men du kan også bruge en røremaskine. Ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålens kanter eller nemt slipper bordet. Skær smørret i mindre stykker og ælt den ind i dejen til dejen bliver blank og glat. Dæk dejen med husholdningsfilm og derefter et viskestykke, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter.
Del dejen i 10 stykker. Form bollerne ved at spænde dejen ind under bollen i bunden. Du kan se, hvordan du spænder og former bollen i videoen her. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir – der skal være god plads mellem bollerne. Lad bollerne efterhæve i 40 minutter ved stuetemperatur beklædt med husholdningsfilm og et viskestykke. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist og nyd.
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Både min Instagram, Pinterest og Facebook flyder med billeder af hot cross buns. Efter lidt research fandt jeg ud af, at hot cross buns er en sød, krydret, blød bolle med et kryds på toppen, der nydes i påsken. Derfor var det jo helt oplagt, at en hot cross bun-opskrift skulle ende her på bloggen. Påsken er lige om hjørnet, og jeg griber hver en mulighed for at bage. Særligt bløde, søde og dejlige boller.
Oprindeligt fyldes hot cross buns vist nok med tranebær og rosiner, men da jeg endnu ikke er blevet begejsret for tørret frugt i mit bagværk, så tog jeg mig den frihed at skifte rosiner og tranebær ud med noget, man altid kan regne med; chokolade! I kombination med mandler og appelsinskal, så er de her hot cross buns absolut fantastiske. Hvis du foretrækker det, så kan du udskifte chokolade, mandler og appelsinskal med rosiner, tranebær og ingefær.
Hot cross buns er de skønneste bløde boller, der smager krydret og sødt, og som absolut gør påskeferien endnu mere hyggelig.
12 stk.
Det skal du bruge:
Dej til krydsene:
Vanilje-sukker glace:
Sådan bager du hot cross buns:
Kom mælk, gær, surdej og sukker i en skål. Opløs gæren. Kom æg i og rør dem ud. Tilsæt mel, salt og kardemomme og ælt dejen til den er sammenhængende og slipper skålen eller bordet. Tilsæt det bløde smør og ælt dejen til den er glat og samlet. Hak mandler groft og riv appelsinskallen. Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt chokolade, mandler og appelsinskal i. Lad dejen hæve 1 time på et let meldrysset bord. Dæk dejen med husholdningsfilm og et viskestykke.
Del dejen i 12 stykker. Form hver bolle til en rund bolle. Du kan se i den her video, hvordan du former og spænder en bolle op. Kom bagepapir i en bageform og placer bollerne i formen. Dæk formen med husholdningsfilm og et viskestykke. Lad bollerne efterhæve i 1-1,5 time til bollerne er hævet godt op. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rør dejen sammen til krydsene i en skål. Når dejen er efterhævet, så kommes dejen i en sprøjtepose og lav striber ovenpå bollerne. Bag bollerne i 15-20 minutter til de er godt gyldne.
Mens bollerne bages laves vanilje-sukker glacen. Når bollerne er bagt færdige pensles glacen på bollerne, mens de er helt varme. Lad bollerne køle på en rist. Nyd dem gerne lune.
*Hvis du bruger gær som det eneste hævemiddel og udelader surdejen, så skal bollerne kun efterhæve 45-60 minutter.




Endnu en bageopskrift. Jeg kan slet ikke få nok af dejligt hjemmebagt brød. Når dejen hæver i en hævekurv, så får det sådan et fint mønster. Hvis du ingen hævekurv har, så kan du forme dejen til ca. 12 boller og bage dem i 12-15 minutter. Det er så nemt at bage sit eget brød! Og så er det både hyggeligt, velduftende og meget velsmagende.
Det skal du bruge:
Sådan bager du brødet:
Bland de 50 g hvedemel og 50 g rugmel i en skål og rør det sammen med et piskeris eller si det sammen med en si. Hæld det kolde vand i en skål. Opløs gæren i vandet og kom surdejen i. Tilsæt alt melet og saltet og ælt nu dejen. Den kan æltes på bordet eller med røremaskine. Ælt dejen i ca. 10-15 eller indtil den bliver glat og smidig. Dejen lægges i en skål smurt med olie. Stil den i køleskabet med et låg eller film over i ca. 24 timer.
Dagen efter: Vend dejen ud på et let meldrysset bord og form den efter formen på din hævekurv. Drys hævekurven godt med mel og kom dejen heri. Lad dejen hæve på køkkenbordet til dejen når hævekurvens kant. Det plejer normalt at tage ca. 2-3 timer.
Sæt en bagesten eller bageplade (beklædt med et stykke bagepapir) i ovnen og varm ovnen op til 225grader. Vend dejen ud på en meldrysset bagespade og sæt brødet ind på den varme bageplade eller bagesten. Bag brødet i ca. 30 minutter. Lad brødet afkøle.
Tip: Opbevar dit brød pakket ind i et stykke bagepapir eller papirspose. Derved holder brødet sig saftigt og friskt længst.


Chiafrø er et spædende frø, der har et højt indhold af omega-3 og kostfibre. Derudover har de et højt indhold af protein, så de bidrager med en god og lang mæthedsfornemmelse. Jeg bruger chiafrø i både bagværk og müesli. De er smagsneutrale, når de blandes med andre ingredienser, men hvis du rister dem inden brug, så smager de en smule af hasselnødder. Når jeg bager med chiafrø, så tilfører jeg altid en større mængde vand, da chiafrøene suger meget væske. Disse boller er grove og lækre, og så passer de helt perfekt til madpakken eller søndagsbrunchen.
Det skal du bruge:
Sådan laver du grove boller med chiafrø:
Hæld det kolde vand i en skål. Opløs gæren i vandet og kom surdejen i. Kom chiafrøene i blandingen. Tilsæt melet og salt og ælt nu dejen. Den kan æltes i hånden – dog kræver det, at man først ælter den lidt i skålen til noget af vandet er absorberet, da det er en ret våd dej. Man kan også ælte dejen på en røremaksine. Ælt den ca. 8-10 minutter på røremaskine, eller indtil dejen samler sig, og hvis du ælter i hånden kræver det lidt længere tid. Når dejen er æltet glat og smidig lægges den i en skål smurt med olie. Stil den i køleskabet med et låg eller film over i ca. 24 timer.
Dagen efter vendes dejen ud på bordet og formes til boller. Lad bollerne hæve tildækket i ca. 2 timer ved stuetemperatur. Sæt en bagesten eller bageplade (beklædt med et stykke bagepapir) i ovnen og varm ovnen op til 225grader. Sæt bollerne på en meldrysset bagespade og kom dem ind på den varme bageplade eller bagesten. Bag bollerne i ca. 15 minutter. Lad bollerne afkøle på en rist og nyd dem!



