Koldhævede bløde gærboller

0

Annonce for Finax

Jeg elsker at koldhæve mine bolle- og brøddeje. Det er både nemmere og sundere. Dejen røres sammen om aftenen, og så hygger den sig i køleskabet natten over. Så kan der bages boller til morgenmaden eller madpakken uden, at jeg skal alt for tidligt op. Koldhævningen sikrer også, at kroppen langt bedre kan optage de næringsstoffer, der er i brødet eller bollerne. Det kan jeg godt lide.

Ofte bager jeg surdejsboller med en sprød skorpe og en luftig krumme, når vi skal have boller til morgenmad i weekenden. Men efter at Karl Hugo på 9 måneder er begyndt at spise med, så har jeg bagt de her bløde boller i stedet. Bollerne er meget børnevenlige og nemme for både små og store børn at spise og tygge. Bollerne holder sig lækre et i et par dage, og de fungerer også perfekt i børnenes madpakke.

15-20 stk
Det skal du bruge:

  • 25 g hørfrø
  • 25 g solsikkekerner
  • 25 g sesamfrø
  • 15 g hampefrø (indeholder gode fedtsyrer, men kan erstattes af andre kerner eller frø)
  • 75 g vand – til at iblødsætte kerner i
  • 250 g vand
  • 1 dl surmælksprodukt – du kan bruge yoghurt, skyr, acido, ymer osv.
  • 6 g gær
  • 20 g sukker
  • 2 æg (1 til dejen + 1 til pensling)
  • 400 g Finax stenformalet hvedemel
  • 150 g Finax manitobamel
  • 10 g salt
  • 35 g blødt smør

Sådan bager du koldhævede bløde gærboller:
Kom kerner og frø i en skål og tilsæt 75 g vand. Lad det trække minimum 30 minutter eller natten over.

Kom vand, surmælksprodukt, gær og sukker i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Slå ægget ud i og rør det sammen med gærblandingen. Tilsæt udblødte kerner, mel og salt. Ælt dejen til den er glat og sammenhængende. Tilsæt det bløde smør og ælt det ind i dejen. Kom dejen i en skål og lad den hvile tildækket i 30 minutter ved stuetemperatur, inden at den sættes i køleskabet i 8-16 timer.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Del dejen i 15-20 stk. og form hver dejstykke til en bolle. Du kan se, hvordan du former bollerne i videoen nedenfor. Kom bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad bollerne hvile ved stuetemperatur i 30 minutter tildækket med husholdningsfilm og et viskestykke. I mens tændes ovnen og varmer op på 220 grader over/under varme. Bag bollerne én plade af gangen i 10-12 minutter til de er let gyldne.

Tip: jeg bruger min dejspatel til at dele dejen i portioner. Dejen er ret fugtig, så jeg fugter gerne dejspatlen i vand, når jeg skraber dejen ud af skålen og deler den i portioner, der passer med en bollestørrelse.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Karamel brownie med cremefraiche-creme og blåbær
29. juni 2018
Cheesecake med bagte rabarber og havrekikse-bund
13. juni 2018
Blødt rugbrød uden kerner – Barnets første brød
29. maj 2018
Foccacia med timian
12. maj 2018
Hjemmebagte varme hveder
26. april 2018