Det er egentligt ikke så svært for mig at få ideer til nye opskrifter, jeg kan dele med jer. Jeg skal bare tænke tilbage på de kage-klassikere, jeg har nydt igen og igen gennem min opvækst. Den svampede skærekage med kanel og kaffeglasur (jeg har med garanti ikke vidst, at der var kaffe i, da jeg var barn - oh gru!) var en favorit i mange, mange år - og det er den egentligt stadigt. Man skal ikke undervurdere en god og svampet skærekage, der lynhurtigt kan hældes i en bradepande og bages. Kagen kan mætte mange glade børn og voksne - og så holder den sig svampet i mange dage. Hvis den altså får lov til at stå så længe...

16-20 stykker
Det skal du bruge:
Kagen
Kaffeglasur
Sådan gør du:
Tag smør og æg ud af køleskabet og lad det temperere ved stuetemperatur i 15-20 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader over/undervarme. Rør hvedemel, kanel, kardemomme og natron sammen i en skål og stil til side. Kom bagepapir i en bradepande - krøl bagepapiret godt, så er det langt nemmere at forme nede i bradepanden.
Kom smør og sukker i en skål og pisk det lyst - det tager 3-5 minutter. Jeg foretrækker at bruge min røremaskine med en K-spade, men har du ingen, så kan du bruge en håndmixer. OBS! Hvis din K-spade ikke når helt ned i bunden af skålen, så sørg for at skrabe sammen med en dejskraber en gang eller to under piskningen.
Kom æg og kærnemælk i dejen og rør sammen - dejen kan virke lidt klumpet, men det er smørret, der bliver kølet ned af den kolde mælk. Rør i 1-2 minutter, og de resterende små klumper vil forsvinde under bagningen. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk dejen sammen til den er homogen. Hæld dejen i bradepanden og bag kanelkagen i ca. 25-30 minutter. Kagen er bagt færdig, når der kun sidder fugtige kagekrummer på pinden, når du stikker i midten af kagen. Hold øje med den! Du skal endelig ikke bage den for meget. Lad kagen afkøle helt i bradepanden inden, at der kommes glasur på. Du kan sagtens bage kagen dagen før og opbevare den i en lufttæt beholder eller med en pose omkring ved stuetemperatur til dagen efter.
Glasur: Lav en god, stærk kaffe. Lad den køle af. Kom blødt smør, flormelis, kakao og salt i en skål. Tilsæt kaffe og rør glasuren sammen med en ske eller dejskraber. Bruger du en håndmixer, så skal du være forsigtig med, at glasuren ikke skiller. Smør glasuren på kagen og nyd.
Tip: Kagen opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Hvis du bager dobbelt portion, så kan du bage i en ovnbradepande - og så er der kage til mange!

Den mest svampede og smagfulde squashkage! Kagen er så svampet, at hvis du giver den et tryk, så popper den tilbage uden problemer - som en svamp. Efteråret giver mig lyst til krydrede kager med masser af smag, og det kan den her squashage. Svampet, krydret og med en helt fantastisk frosting. Den hvide chokolade og flødeosten er en perfekt kombination af sødme og syrlighed, der tilsammen giver den bedste, cremede frosting, der kun gør en krydret squashkage endnu bedre. Den bedste og nemmeste squashkage med den bedste flødeostfrosting - hvis du spørger mig.
1 stor kage med nok til 10-12 personer
Det skal du bruge:
Hvid chokolade cheese frosting (flødeostfrosting):
Sådan bager du en nem og svampet squashkage med cheese frosting:
Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Kom hvedemel, kanel, kardemomme, ingefær, natron, brun farin og sukker i en skål og rør det sammen. Kom æggene i og pisk med en håndmikser til blandingen bliver homogen. Kom rapsolie og revet squash i og pisk igen til dejen er homogen. Kom et stykke bagepapir i springformen og hæld kagedejen i formen. Bag kagen midt i ovnen i 45-60 minutter. Squashkagen er bagt færdig, når der ikke sidder kagedej på gaflen, hvis du stikker midt i kagen. Lad kagen afkøle ude af springformen og kom først cheesefrosting på, når kagen er helt afkølet.
Cheesefrosting: Hak den hvide chokolade i mindre stykker og smelt den i en skål over vandbad. Chokoladen må ikke blive for varm. Lad chokoladen køle af, mens de andre ingredienser blandes. Kom alle de resterende ingredienser i en skål og pisk dem homogene og luftige. Kom den hvide chokolade i og pisk til frostingen er samlet. Smør frostingen på squashkagen, når den er helt afkølet.
Noter: Jeg skærer toppen af kagen, inden at jeg kommer frosting på, da kagen hæver meget i midten. Det er ikke nødvendigt, men jeg synes, at det ser pænere ud. Toppen af kagen kan evt. fryses ned og bruges til at lave romkugler med senere. Jeg sprøjtede frostingen på med en tyl - den kan dog også sagtens bare smøres på.
Tip: Squashkagen holder sig svampet og lækker i flere dage. Jeg bagte den en lørdag, og da jeg spiste det sidste stykke om onsdagen, smagte kagen stadig så godt som friskbagt.
Indlægget indeholder affiliatelinks.

En supernem chokoladekage, der er så svampet og lækker. Toppet med den bedste og mest cremede chokoladefrosting. Hvad mere kan man ønske sig? Det her er en helt klassisk chokoladekage, som bliver helt uimodståelig, når den toppes med en god, chokoladerig frosting. Jeg bager kagen i en relativt lille kageform, da kagen bestemt ligger op til at blive serveret i mindre stykker. Meget gerne sammen med en god kop kaffe. En nem chokoladekage, som vil blive elsket af både børn og voksne.
Hvis du ikke er vild med frosting (men hvem er ikke det?), så smager kagen også dejligt toppet med en god glasur. Så rammer du faktisk en helt klassisk "klassens-time kage", som jeg også synes kan noget helt særligt engang imellem.
6-10 personer
Det skal du bruge:
Chokoladekage
Frosting
Sådan bager du en nem chokoladekage med chokoladefrosting:
Tænd ovnen på 190 grader over/under varme. Smelt smørret forsigtigt og lad det stå og køle indtil, at det skal bruges.
Rør mel, kakaopulver, bagepulver, natron og salt sammen i en skål. I en anden skål piskes ægget med en håndmixer. Kom sukkeret i lidt af gangen, mens ægget piskes. Pisk æg og sukker til det er luftigt og lyst. Det tager ca. 3-5 minutter. Rør sukker og æg ned fra siden af skålen undervejs.
Rør den smeltet smør i dejen. Rør herefter creme fraichen i. Tilsæt de tørre ingredienser og fold det forsigtigt ind i dejen. Kom dejen i en bageform på 15 x 15 cm (jeg bruger den her bageform) eller en lille springform. Bag chokoladekagen i 25-30 minutter. Tjek om kagen er bagt færdig ved at stikke i midten af kagen. Lad kagen afkøle i formen i 15-10 minutter før, at den kommes på en bagerist.
Frosting:
Smelt chokoladen over vandbad. Tag den af varmen og lad den stå ved stuetemperatur indtil, at den skal bruges. Kom den bløde smør og flormelis i en skål og pisk det lyst og luftigt. Pisk den smeltede chokolade og kakaopulver i frostingen. Smag til og juster sødme og chokoladesmagen med flormelis og kakaopulver.
Kom frostingen på kagen, når kagen er helt afkølet. Pynt med små chokolade- og karamelkugler.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Når kagen bare skal være helt klassisk og lige som man kender den. Oftest bager jeg svampede brownies, der er tunge og konfektagtige i konsistensen. Men da vi skulle have besøg af et hold venner med børn, tænkte jeg, at en helt klassisk chokoladekage ville være et hit. Og det må man sige, at den var. Kagen blev spist rub og stub, og det er jo altid et skulderklap. Jeg havde toppet chokoladekagen med en blød og lækker chokoladefrosting for at gøre den endnu mere uimodståelige (hvis du spørger mig), men du kan altså sagtens spise kagen uden frosting, eller smøre den med helt klassisk glasur, hvis du foretrækker det. Du kan også dele kagedejen i to 13 cm springforme, og pynte den ene med chokoladefrosting og den anden med karamel lavet af kondenseret mælk. Det kan købes i de fleste dagligvarer butikker.
Kagen er nem at bage, hvis du er i sommerhus eller en anden hyggelig ferie. Mål alle de tørre ingredienser af hjemmefra – sukkeret skal være for sig selv. Så kan du nøjes med at købe smør, mælk og æg, når lysten til at bage (og spise) kage melder sig.
Det skal du bruge:
Chokoladefrosting:
Sådan bager du en luftig chokoladekage med chokoladefrosting:
Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Kom smør og sukker i en skål og pisk til lyst og luftigt. Tilsæt ét æg af gangen og pisk godt mellem hvert æg. Rør mælk og de tørre ingredienser i dejen og pisk det sammen. Kom dejen i en 26 cm springform og bag kagen i ca. 45-50 minutter. Stik en gaffel ned i midten af kagen – hvis der hænger dej på, så skal kagen bages noget mere. Lad kagen køle helt af inden, at du smører chokoladefrosting på.
Chokoladefrosting: Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til det er luftigt og uden klumper.



Endelig er det lykkedes mig at lave en chokoladefrosting, der lever op til alle mine krav. Tidligere har min yndlingsfrosting været denne her cheesefrosting, men jeg må indrømme, at den har fået en værdig konkurrent nu. Når mine kager skal pyntes med frosting, så er det vigtigt, at frostingen ikke dominerer og overtager kagen, men at den i stedet komplimenterer og klæder kagen. Den her fløjlsbløde frosting lavede jeg til en chokoladebombe af en lagkage, da jeg holdte fødselsdag for venner og familie. Kagen var et hit, og jeg er slet ikke i tvivl om, at denne chokoladefrosting skal leges med og pynte endnu flere kager i fremtiden. For den smager fantastisk!
Det skal du bruge:
Sådan laver du den bedste chokoladefrosting:
Pisk smørret let og luftigt i en røremaskine eller med en håndmikser. Sigt halvdelen af din flormelis og tilsæt til smørret og pisk det til en homogen masse. Smelt chokoladen – den må ikke blive for varm! Tilsæt vaniljepulver og den smeltede chokolade samt sigt kakaoen i og rør til massen er samlet og glat. Kom nu resten af flormelissen i lidt af gangen til chokoladefrostingen har en smørbar og perfekt konsistens.
Frostingen kan bruges med det samme eller dækkes til og opbevares i køleskabet i op til tre dage. Hvis du har haft din chokoladefrosting i køleskabet, så skal den tages ud og temperere inden brug. Rør den glat og blød igen med en ske, inden du bruger den. Du kan evt. tilsætte lidt fløde, hvis du har svært ved at røre den glat og blød igen.
Tip: Denne mængde chokoladefrosting passer til tre lag i en lagkage, hvor der er kage nok til 15 personer. Hvis du skal bruge frostingen til at pynte muffins, cupcakes eller en mindre kage, så kan du med fordel halvere portionen.


