Den bedste brownie – blød, svampet og fudgy

14

Svampet, fudgy, svampet, fudgy? Jeg har svært ved at bestemme mig, når jeg skal sætte ord på, hvordan jeg synes, at en chokoladebrownie skal være i konsistensen. Hvordan den skal smage? Det er jeg ikke i tvivl om – brownie skal smage af chokolade og en lille smule salt. Men konsistensen er også vigtig. Meget vigtig endda. En rigtig god brownie skal (ifølge mig) ikke være for tør, blød eller sprød. Jeg drømmer om en let sprød top og bund, svampet midte – gerne en smule underbagt, og en fudgy og blød konsistens, når jeg tager en bid. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg satte mig for at gøre et forsøg på at lave en opskrift, der netop kunne give mig verdens bedste brownie. Syv forsøg tog det! Heldigvis kunne de seks første brownier også sagtens spises, så jeg indrømmer gerne, at den seneste tid har været lidt ekstra chokoladerig herhjemme.

Opskriften er fundet. Den allerbedste brownie, jeg nogensinde har bagt. Brownien er nem at bage. Det eneste du skal huske er at følge opskriften. Og holde øje med ovnen. Brownien må endelig ikke bage for længe. Der må gerne være en smule blød kagedej på gaflen, når du stikker i midten. Den skal nok sætte sig, når den køler. Verdens bedste brownie (i alt beskedenhed, selvfølgelig) kan sagtens bages dagen eller to dage i forvejen. Det bliver den ikke dårligere af. Men den smager nu også godt lun og friskbagt…

6-8 personer
Det skal du bruge:

Sådan bager du verdens bedste brownie:
Tænd ovnen på 170 grader over/under varme (almindelig ovn). Hak chokoladen i mindre stykker og smelt smør og chokolade i en skål over vandbad. I en anden skål piskes æg og sukker hurtigt sammen. Pisk i 30 sekunder på høj hastighed med en håndmixer. Vend chokolademassen i ægge/sukker-blandingen og rør det forsigtigt sammen. Bland mel og kakao sammen og sigt det ned i dejen. Kom salt i og rør det hele sammen til en homogen dej. Smør springformen med smør eller kom et stykke bagepapir i. Hæld dejen i formen og bag brownien i ca. 20-25 minutter. Mærk gerne i kagen efter 15 minutter, så du ikke risikerer at bage den for meget. Der skal gerne være en smule våd kagedej på gaflen, når du stikker ned i midten. Kagen skal nok sætte sig, når den køler. Opbevar kagen i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Tip: Kagedejen smager også godt inden, at den bliver bagt!

Note: Hvis du bager 2,5-3 x portionen, så passer det i en bageform på ca. 20 x 30 cm.

Indlægget indeholder affiliate links.

Brownie_bedste_1 Brownie_bedste_5

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
    1. Hej Lykke.
      Nej, jeg har endnu ikke prøvet at fryse den. Jeg har et stykke i overskud fra da jeg bagte den i weekenden – det prøver jeg lige at smide i fryseren. Så hører du fra mig i morgen.
      Men jeg er nu helt sikker på, at du sagtens kan fryse den, og at den forsat er rigtig lækker efter optøning.

    2. Først og fremmest tak for dit spørgsmål, Lykke. Det gav mig en undskyldning for at spise brownie fra morgenstunden 😉

      Kagen er meget fryseegnet. Den er stadig lækker og svampet, når den er tøet op.

      God weekend,
      Cathrine

    1. Hej Elisabeth.
      Det er 13 cm i diameter 🙂 En lille form, men kagen rækker til 6-8 personer. Du kan selvfølgelig lave dobbelt portion og bage den i en større form – 24-26 cm, tænker jeg. Kagen kan sagtens fryses. Jeg har netop lavet en ny opskrift, hvor du skal bruge brownie, så lidt brownie i fryseren kan du blive glad for 😉

      God weekend!

  1. Rikke Eline Uhrenfeldt Nes

    Elsker denne brownie…..jeg skal lave en kæmpe en til dobbelt fødselsdag i weekenden……Børnenes eget ønske ! Hvor mange gange vil du gange den op til en bradepande ? Tak for en inspirerende blog, kære Cathrine

    1. Hej Rikke Eline.
      Det glæder mig så meget at høre, at den her brownie er blevet børnenes favorit 🙂

      Jeg tænker, at du skal gange den op med 4. Men jeg tror, at du med fordel kan bage den i 2 mindre forme fremfor én stor brandepande. Jeg har bagt dobbelrportion i en form, der måler ca. 25×35 cm, og det fungerede godt. Kagen blev 2-3 cm høj, og jeg bagte den lidt kortere tid end angivet i opskriften.

      God bagelyst. Og rigtig god fødselsdagsweekend 🙂

  2. Rikke Eline Uhrenfeldt Nes

    Tusind tak Cathrine. Jeg bager enten to mindre eller en stor. Nu har jeg i hvert fald noget at gå ud fra. Ha det godt.

  3. Rikke Eline Uhrenfeldt Nes

    Bare lige til info….lavede den gange 4 i en stor bradepande og den blev helt igennem fantastisk. Jeg stak stykkerne ude i hjerter og så var begge piger mere end tilfredse med deres fødselsdagskage. Igen tak herfra. Kh Rikke

    1. Hej Rikke.
      Tusind tak for feedback – det er så brugbart for mig og de andre, der følger med 🙂

      Sikken en portion kagedej, du har haft gang i 😉 Ikke dårligt!
      Jeg er glad for, at kagen bragte lykke!

      Hav en dejlig dag
      Cathrine

  4. Hanne Skou Jensen

    Hej Cathrine
    Skal bage brownie til studenterfest til 35 mennesker, hvor meget anbefaler du kagen gange op, og i hvilken str. form ville være bedst?
    KH Hanne

    1. Hej Hanne

      Jeg beklager, at jeg ikke nåede at vende tilbage til dig i tide. Jeg har holdt sommerferie sammen med min familie 🙂
      Jeg håber, at du fik bagt brownien, og at den var en succes blandt studenterne 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Surdejsbrød med sesamfrø
17. august 2018
Karamel brownie med cremefraiche-creme og blåbær
29. juni 2018
Cheesecake med bagte rabarber og havrekikse-bund
13. juni 2018
Blødt rugbrød uden kerner – Barnets første brød
29. maj 2018
Koldhævede bløde gærboller
24. maj 2018