Reklame Valsemøllen

Vi fortsætter fødselsdagsfejringen i anledningen af Valsemøllens 125 års fødselsdag. Jeg drømte om at lave en opskrift på bagværk, der er perfekt at bage til børnefødselsdagen - eller til at dele ud i børnehave, skolen eller til fritidsaktiviteten, når barnet har fødselsdag.

Snurrer med Smarties opfylder det ønske. Mine børn er lykkelige, når der er Smarties i bagværk. Jeg husker, hvor stort mine cookies med Smarties hittede - så den ide har jeg taget med videre. Snurrer er både festlige, fine og nemme at bage. Jeg har fyldt dem med remonce og knasende chokoladeknapper. Et kæmpe børnehit.

Bagværk i portionsstørrelser er dejligt nemt for både store og små at dele ud til børnefødselsdagen - og så kan en snurre spises nemt uden en tallerken.

14 stk.
Det skal du bruge

Remonce

Derudover: Ca. 120 g smarties

Sådan gør du
Kom vand og gør i en skål. Rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker, hvedemel, 1 æg og salt. Ælt dejen til den er samlet. Tilsæt smør og ælt dejen til den er glat og slipper skålens kanter. Lad dejen hvile tildækket i 15 minutter ved stuetemperatur.

Mens laves remonce. Rør smør og sukker sammen.

Nu formes snurrerne. Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Rul den ud til et rektangel på ca. 45x20 cm. Fordel remoncen på dejen. Drys 80 g smarties på den midterste 1/3 af dejen. Fold den nederste del af dejen indover dejen med smarties. Fordel de sidste 40 g smarties på dejen og fold den øverste 1/3 af dejen ned henover. Du har nu tre lag dej.

Rul dejen ud til ca. 30x20 cm. Skær dejen ud i 14 stk. 2 cm bredde strimler. Sno hver dejstrimmel til en snurre. Fordel dem på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad snurrerne hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 60 minutter til lette og luftige.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Pisk et æg sammen med en gaffel og pensl snurrerne. Bag dem i ca. 8 minutter til gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Tip: Du kan fylde dine snurrer med lige præcis det, du ønsker. Smarties kan udskiftes med chokolade, tørret frugt eller nødder. Remoncen kan tilsættes fx. kanel eller kardemomme.

Reklame Valsemøllen

Når der skal fejres fødselsdage i familien, så er det et must med en kagemand eller kagekone. Jeg bager altid min mormors vandbakkelsekagemand. Den er virkelig nem og et kæmpe hit hos hele familien.

Men da min 8-årige har en særlig kærlighed for hindbærsnitter, slog det mig, at det med lethed kunne forvandles til den obligatoriske fødselsdagskage.

Jeg har ladet mig inspirere af mine børns helt store favoritter; Cirkeline og Alfons Åberg. To personligheder, der taler til både børn og voksne.

Hindbærsnittekagemanden har allerbedst af at blive bagt dagen, eller mindst et par timer inden servering. Mørdejsbundene bages nemlig for sig selv, inden de samles med hindbærmarmeladen. Derfor har de brug for at trække lidt fugt fra hindbærmarmeladen, hvis de skal have den bedste konsistens at spise, og for at hindbærsnittekagen kan skæres uden at knække.

Jeg har tegnet en skitse til både kagekonen, Cirkeline og kagemanden, Alfons Åberg, som du kan skære dine mørdejsbunde ud efter. Skabelonerne finder du lige her.

16-20 personer
Det skal du bruge:

Glasur

Derudover: sprøjteposer, skabeloner at skære ud her - find skabelonerne til både kagekone og kagemand her

Sådan gør du
Kom hvedemel, mandelmel, flormelis og salt i en skål. Skær det kolde smør i mindre stykker og tilsæt det til de tørre ingredienser. Rør det sammen til en smuldret konsistens. Det gøres nemmest på en røremaskine med en K-spade. Tilsæt æggene og rør kort til mørdejen er samlet og homogen. Del dejen i to portioner á 560 g og pak hver ind i husholdningsfilm. Lad dejen hvile i mindst 30 minutter på køl.

Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir til 3 mm tykkelse. Frys den ned - så er det nemmest for dig at skære mørdejen ud efter skabelonen. Gentag med den anden portion mørdej.

Bag én mørdejsbund af gangen ved 180 grader varmluft i 10-12 minutter til gylden. Lad den sætte sig på bagepladen, inden du lader den køle af på en bagerist. Bag den anden mørdejsbund.

Kom hindbærsyltetøj på den ene bund og placer herefter den anden ovenpå. Nu skal hindbærsnittekagekonen- eller manden pyntes.

Lav først en royal icing glasur, som du bruger til at tegne op med. Royal icing laves med æggehvide, og den sætter sig og bliver fast, når den størkner. Du kan derfor bedre tegne omridset med den, og den holder den mere bløde glasur fint på plads.

Kom 100 g flormelis, 100 g kakao og 1 æggehvide i en skål og rør det sammen. Kom det i en sprøjtepose, klip et lille hul i bunden og tegn nu din person op.

Lav glasur i de farver, du ønsker, og fyld de områder ud på kagepersonen, du vil. Server og nyd.

Reklame Valsemøllen

Ingen fødselsdage uden bagværk - heller ikke når man ikke fylder så mange år. I mine otte år som mor, har jeg efterhånden bagt en hel del bagværk til fødselsdage. Stoltheden hos mine børn er allerstørst, når det er bagværk, de skal dele ud til deres venner.

Jeg synes det er så hyggeligt at bage børnene noget, der får dem til at smile - og som taler til deres univers. En kagemand, der ligner Alfons Åberg, luftige bjørneboller, søde mariehøns eller bløde bier som her.

Det er en meget klassisk tebolle - bagt med 20 % fuldkorn, så de små maver får lidt ekstra mæthed. Bierne er pyntet med mørk chokolade, mandelsplitter som vinger og frysetørret solbær som kindrødt. Min 1-årige var meget begejstret - og det samme var dem på 6 og 8 år.

Det her er bagværket, du skal sende med dit barn i dagpleje eller vuggestue, når der er fødselsdagsfejring. Eller bag dem til en hyggelig eftermiddag derhjemme.

15 stk.
Det skal du bruge:

Derudover:

Sådan gør du
Kom vand og gær i en skål. Rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker, æg, frugtfarve, hvedemel og salt. Ælt dejen til den er sammenhængende. Tilsæt smør og ælt dejen til den er glat, samlet og har en god glutenstruktur. Lad dejen hvile i 15 minutter tildækket ved stuetemperatur.

Vend dejen ud på bordet og del den i 15 portioner á 60 g. Form hver portion til en bolle. Fordel dem på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad herefter bollerne hæve til luftige, lette og over dobbelt størrelse. Det tager ca. 1-1,5 time og gøres nemmest i en slukket ovn med lunt vand i en bradepande nederst.

Tag bollerne ud af ovnen. Tænd ovnen på 220 grader varmluft og bag dem i 8-10 minutter til let gyldne. Afkøl på en rist.

Temperere chokoladen - læs her hvordan du tempererer chokolade. Kom det i en sprøjtepose og mal bierne op med chokolade. Påsæt mandelsplitter og giv lidt farve til biernes kinder med frysetørret solbær.

Note: Vil du gerne koldhæve bollerne, så du kan bage dem dagen efter, så tilsætter du blot 8 g gær. Lad bollerne hæve 20 minutter ved stuetemperatur, inden de kommes på køl til dagen efter, hvor de bages.

Ellinor fyldte fire år og havde inviteret sine børnehave-venner på besøg. Hun er meget optaget af bogstaver og ord i øjeblikket, så jeg fik lyst til at bage små hindbærsnitter sammen med hende, som vi i fællesskab kunne pynte med de små venners navne.

Ellinor læste op og stavede navnene for mig - jeg lyttede, skrev og pyntede hindbærsnitterne. Perfekt arbejdsfordeling. Hindbærsnitterne fik børnene til formiddagsmad sammen med en chokolade-bogstavskage. Et spiseligt, hjemmelavet og helt simpelt bordkort, om man vil.

Jeg er generelt bare vild med hindbærsnitter. En simpel kage, der smager så godt, hvis de laves med omhu og gode råvarer.

18 stk.
Det skal du bruge:

Mørdej

Hjemmelavet hindbærmarmelade (du kan selvfølgelig også bruge en købt)

Glasur til at skrive med

Sådan bager du de bedste hindbærsnitter:
Først laves hindbærmarmeladen, så den kan nå at køle helt af. Kom hindbær, vand og sukker i en gryde, og lad det koge op og simre ved lav varme i 10 minutter, til marmeladen er kogt en smule ind. Rør kartoffelmel ud i vand og hæld det i marmeladen under omrøring. Hæld marmeladen i en skål og lad den køle af.

Mørdejen laves nemmest i en minihakker eller foodprocessor. Har du en minihakker, så skal dejen deles i to portioner for at kunne være deri. Vil du hellere lave dejen i hånden, så smuldres det kolde smør med de tørre ingredienser og ægget vendes i for at samle dejen.

Skær det kolde smør i mindre stykker. Kom mel, sukker og mandelmel i minihakkeren og tilsæt smørret. Blend til du har en smuldret konsistens. Tilsæt ægget og blend igen. Vend dejen ud på bordet (saml begge portioner, hvis du har lavet dejen af to omgange) og saml mørdejen med nogle få tryk til en homogen dej. Kom mørdejen i husholdningsfilm og læg den på køl i en halv times tid.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Del mørdejen i to portioner á cirka 490 gram. Rul hver portion ud til en firkant (så vidt muligt) mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på cirka 4 mm - mine firkanter måler ca. 28 x 31 cm, men størrelsen er ikke afgørende. Gå efter tykkelsen på dejen og to ens firkanter, så vidt muligt. Undgå at arbejde alt for længe med dejen, da den varmes op og bliver svær at arbejde med. Kom dejen på en plade og læg den på køl, mens den anden portion mørdej rulles ud.

Smør marmeladen ud på den ene plade mørdej, der er placeret på en bageplade. Vend hurtigt og effektivt den anden, let afkølede mørdejsplade oven på marmeladen. Tryk forsigtigt fra midten og ud, så eventuelle luftlommer mellem marmelade og dej forsvinder. Skær hindbærsnitterne ud i ønskede størrelse - jeg lavede mine 7 x 5 cm. Bag hindbærsnitterne i cirka 25-30 minutter til godt gyldne i kanterne og let gyldne i midten. Dannes der luftbobler i mørdejen under bagning, så kan de let punkteres med et lille prik fra en tandstik.

Lad hindbærsnitterne køle helt af inden, at de skæres helt fra hinanden. Note: jeg bagte mine hindbærsnitter om aftenen. Lod dem køle helt af, dækkede dem med et stykke bagepapir og et viskestykke natten over. Om morgenen skar jeg dem ud og pyntede dem.

Pynt hindbærsnitterne: Du kan pynte dine snitter, som du ønsker. Med almindelig glasur eller f.eks. med et navn. Kom æggehvide og flormelis i en skål og pisk det hvidt og lidt tykt med en håndmixer. Det tager et par minutter. Kom glasuren i en sprøjtepose og klip et lille hul i bunden. Skriv ønsket tekst eller lav et mønster og lad tørre.

Tip: Opbevar hindbærsnitterne i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, og så er de fortsat virkelig gode på tredjedagen.

Vores dejlige Karl Hugo fyldte 2 år i torsdag. Store, lille, fine fyr.

Hans fødselsdag fejrede han med formiddagshygge hos dagplejen, hvor han havde mariehøns boller med. For spørger du Karl Hugo hvilken sang, der skal synges, så svarer han altid "Evigglad". Derfor var bløde boller lavet som små mariehøns helt oplagt.

Bollerne er en luftig og let bamsebolle, der er let at spise for børn. Den perfekte bolle til at dele ud til børnefødselsdagen i dagplejen, vuggestuen, børnehave eller skolen.

Jeg har lavet opskriften, så det er så nemt som muligt at sende friskbagte boller med barnet om morgenen. Dejen laves om aftenen, formes og koldhæver natten over. Om morgenen bages bollerne, og mens der spises morgenmad, så kan mariehøne bollerne køle af inden, at de pyntes med prikker af chokolade eller glasur. Nederst kan du se en video af, hvordan bollerne pyntes og bliver til en mariehøne.

15 stk.
Det skal du bruge:


Sådan bager du de sødeste mariehøns boller:
Dag 1: Kom mælk, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt æg, farve, hvedemel og salt og ælt i tre minutter ved medium hastighed til dejen samler sig. Tilsæt det bløde smør og ælt i yderligere 5-8 minutter til dejen er glat, smidig og slipper skålens kanter.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 75 minutter. Vend dejen ud på et ikke meldrysset bord og del dejen i 15 portioner af 60 gram. Form og spænd dejen op til runde boller. Kom bollerne på en plade beklædt med bagepapir (en bageplade, skærebræt el.lign., der kan være i køleskabet - jeg bruger - jeg bruger kombispaden fra mit bagestål, der passer perfekt). Lav afstand mellem bollerne, så de ikke vokser sammen. Dæk bollerne med husholdningsfilm eller en pose og lad dem efterhæve i 20-30 minutter inden, at de stilles på køl natten over.

Dag 2: Tag mariehøne bollerne ud fra køl og lad dem stå ved stuetemperatur, mens ovnen varmer op. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pensel bollerne med mælk. Bag bollerne i 12-15 minutter til de fortsat er røde, og ikke er begyndt at gyldne for meget på overfladen. Afkøl på en rist.

Når bollerne er kølet helt af, så tempereres mørk chokolade eller laves en brun glasur, der ikke er tynd. Kom chokolade eller glasur i en sprøjtepose og klip et lillebitte hul i bunden af posen. Sprøjt prikker og ansigt på bollen, så det ligner en mariehøne. Sæt øjne på. Server og nyd.

Endnu en af min mormors opskrifter, som aldrig må gå i glemmebogen. Det er den simpelthen for god til. En vaskeægte vandbakkelses kagemand. Kender du den? Min mormor har bagt den til samtlige børnefødselsdage til alle sine 11 børnebørn. Så jeg har spist og nydt min del af den her vandbakkelses kagemand.

Den er helt klassisk – lavet på kun få og simple ingredienser. Den er så nem at bage, og du kan lave den lige, når det passer dig. Så den kan serveres friskbagt på dagen uden besvær.

Jeg har altid syntes, at Alfons Åberg var alt for kær. Derfor fik han også æren af at pynte min kagemand. Men du kan selvfølgelig forme og pynte din kagemand præcis, som du ønsker det. Men husk, at vandbakkelsen hæver meget(!) under bagningen, så de fine former skal laves og fremhæves med glasuren efter bagning.

1 bradepande
Det skal du bruge:

Vandbakkelse

Derudover

Sådan laver du en kagemand:
Kom vand og smør i en gryde og lad smørret smelte helt og blandingen ramme næsten kogepunktet. Kom melet i på én gang (det er vigtigt, for at undgå klumper), mens gryden stadig står over lav varme. Rør godt og effektivt med et piskeris indtil dejen samler sig og bliver glat - det er vigtigt at piske alle melklumper ud. Tag gryden af varmen og stil dejen til afkøling.

Mens dejen køler kan du forberede formen på din kagemand. Det gøres nemmest ved at tegne med blyant på bagepapiret - så har du en form at sprøjte dejen ud efter. Vær opmærksom på, at vandbakkelsen hæver meget(!) under bagningen, og din færdige kagemand vil derfor være noget større end det, du tegner. Vend bagepapiret om, så blyantstregen vender nedad - ellers smitter det af på kagen.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Når dejen er lillefinger-varm, så kommes ét æg i ad gangen, og dejen piskes grundigt med en håndmikser. Kom æg i indtil, at du har en blød og blank dej, der ikke er for stiv. Kom dejen i en sprøjtepose og klip et hul i bunden. Sprøjt dejen ud i din ønskede figur eller form. Fordel dejen en smule med bagsiden af en ske, så den bliver mere jævn. Fordel dejen ud på en bageplade, mens du former det til en mand eller kone.

Bag kagemanden eller kagekonen i ca. 20-25 minutter til den er gylden. Det er vigtigt, at ovnen ikke åbnes før kagen har bagt i 18-20 minutter, for så kan du risikere, at vandbakkelsen falder sammen. Tag den ud og lad den afkøle på pladen. Pynt med glasur og slik.

Tip: Du kan lave din vandbakkelse i god tid og fryse den ned rå. På dagen kan den bages direkte fra frost - med en smule længere bagetid end angivet.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT