Briocheboller - rige på æg, smør og smag

Annonce Valsemøllen

Den klassiske franske bolle, der er spækket med smør og æg. En brioche - en vaskeægte brioche. Mums! En briocheboller er luftig, let og lidt sej i krummen. Det er næsten magisk, at det kan lade sig gøre, når man ved, hvilken mængde smør og æg, dejen indeholder. Men det er også præcis det, der får en brioche til at smage så skønt!

En briochedej kræver en god og lang æltning for at sikre, at glutenstrukturen bliver stærk nok til at kunne holde på dejens luft, der dannes under hævning. Smørret, der piskes ind i dejen, gør dejen blank og glat, og når smørret har den rette temperatur, så kan den piskes luftig inde i dejen, og den hjælper til at gøre dejen endnu mere luftig. Sørg for at ælte din briochedej nok, så du får luftige briocheboller! Er du i tvivl om, hvordan din dej skal se ud, når den er æltet nok, så viser jeg præcis hvordan, du gør, i højdepunkterne på min Instagram.

Briochebollerne kan nydes lige som de er - allerhelst med et lag koldt smør, ost, marmelade eller lidt god chokolade på. De er også fantastiske som burgerboller! Eller som fødselsdagsboller serveret sammen med varm kakao.

12 stk. (store)
Det skal du bruge:

Sådan gør du:
Allerførst, tag din pakke smør ud fra køl og lad den ligge på køkkenbordet - så har smørret den rette temperatur, når du skal bruge den om et lille kvarters tid. Kom mælk, gær og sukker i en skål og rør til gæren er opløst. Slå æggene ud i en skål og pisk dem let sammen med en gaffel. Kom æg og mel i skålen med gær og start æltningen. Tilsæt saltet og ælt til dejen er glat og begynder at samle sig. Det tager ca. 10 minutter ved lav/medium hastighed.

Skær smørret i mindre firkanter og tilsæt dem til dejen lidt af gangen. Ælt dejen yderligere cirka 10 minutter til den er samlet, glat, slipper skålens kanter og samler sig om dejkrogen. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 45 minutter.

Vend dejen ud på bordet (jeg drysser ikke med mel - dejen er så rig, at det ikke er nødvendigt). Del bollerne i portioner á 80 g (obs. det er nogle ret store briocheboller - ønsker du dem mindre, så lav boller á 60 g) og form hver dejportion til en bolle. Se i videoen nedenfor, hvordan jeg former briocheboller. Læg bollerne på to bageplader beklædt med bagepapir, dæk dem med husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 60 minutter.

Tænd ovnen på 220 grader almindelig ovn (over/under varme). Kom en tom bageplade ind nederst i ovnen. Kog en liter vand i din elkedel - det skal du bruge til at skabe damp med inde i ovnen. Pisk et æg sammen med en lille smule salt og pensel briocheboller. Når ovnen er varm, så sættes én plade boller ind i midten af ovnen. Hæld kogende vand i den nederst bageplade, så der skabes damp inde i ovnen. Luk ovnen hurtigt og lad bollerne bage med damp i 5 minutter. Fjern bagepladen med vand og bag bollerne yderligere 5-7 minutter til godt gyldne. Gentag samme proces med den anden plade boller. Lad afkøle på en rist og nyd.

Bagetip: En brioche er en fransk klassiker, som også har vundet indpas i de danske brødelskeres hjerter. Det er en hvedebolle med et højt indhold af æg og smør. En briochedej skal æltes rigtig godt, for at den rige dej kan løfte sig selv og holde på den kuldioxid, der skabes, når dejen hæver. Når dejen æltes, så skal den danne et godt glutennetværk inden, at smørret tilsættes. Smørret skal være køligt. Er smørret for koldt, så har det svært ved at inkorporeres i dejen. Er smørret for varmt, så kan det ikke piskes luftigt inde i dejen, og smørret hjælper ikke til at holde dejens temperatur nede under den lange æltning.

Briochedejen er en tung dej, som skal æltes ved lav/mellem hastighed i lang tid. Til sidst i æltningen skrues der op for hastigheden for at udvikle dejens glutenstruktur det sidste. Dine briocheboller vil være store og luftige, når de tages ud fra ovnen. Når de køler af, så vil de falde en smule sammen. Det er helt normalt, og blot æggene, der taber lidt af sin opbagning – præcis som når man laver en souffle.

3 comments on “Briocheboller - rige på æg, smør og smag”

  1. Den her dej er jo vanvittig! Bollerne står og hæver nu og jeg kan slet ikke vente til de er færdige og skal bruges til burgere i aften.
    Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
VESTRE LANGGADE 1
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT
envelope-ochevron-upfacebookinstagrampinterest-p