Croque monsieur - med surdejsbrød

Annonce Mammen Mejerierne

Noget af det, som jeg særligt holder af ved surdejsbrød er, at det holder sig langt bedre end brød bagt på gær. Surdejens bakterier fermenterer brødet. Rister du dit surdejsbrød, når det er et par dage gammelt, så bliver det som nyt - rister du det på panden i smør, så er det lige før, at jeg vil mene, at det smager næsten endnu bedre end friskbagt.

Hjemmelave croque monsieur er den perfekte måde at bruge daggammelt brød på. En luksus toast, om man vil.

2 personer
Det skal du bruge:

  • 4 skiver daggammelt surdejsbrød - eller andet lyst brød af god kvalitet
  • 80 g creme fraiche, 18 %
  • 50 g revet Tange Sø Ost
  • 1 spsk. dijonsennep
  • Lille ½ tsk. salt
  • 1 nip friskkværnet peber
  • 2 skiver god, kogt skinke
  • 2 spsk. smør

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Rør creme fraiche, revet Tange Sø ost, dijonsennep, salt og peber sammen. Smør to skiver brød med halvdelen af osteblandingen. Kom skinke på. Placer de sidste to skiver brød på toppen. Kom smørret på en panden og lad det smelte. Steg brødene i smørret (kun på bunden) i et par minutter til let gyldne. Kom brødene i et ildfastfad og fordel det sidste af osteblandingen på toppen af brødene. Drys til sidst med de sidste 25 gram ost. Bag dine croque monsieur'er i ca. 10 minutter til gyldne og osten er smeltet. Server og nyd med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
VESTRE LANGGADE 1
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT
envelope-ochevron-upfacebookinstagrampinterest-p