Det kræver langt mere tålmodighed fra forældrene end barnet, at lære sit barn at spise varieret og sundt.

Lige netop dét synes jeg er den største udfordring, når jeg taler om børn, spisevaner og kræsenhed.

For forældre er det bare langt sjovere at bruge sin tid på at lave noget mad, som man ved bliver nydt og spist, når den bliver serveret fremfor mad, der kan skabe dårlig stemning og efterlade dig med et barn, der ikke har spist noget til aftensmad.

Når et barn skal udvikle sine smagssanser og blive tryg ved og glad for forskellige madvarer, så kræver det tålmodighed og masser af gentagelser.

Det kan være frustrerende, at børn elsker nogle madvarer første gang, de smager dem, mens de siger "nej tak" til broccoli og rosenkål igen og igen.

Det er helt naturligt. Børn har en medfødt præference for sødt, fedt og bløde madvarer. Sådan sikrer naturen, at det nyfødte barn kan lide modermælken. De medfødte præferencer hænger ved i langt de fleste tilfælde. Surt, salt og bittert er altså smage, som et barn skal lære at holde af og bryde sig om. Måske kender du det selv? Personligt skulle jeg smage kaffe, grapefrugt og rødvin mange gange, før jeg kom til at elske den bitre smag. Så det kan lade sig gøre. Gentagne eksponeringer er afgørende for, at smagssanserne kan udvikles, og man lærer at spise nye fødevarer - både for børn og voksne.

Særligt hos børn i aldersgruppen 2-6 år er gentagne eksponeringer vigtige, da det er i den alder, at fødevareneofobien oftest er dominerende. Hvad fødevareneofobi er, og hvordan det påvirker børns lyst til at smage og spise mad, kan du læse meget mere om i det her indlæg om fødevareneofobi.

Jo ældre barnet er, jo flere eksponeringer skal der til før, at barnet vænner til sig en ny smag. Forskningen viser os, at det er vigtigt at eksponere børn for en bred vifte af forskellige smage og teksturer for at udvikle deres smagssanser.

Børn i alderen 0-2 år behøver 5-10 eksponeringer før, at deres smagssanser har vænnet sig til en ny smag. Børn i alderen 3-6 år kan have brug for 8-15 eksponeringer. Det er altså mange gange, at man skal snitte, hakke, koge og servere broccoli før, at ens barn har haft en optimal mulighed for at vænne sig til smagen.

Gentagne eksponeringer kræver som sagt langt mere af forældrenes tålmodighed end barnets villighed til at smage på nye fødevarer. Det kan være nødvendigt, at servere en fødevare for barnet selv efter, at det tidligere har afvist den i flere omgange.

Det er helt normalt, at forældre har en forudindtagethed om, hvad ens barn kan lide og ikke lide. Det bunder ofte i ens egne præferencer. Det kan betyde, at man ikke får præsenteret sit barn for nogle madvarer og dermed begrænser udviklingen af barnets smagssanser.

Mit mål er ikke, at Ellinor skal elske alle smage og alt mad. For mig er det helt ok, at der er madvarer, som hun ikke foretrækker. Men jeg ønsker, at hun kommer til at have en nysgerrighed og lyst til at smage på mad og madvarer, hun ikke har mødt før. Derfor vil jeg gerne hjælpe hende til at udvikle hendes smagssanser og smagspræferencer så tidligt som muligt og sikre, at hun er tryg ved mad. Jo ældre Ellinor bliver, jo flere eksponeringer skal hun have før, at hendes smagssanser vænner sig til nye smage. Derfor giver det god mening at starte så tidligt som muligt.

I næste uge kommer Del 2 af indlægget. Her deler jeg vores erfaringer og fortæller om, hvordan vi har forsøgt at præsentere Ellinor for en så sund og varieret kost som muligt.