Friskpresset juice med fennikel og bladselleri

Som nogle af Jer måske har set på min instagram (CathrineBrandtdk), så fik min kæreste og jeg en juicepresser i julegave. Vi er så glade for den, og den er blevet brugt flittigt. Vi nyder at kunne lave forskellige juicer alt efter hvilke frugter og grøntsager, vi har i køleskabet. Og så er det altså super smart, at man altid kan presse det, som vi ikke lige har fået spist. Denne gang har jeg forsøgt mig med blegselleri og fennikel, og det blev super godt. Men generelt så er der ingen særlig grund til at følge en opskrift, når man presser juice. Brug det du har, og det du har lyst til!

Det kan du bruge:

  • 5 store gulerødder
  • 2 appelsiner
  • 1 citron
  • 1 cm ingefær
  • 2 stængler bladselleri
  • ½ fennikel
  • 1 håndfuld røde vindruer


Sådan gør du:

Skræl de frugter, hvor det er nødvendigt. Kom det hele i juicepresseren. Nyd juicen frisk og afkølet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

2 comments on “Friskpresset juice med fennikel og bladselleri”

    1. Hej Irene.
      Tak for din kommentar :).
      Skønt med en saftpresser - jeg er så glad for min egen, og drikker friskpresset juice flere gange om ugen.
      Følg endelig med herinde, der kommer løbende nye opskrifter på hjemmelavet juice, som du kan bruge til inspiration.

      Rigtig god fornøjelse med din nye juicer.
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT