Hjemmelavet fuldkorns tortillas

Tortillas er en favorit herhjemme. Det er en perfekt tøm-køleskabet ret, hvor de sidste grøntsager kan bruges i enten den krydrede kødsovs eller rå i tortillaen. Derudover er tortillas et sikkert hit hos børn – det er hyggeligt at spise pandekager til aftensmad og selv kunne vælge fyldet. Oftest indeholder vores tortillas en kødsovs med masser af hvidløg, chili, spidskommen og bønner. Rester af Chili Con Carne er for eksempel helt perfekt til. Guacamole hører sig også til, og så kommer vi bare de grøntsager i, som køleskabet byder på. De hjemmelavet fuldkorns tortillas er bare så meget lækre, end dem man køber. Her slipper du for mærkelige tilsætningsstoffer, samtidig med at de smager meget, meget bedre. De er supernemme at lave selv.

Ca. 10 stk.
Det skal du bruge:

  • 150g rugmel
  • 250g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1,5 tsk. salt
  • 75g smør
  • 2 dl varmt vand

Sådan gør du:
Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Skær smørret ud i mindre stykker og bland det sammen med de tørre ingredienser. Smørret skal fordeles i de tørre ingredienser – det gøres nemmest med fingrene. Tilsæt det varme vand lidt af gangen, samtidig med at dejen æltes sammen i skålen. Dejen vil være klistret. Når alt vandet er tilsat og dejen er samlet, formes der 12 kugler af ca. 60g. Lad dejkuglerne hvile i 10-15 minutter under et klæde på køkkenbordet. Rul herefter hver kugler til en tynd tortilla. Varm en tør pande – den skal være så varm som muligt, og steg dine tortillas ca. 20 sekunder på hver side til de er gyldne. Server med det samme.

Tip: hjemmelavet tortillas kan sagtens fryses ned. Frys dem med et stykke mellemlægningspapir mellem hver – så er de nemme at tage op og forberede en nem aftensmad eller madpakke med.

Tortilla_2 Tortilla_3 Tortilla_6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 comments on “Hjemmelavet fuldkorns tortillas”

  1. Hej Simon

    Jeg er glad for, at du har lyst til at prøve min opskrift.

    Det her er en meget grov tortilla, så den bliver en smule sprød og ikke så fleksibel og blød som de tortilla, du kan købe.

    Jeg har desværre ikke prøvet at fryse dem, men jeg vil anbefale dig at stege dem let, og så lune dem i ovnen - pakket ind i fx. sølvpapir.

    God bagelyst,
    Cathrine

  2. Hej Cathrine
    Jeg vil prøve at lave dine Tortillias. Jeg vil opbevare de fleste i fryseren. Vil det være bedst stege dem halvt færdig på panden. Og så give dem det sidste når man så endelig skal bruge dem.

    Venlig hilsen Simon

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT