Koldhævede fuldkornsboller

Annonce Valsemøllen

Jeg elsker at bage rugbrød - og alle fire er glade for rugbrød herhjemme. Allerhelst bagt på 100 % fuldkorns rugmel, så rugbrødet er rigt på kostfibre og smag. Selvom rugbrødet er populært, så er det af og til rart med lidt noget andet. Børnene spiser både formiddagsmad og eftermiddagsmad, så jeg bager rigtig gerne en bolle i weekenden, så det ikke bliver rugbrød, rugbrød, rugbrød.

Hjemmebagte fuldkornsboller er god formiddagsmad og mættende eftermiddagsmad til både børn og voksne. Dejen er koldhævet, så det er nemt at bage og servere lune boller. De koldhævede fuldkornsboller er smækfyldt med kostfibre og smag - og så er de nemme at bage. Nyd fuldkornsbollerne til morgenmad, mellemmåltid eller send dem med i madpakken.

12-14 stk.
Det skal du bruge:

Sådan gør du:
Kom vand og gær i en skål og rør til gæren er opløst. Kom rugkerner, revet gulerod, fuldkorns mel, fint mel og salt i og ælt dejen til den er samlet og slipper skålens kanter. Det tog 10-12 minutter på min røremaskine. Vær opmærksom på, at dejen ikke bliver for varm under æltning. Er det tilfældet, så hold en pause undervejs, så dejens temperatur kan falde lidt.

Kom dejen i en skål smurt med olie og lad dejen stå ved stuetemperatur i 30-45 minutter så gærcellerne lige kommer i gang med at hæve dejen. Stil dejen i køleskabet til dagen efter.

Tænd ovnen på 250 grader varmluft med en bageplade i. Lad den varme godt op. Kom vand i et glas eller skål og lave boller med en ske, der placeres på et stykke bagepapir. Før bollerne ind på den varme bageplade i ovnen og bag bollerne i ca. 12-15 minutter til godt gyldne. Lad bollerne afkøle på en rist og nyd.

Bagetip - Sådan bager du bedst med fuldkorn
Når du bager med en forholdsvis stor andel (op til 50%) fuldkornsmel, så er der nogle simple regler der er værd at huske, hvis du vil undgå, at brødet bliver tørt og kedeligt. Fuldkornsmel indeholder nemlig alle kornets dele, også skaldelene og kimen, og det betyder, at fuldkornsmelet suger en del mere væske end almindeligt finsigtet mel. Du skal derfor bruge væsentligt mere væske, når du bager med fuldkorn. Når du bager med fuldkornsmel, så skal dejen også generelt æltes i længere tid – dejen skal være blank og smidig, og hvis du ælter den i en røremaskine, så skal den samle sig om dejkrogen og føles som ”en tung elastik”, før end den er æltet færdig.

Når du arbejder med en stor andel af fuldkornsmel, så er det også en rigtig god idé at lade din dej langtidshæve på køl. Det giver dejen mulighed for at udvikle en masse smags- og aromastoffer over længere tid, og det giver et mere smagfuldt brød med en saftigere krumme. Lad dog meget gerne dejen stå ved stuetemperatur i en times tid, inden du sætter den på køl – det ”kickstarter” hævningen. Når man bager med fuldkornsmel, så gør man også arbejdet mere vanskeligt for gæren, fordi fuldkornsmel er ”tungere” end almindeligt finsigtet mel, og det tager derfor længere tid for dejen at ”løfte sig” og hæve, og det er derfor en god idé (hvis du har mulighed for det) at lade dejen koldhæve i op til 18-24 timer.

Når du bager med fuldkornsmel, så får du brød, som smager af meget mere, fordi skaldelene indeholder en masse aroma- og smagsstoffer. Du får også brød, som mætter mere og har en højere næringsværdi, fordi du får alle kornets næringsstoffer med, når du bager med fuldkorn – vitaminer, mineraler, fedtstoffer, kostfibre etc. Fuldkornsmel har altså mange fordele i bagværk, så længe du husker de ovenstående og simple regler.

5 comments on “Koldhævede fuldkornsboller”

  1. Hej Cathrine,
    Den opskrift glæder jeg mig til at prøve. ? Bruger du almindelige rugkerner, eller dem der er poppede og klar til brug? Har det overhovedet en betydning, når dejen er koldhævet?

  2. Hej Cathrine

    Jeg vil gerne prøve disse fuldkornsboller af men har ingen rugkerner på lager. Kan jeg bruge knækkede rugkerner, solsikke kerner eller måske græskarkerner i stedet for?

  3. Jeg har almindelige rugkerner på lager - kan jeg mon bruge dem i stedet for de poppede, hvis jeg altså udbløder dem? Og hvor mange gram vil du i så fald tro jeg skal bruge?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
VESTRE LANGGADE 1
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT