Koldhævede surdejsboller med TIPO 00

0

Opskrift udviklet i samarbejde med Finax

Hjemmebagte boller kan redde enhver kold eftermiddag, en alt for tidlig morgenvækning eller en efterårssnue. En hjemmebagt bolle er altid en god ide! Jeg nyder altid at spise den første bolle fra portionen – den er noget helt særligt. Lun, så rig på smag og med den sprødeste skorpe. Ved at bage med det meget glutenrige Tipo 00 mel, så får jeg en dej, der kan holde på masser af luft. Det giver en sej krumme med store lufthuller. Jeg bliver glad helt ned i maven, når jeg skærer sådan en bolle over. Dejen skal ikke æltes, så du kan spare på armkræfterne og bruge tiden på noget andet hyggeligt i stedet. Lad dejen koldhæve i køleskabet natten over, så dejen for mulighed for at udvikle sin glutenstruktur og smag.

16-18 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du luftige boller med Tipo 00 mel:
Kom vand og mel i en skål og rør det sammen til alt melet er absorberet. Lad det stå tildækket ved stuetemperatur i 40-60 minutter. Opløs de 2 g gær i en spsk vand. Kom salt, surdej og gær i melblandingen og klem det ind i dejen med hånden. Dejen kan skille sig ad, men den samler sig, når du arbejder med den. Når dejen er homogen igen, så foldes den som vist i videoen nedenfor. Lad dejen stå ved stuetemperatur i 3-4 timer til den er hævet med 20-30 %. Dejen foldes undervejs 4 gange med 30-60 minutters interval. Stil dejen i køleskabet natten over.
Dagen efter tændes ovnen med en bagesten eller et bagestål i på højeste temperatur over/under varme. Lad ovnen varme op i minimum 1 time. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og del dejen i 16-18 boller. Arbejd mindst muligt med dejen. Sæt bollerne på et stykke bagepapir. Før bollerne ind på bagestenen eller bagestålet og skru ovnen ned på 250 grader. Bag bollerne i 10-12 minutter til de er godt gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Folde dej til surdejsboller
00:00
--
/
--

 

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

ANNONCE

SENESTE

Kenwood Chef Sense XL
12. november 2018
Smørrebrød med hytteost og dukkah
31. oktober 2018
Surdejsbrød med friskmalet ølandshvede
27. oktober 2018
Bjørneboller – den bedste fødselsdagsbolle
16. oktober 2018
Luksus brunsviger
4. oktober 2018