Lasagne med kål og rodfrugter

I vores familie er lasagne altid en sikker vinder, når aftensmaden skal laves og serveres. De fleste kan lide lasagne, og så synes jeg, at det fantastisk, at man kan variere fyldet i det uendelige. Det gør også lasagne til den perfekte ”stop-madspild” ret. Denne lasagne er en lidt sundere variation med både kål og rodfrugter. Det er en god ide at bruge de grøntsager, der er i sæson, så variere opskriften efter årstiden. Lasagnen er nem at lave og kræver ikke særlig lang forberedelsestid.

Ca. 8 personer
Det skal du bruge
Kødsovs:

  • 1kg hakket oksekød
  • 2 løg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 persillerod
  • 1 pastinak
  • 3 gulerødder
  • 3-400g hvidkål
  • 1 squash
  • 2 håndfulde cherrytomater
  • Salt og peber


Bechamelsovs:

  • 2-3 spsk. smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • Hvedemel
  • Mælk
  • Muskatnød, revet
  • Salt og peber


Derudover:

  • Fuldkornslasagneplader
  • 200-250g revet ost


Sådan laver du lasagne med kål og rodfrugter:

Hak løgene og svits dem af i en gryde sammen med kødet. Tilsæt dåsetomaterne. Skær cherrytomaterne i halve og kom dem ved. Skræl og riv de resterende grøntsager og tilsæt til kødsovsen. Lad det hele stå og simre lidt og smag til med salt og peber.

I mens kødsovsen passer sig selv, kan bechamelsovsen laves. Smelt smør og olie i en gryde og lad det simre af. Tilsæt hvedemel til alt fedtstoffet er absorberet. Kom lidt mælk ved, når melet er rørt til en fast, samlet klump. Rør godt i det for at undgå klumper. Når mælken er absorberet tilsættes lidt mere. Dette gøres til du har din ønsket konsistens på din bechamelsovs. Smag til med friskrevet muskatnød, salt og peber.

Nu kan lasagnen samles. Kom et lag kødsovs i bunden af et ildfastfad. Kom lidt af bechamelsovsen oven på og herefter lasagneplader. Forsæt i dit ønskede antal lag. Slut lasagnen af med revet ost. Lasagnen stilles i ovnen i ca. 30 min ved 200grader.

Lasagne-fb

Lasagne-1

Lasagne-2

Lasagne-4

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
VESTRE LANGGADE 1
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT
envelope-ochevron-upfacebookinstagrampinterest-p