Mazarin muffins Cathrine Brandt

Mazarinmuffins

2

Disse muffins er bagt af en meget enkelt mazarindej. Jeg er vild med mazarin – det passer perfekt til en varm kop kaffe og hyggeligt selskab. De er super nemme og hurtige at lave, og du får en lækker, svampet og vaniljeprikket muffin. Derudover er de glutenfrie. Disse mazarinmuffins kan kombineres med det meste, så du har mulighed for at være kreativ med topping og fyld.

Mazarin muffins Cathrine Brandt

Ca. 15 stk.
Det skal du bruge:

  • 250g rørsukker, alm. sukker kan også bruges
  • 250g æg
  • 250g marcipan
  • 250g blødt smør
  • 60g maizena mel
  • ½ stang vanilje (kornene herfra)

 

Sådan laver du mazarin muffins:
Tænd ovnen på 160⁰ varmluft. Bland alle ingredienser sammen og rør det til en homogen masse med en håndmikser. Fordel i muffinsforme og bag dem i ca. 35-40 minutter.

Nyd dem!

Mazarin muffins Cathrine Brandt

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer
  1. Annette

    Hej Cathrine. Har set din opskrift på mazarinmuffins og har forsøgt at lave dem i dag, men desværre uden held. Hvad har jeg gjort galt ? De faldt helt sammen i midten og dannede en stor luftlomme underneden. Det virkede ubagte undtagen oven på og i kanten . Jeg har brugt alm. Marcipan og hele æg (både hvide og blomme. Håber du kan hjælpe mig, da jeg rigtig gerne vil lave disse lækre muffins. På forhånd tak log rigtig god weekend. Mvh Annette

    1. Hej Annette.
      Det er jeg ked af at høre. Jeg ved ikke præcist, hvad du har gjort galt. Det er vigtigt, at dejen bliver pisket luftig. Pisk det gerne til dejen bliver lysere.
      Derudover kunne det lyde til, at dine muffins ikke er blevet bagt nok. Hvis dine muffinsforme er større end mine, så kræver de længere bagetid. Tjek med en spids kniv, om kagen er bagt nok. Hvis der hænger ubagt dej på kniven, når den stikkes i midten af kagen, så skal den bages lidt mere. 🙂

      Jeg håber, at du har mod på at bage en ny portion. Giv gerne lyd om, hvordan det går.
      Mvh. Cathrine

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

ANNONCE

SENESTE

Kenwood Chef Sense XL
12. november 2018
Smørrebrød med hytteost og dukkah
31. oktober 2018
Surdejsbrød med friskmalet ølandshvede
27. oktober 2018
Koldhævede surdejsboller med TIPO 00
24. oktober 2018
Bjørneboller – den bedste fødselsdagsbolle
16. oktober 2018