Kartofler er sunde! De indeholder masser af C-vitaminer og kostfibre, der styrker vores immunforsvar og er gode for vores maver. Spis kartofler sammen med kød. C-vitaminerne i kartoflerne hjælper nemlig til at optage jernet fra kødet bedre. De moste bagte kartofler er superlækre og kræver ikke meget forberedelsestid.
4 personer
Det skal du bruge:
- 8 kartofler
- 2 dl. revet mozzarella ost
- 1 dl. revet parmesanost
- 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
- ½ spidskål, fintsnittet
- Salt og peber
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 grader. Rengør kartoflerne. Lad skrællen blive på. Placer kartoflerne på en bageplade og prik dem med en gaffel. Hæld olivenolie over kartoflerne og bag dem i 45-60 minutter, afhængig af hvor store kartoflerne er, eller indtil de er møre.
Mens kartoflerne bager, snittes spidskålet fint, og mozzarella og parmesan blandes sammen. Tag kartoflerne ud af ovnen og sæt ovnen på grill-funktion. Mos hver kartoffel med bagsiden af en spatel. Drys spidskål, ost, salt og peber på hver kartoffel. Kom kartoflerne tilbage i ovnen i 3-5 minutter til osten er smeltet og let gylden. Serveres straks.