Nem påskekage med marcipan og påskeæg

0

Jeg køber tydeligvis alt for lidt fra slikhylderne hos min lokale dagligvarebutik! Meningen var egentligt, at jeg skulle købe nogle påskeæg, som kunne bruges i den her kage. Men da jeg kommer hjem, opdager jeg, at jeg har købt en pose dronningemandler. Måske det var den fine, lyserøde pose, der helt ubevidst dragede mig og overbevidste mig om, at det da måtte være påskeæg? Jeg ved det ikke, men skaden er heldigvis ikke så stor. Dronningemandler gør det mindst lige så godt i den her kage, som påskeæg gør. Jeg drømte egentligt mest om at komme nogle af Summerbirds lækre påskeæg eller dragerede mandler i kagen, men dem havde jeg desværre ikke ved hånden. Men altså – brug det, du har og foretrækker, dronningemandler, påskeæg med marcipanmidte eller bare en god chokolade.

Kagen er supersvampet og meget, meget nem og hurtig at bage. Mazarinkagen kan sagtens bages dagen i forvejen.

6 personer
Det skal du bruge:

  • 125 g blødt smør
  • 100 g rørsukker eller almindelig sukker
  • 150 g marcipan, revet groft
  • 2 æg
  • 45 g hvedemel
  • 75 g dronningemandler eller påskeæg, hakket groft

Sådan bager du en svampet påskekage:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Kom blødt smør og sukker i en skål. Pisk det lyst og luftigt med en håndmixer eller røremaskine. Kom marcipan i og pisk kort. Kom ét æg i af gangen og pisk i et par minutter til dejen er let og luftig. Sigt hvedemelet i og vend forsigtigt i dejen. Kom dejen i en spring på 16 cm i diameter – jeg bruger den her bagering, som jeg smører med en smule smør, inden at jeg kommer dejen i. Fordel dejen i formen og drys de hakkede påskeæg eller dronningemandler over. De skal ikke trykkes ned i kagen, da kagen hæver op over dem.

Bag kagen i 20-25 minutter til den er gylden. Afkøl og nyd.

Indlægget indeholder affiliatelink.

 

 

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

SENESTE

Surdejsbrød med sesamfrø
17. august 2018
Karamel brownie med cremefraiche-creme og blåbær
29. juni 2018
Cheesecake med bagte rabarber og havrekikse-bund
13. juni 2018
Blødt rugbrød uden kerner – Barnets første brød
29. maj 2018
Koldhævede bløde gærboller
24. maj 2018