Det allerbedste ved at have udviklet, bagt og skrevet opskrifter til den her blog i mere end 12 år, er, at jeg altid har den helt rette opskrift, jeg kan finde frem og bruge. Det gælder efterhånden for de fleste kager, brød og boller. Skal jeg bage en banankage, så bruger jeg den her opskrift. Skal jeg bage en kagemand, så bruger jeg den her opskrift. Og skal jeg bage en klassisk bradepande chokoladekage, så bruger jeg den her opskrift.
Lige netop opskriften på den svampede chokoladekage er den helt samme, jeg har brugt her. En chokoladekage fåes simpelthen ikke bedre, spørger du mig - og så er der jo ingen grund til at ændre på noget, der i forvejen er noget nært perfekt. Nogle gange fortjener gamle favoritter lidt ny opmærksomhed, og lige her ruster gammel kærlighed aldrig.
Chokoladekagen er mine børns favorit. Det er den kage, jeg bager, når de skal have kage med og dele ud. Og det er kagen, jeg bager, når der er fødselsdag i familien. Oftest bare pyntet med glasur og krymmel.
Men i dag havde jeg lyst til noget andet. I dag skulle chokoladekagen pyntes med en uartig ganache lavet på god mælkechokolade. Det er ærligt talt prikken over i'et på den her chokoladekage.
Prøv bare selv!
8 stk.
Det skal du bruge:
Chokoladekage
Mælkechokolade ganache
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Krøl bagepapiret og kom det i springformen,
Kom smør og vand i en skål og smelt det over vandbad. Tag skålen af varmen. Kom kakao og chokolade i. Rør til det er smeltet. Tilsæt brun farin og rørsukker. Rør igen. Tilsæt æg og æggeblomme. Rør kagedejen sammen.
Kom hvedemel og bagepulver i en skål og bland det sammen. Sigt det ned i dejen og rør til den er homogen. Det er en meget våd dej. Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 25 minutter. Du skal kunne stikke i kagens midte og kun få fugtige kagekrummer med på pinden.
Lad kagen afkøle helt. Du kan lade den stå ved stuetemperatur til dagen efter - dækket med låg, husholdningsfilm eller en pose. Chokoladekagen er god i mange dage.
Mens kagen bager, så laves mælkechokolade ganache. Kom fløde og mælk i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Kom mælkechokolade i en skål og hæld det varme fløde over. Rør i midten af skålen med en dejskraber til ganachen samler sig. Hæld mælkechokoladeganachen i et fladt fad eller dyb tallerken, dæk med husholdningsfilm direkte på ganachen og stil den på køl i mindst 60 minutter eller op til to dage.
Når chokoladekagen er kold, så smøres ganachen på og der drysses med saltflager. Jeg opbevarer min kage i en condibøtte - det gøres nemmest ved at sætte kagen på låget og komme bøtten henover (reklamelink).
Tip: Bager du dobbelt portion, så passer kagen til en bradepande på ca. 25 x 35 cm - jeg bruger den her bradepande (reklamelink)
Der er altid plads til en chokoladekage mere i mit repertoire. For det er som oftest den kage, jeg tyer til, når jeg skal bage til gæster, familie eller en hyggelig lejlighed. De fleste sætter pris på en god chokoladekage, og det er jo det bedste udgangspunkt for bagning.
Chokoladekagen her er blevet noget helt særligt. Den er så intens og rig i sin smag, at alle smagsløg jubler, når man tager en bid. Ja - den er virkelig, virkelig god. Den chokoladerige chokoladekage er bagt på mandelmel og masser af chokolade og smør. Og æg! Æggene sikrer, at det mest af alt minder om en chokolademousse, der bages. Det er jeg vild med!
Kagen er glutenfri, så alle kan være med. Den er svampet, chokoladeintens og har en sprød top, der giver den helt perfekte bid. Den milde eftersmag af orange, synes jeg klæder den rige chokolade så godt. Er du ikke lige så vild med appelsin sammen med chokolade, som jeg - så udelader du det bare. Gør den endnu mere luksus ved at toppe med en klat fuldfed creme fraiche og et drys karamelsten.

8-10 personer
Det skal du bruge:

Sådan bager du en bitter, chokoladerig chokoladekage med en dyb smag af chokolade og orange:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme.
Skær smørret i mindre stykker og kom det i en skål sammen med chokoladen. Sæt skålen over vandbad og smelt smør og chokolade sammen over lav varme. Når det netop er smeltet sammen, tages skålen af varmen. Tilsæt fintrevet appelsinskal (jeg bruger det her Microplain rivejern, som er så godt! reklamelink) og rør i. Stil til side.
Kom æggeblommer og 60 g rørsukker i en skål og pisk til det er lyst, tykt og luftigt. Rør æggesnapsen sammen med det smeltede chokolade/smør til det netop begynder at samle sig. Kom mandelmel og salt i og rør en smule mere - det behøver ikke at være helt homogent.
Kom æggehviderne i en skål og pisk til de er skummende. Tilsæt de sidste 55 g rørsukker lidt ad gangen, og pisk til du har en næsten fast marengs, der er skinnende og kan lave en næsten fast marengs-top - du kan se her, hvad jeg mener med marengs-top.
Vend forsigtigt marengsen i chokoladedejen. Det gøres nemmest ved at tage en tredjedel og folde effektivt og godt ind dejen. Resten af marengsen foldes forsigtigt ind i dejen for at bevare luftigheden. Kom et stykke bagepapir i din kageform (krøl det først, så er det nemmest) og hæld dejen i. Bag kagen i ca. 20-25 minutter. Der må gerne være fugtige kagekrummer på pinden, når du stikker i midten af kagen. Lad kagen hvile og afkøle i formen. Kagen vil falde sammen og krakelere på toppen - det er meningen.
Servér kagen med en god skefuld creme fraiche eller let pisket fløde og et drys karamelsten, hvis du har sådan en - dét er lækkert!

Jeg har svært ved at forestille mig en bedre kage! Det er absolut ingen hemmelighed, at jeg elsker(!) cookie dough. Jeg foretrækker faktisk cookie dough fremfor en bagt cookie - selvom jeg nu heller aldrig siger nej tak til den slags. Men cookie dough sammen med en svampet chokoladekage - der når vi altså nye højder. Kagen er intens, og den kan med fordel serveres i små stykker. Og så kan man jo altid tage to...
Jeg tror ikke, at jeg behøver at præsentere den her kage meget mere. Hvis du elsker cookie dough og chokoladekage, så skulle du prøve at spise dem sammen som én kage. Du kan takke mig senere...
6-10 personer
Det skal du bruge:
Chokoladekage
Cookie dough*
Sådan bager du en nem chokoladekage med cookie dough topping:
Tænd ovnen på 190 grader over/under varme. Smelt smørret forsigtigt og lad det stå og køle indtil, at det skal bruges.
Rør mel, kakaopulver, bagepulver, natron og salt sammen i en skål. I en anden skål piskes ægget med en håndmixer. Kom sukkeret i lidt af gangen, mens ægget piskes. Pisk æg og sukker til det er luftigt og lyst. Det tager ca. 3-5 minutter. Rør sukker og æg ned fra siden af skålen undervejs.
Rør den smeltet smør i dejen. Rør herefter creme fraichen i. Tilsæt de tørre ingredienser og fold det forsigtigt ind i dejen. Kom dejen i en bageform på 15 x 15 cm (jeg bruger den her bageform) eller en lille springform. Bag chokoladekagen i 25-30 minutter. Tjek om kagen er bagt færdig ved at stikke i midten af kagen. Lad kagen afkøle i formen i 15-10 minutter før, at den kommes på en bagerist.
Cookiedough:
*Der bliver cookie dough svarende til 12 cookies. Brug den mængde på kagen, du foretrækker, og bag resten til de bedste cookies.
Pisk smør, rørsukker, brun farin og vanilje sammen til det er lyst og luftigt. Kom ægget i og pisk til det bliver lyst. Rør de tørre ingredienser sammen og sigt ned i dejen. Pisk de tørre ingredienser i dejen kort og hurtigt. Tilsæt chokolade og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber. Fordel den mængde cookiedough på din kage, som du ønsker. Brug resten af dejen til at bage cookies med, eller frys det ned – evt. i cookiedough-kugler, så du nemt kan bage cookies en anden dag.
Indlægget indeholder affiliate links
En supernem chokoladekage, der er så svampet og lækker. Toppet med den bedste og mest cremede chokoladefrosting. Hvad mere kan man ønske sig? Det her er en helt klassisk chokoladekage, som bliver helt uimodståelig, når den toppes med en god, chokoladerig frosting. Jeg bager kagen i en relativt lille kageform, da kagen bestemt ligger op til at blive serveret i mindre stykker. Meget gerne sammen med en god kop kaffe. En nem chokoladekage, som vil blive elsket af både børn og voksne.
Hvis du ikke er vild med frosting (men hvem er ikke det?), så smager kagen også dejligt toppet med en god glasur. Så rammer du faktisk en helt klassisk "klassens-time kage", som jeg også synes kan noget helt særligt engang imellem.
6-10 personer
Det skal du bruge:
Chokoladekage
Frosting
Sådan bager du en nem chokoladekage med chokoladefrosting:
Tænd ovnen på 190 grader over/under varme. Smelt smørret forsigtigt og lad det stå og køle indtil, at det skal bruges.
Rør mel, kakaopulver, bagepulver, natron og salt sammen i en skål. I en anden skål piskes ægget med en håndmixer. Kom sukkeret i lidt af gangen, mens ægget piskes. Pisk æg og sukker til det er luftigt og lyst. Det tager ca. 3-5 minutter. Rør sukker og æg ned fra siden af skålen undervejs.
Rør den smeltet smør i dejen. Rør herefter creme fraichen i. Tilsæt de tørre ingredienser og fold det forsigtigt ind i dejen. Kom dejen i en bageform på 15 x 15 cm (jeg bruger den her bageform) eller en lille springform. Bag chokoladekagen i 25-30 minutter. Tjek om kagen er bagt færdig ved at stikke i midten af kagen. Lad kagen afkøle i formen i 15-10 minutter før, at den kommes på en bagerist.
Frosting:
Smelt chokoladen over vandbad. Tag den af varmen og lad den stå ved stuetemperatur indtil, at den skal bruges. Kom den bløde smør og flormelis i en skål og pisk det lyst og luftigt. Pisk den smeltede chokolade og kakaopulver i frostingen. Smag til og juster sødme og chokoladesmagen med flormelis og kakaopulver.
Kom frostingen på kagen, når kagen er helt afkølet. Pynt med små chokolade- og karamelkugler.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Når kagen bare skal være helt klassisk og lige som man kender den. Oftest bager jeg svampede brownies, der er tunge og konfektagtige i konsistensen. Men da vi skulle have besøg af et hold venner med børn, tænkte jeg, at en helt klassisk chokoladekage ville være et hit. Og det må man sige, at den var. Kagen blev spist rub og stub, og det er jo altid et skulderklap. Jeg havde toppet chokoladekagen med en blød og lækker chokoladefrosting for at gøre den endnu mere uimodståelige (hvis du spørger mig), men du kan altså sagtens spise kagen uden frosting, eller smøre den med helt klassisk glasur, hvis du foretrækker det. Du kan også dele kagedejen i to 13 cm springforme, og pynte den ene med chokoladefrosting og den anden med karamel lavet af kondenseret mælk. Det kan købes i de fleste dagligvarer butikker.
Kagen er nem at bage, hvis du er i sommerhus eller en anden hyggelig ferie. Mål alle de tørre ingredienser af hjemmefra – sukkeret skal være for sig selv. Så kan du nøjes med at købe smør, mælk og æg, når lysten til at bage (og spise) kage melder sig.
Det skal du bruge:
Chokoladefrosting:
Sådan bager du en luftig chokoladekage med chokoladefrosting:
Tænd ovnen på 180 grader over/under varme. Kom smør og sukker i en skål og pisk til lyst og luftigt. Tilsæt ét æg af gangen og pisk godt mellem hvert æg. Rør mælk og de tørre ingredienser i dejen og pisk det sammen. Kom dejen i en 26 cm springform og bag kagen i ca. 45-50 minutter. Stik en gaffel ned i midten af kagen – hvis der hænger dej på, så skal kagen bages noget mere. Lad kagen køle helt af inden, at du smører chokoladefrosting på.
Chokoladefrosting: Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til det er luftigt og uden klumper.




