Chokoladekagen, der får børn til at juble! En helt simpel, men virkelig, virkelig god chokoladekage med glasur og krymmel. Det behøver ikke at være mere kompliceret end det. Dét her er kagen, du kan bage til børnefødselsdagen, fodboldstævnet, hvor hele holdet skal have et stykke kage, eller til familieudflugten.
En god skærekage lavet med gode råvarer er min absolutte go to opskrift, når jeg gerne vil bage en kage, der kan holde sig god, svampet og lækker i flere dage. Bradepandekagen kan sagtens bages dagen før servering - så den er klar til at blive taget med i børnehaven, skolen eller skovturen.
Chokoladekagen er rig på chokolade og god kakao, men den er ikke for stærk til børn. Det er testet grundigt af Ellinors børnehavevenner.
15-20 stk.
Det skal du bruge:
Chokoladekage
Glasur
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Kom bagepapir i bradepanden - det gøres nemmest, hvis du krøller bagepapiret først.
Kom smør og vand i en skål og lun det over vandbad til smørret netop er smeltet. Det skal være lunt, men ikke for varmt. Kom kakao og chokolade i. Rør til det er homogent. Tilsæt brun farin og rørsukker. Rør igen. Tilsæt æg og æggeblommer. Rør sammen.
Kom hvedemel og bagepulver i en skål og bland det sammen. Sigt det ned i dejen og rør til den er homogen. Det er en meget våd dej. Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 25-30 minutter. Du skal kunne stikke i kagens midte og kun få fugtige kagekrummer med på pinden.
Lad kagen afkøle helt i bradepanden. Du kan lade den stå ved stuetemperatur til dagen efter - dækket med låg, husholdningsfilm eller en pose.
Rør flormelis og vand sammen - tilsæt en smule vand ad gangen, så glasuren ikke bliver for våd. Drys med krymmel og servér.
Tip: Kagen kan sagtens fryses og tøs op et par timer inden servering. Kagen opbevares ved stuetemperatur, hvis den ikke bliver spist med det samme.
Hvornår tager man skålen af vandbadet? Er det når chokoladen er smeltet?
Hej Anne
Du tager skålen af, når smørret er smeltet. Herefter kommer du chokolade og kakao i, som så smelter med.
God bagelyst,
Cathrine
Virkelig god chokoladekage. Syntes ofte chokoladekager er kedelige og tørre, men den her er helt perfekt.. det bliver den her jeg bager for eftertiden 😊 du har altså bare styr på dine opskrifter endnu engang 🙌🏻
Hej Cathrine. Jeg skal til at bage kagen, men er i tvivl om jeg forstår opskriften korrekt. Mener du at smør og vand varmes op sammen over vandbad og efterfølgende blandes kakao og chokolade i? Jeg er i tvivl om vandet er fra vandbadet eller om vandet skal blandes sammen med disse ingredienser
Mvh
Simone
Hej Simone
Ja, smør og vand skal smeltes sammen og lunes op sammen. Der skal selvfølgelig også vand i gryden, som vandbadet laves over - den mængde vand er IKKE angivet i opskriften.
Når smør er smeltet i vandet, så kommes kakao og chokolade i, der så smelter.
God bagelyst,
Cathrine
Kan man erstatte smør med noget hvis den skal kunne spises af en laktoseintolerant? Min datter er vild med den og vil gerne have den med i børnehaven til fødselsdag.
Hej Camilla
Det er jeg glad for at høre 🙂 Så ville jeg bare bruge laktosefri smør.
God bagelyst,
Cathrine
Det havde jeg slet ikke tænkt på. Selvfølgelig 😄
Hvor høj procent chokolade? 70? 🙂
Hej Cecilie
Jeg kan godt lide at bruge en chokolade med en god kakaoprocent. Omkring de 70, ja. Men det er en smagssag. Afhængig af hvor kraftig, du ønsker smagen 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Jeg har, med hjælp fra en meget dygtig 4 årig datter, bagt din chokoladekage. Den er fantastisk 👌. Super lækker og svampet (også dagene efter den er bagt).
Hej Rikke
TUSIND TAK 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Super dejlig kage...tak for den 🙂
Inden jeg fandt denne opskrift, troede jeg egentlig at jeg havde fundet den absolut bedste opskrift på chokoladekage..
men næh,det havde jeg ikke..
Den her kage er så lækker. Den smager fantastisk og er så lækker svampet. Den holder sig frisk i flere dage 😃
Tak for den virkelig lækker kage opskrift 😃
Hej Anne Marie
Tusind tak - og selv tak 🙂 Hvor er det dejligt, at du har glæde af opskriften på min bedste chokoladekage.
God bagelyst,
Cathrine
Meget muligt verdens bedste chokoladekage - Den er ekstrem svampet og smager bare helt fantastisk!
Det her er vores absolutte favorit chokoladekage herhjemme, holder sig lækker og svampet i laaang tid (hvis man kan formå at holde sig til ét stykke om dagen) 😀
Dette er en virkelig god sjokoladekake! Jeg frøs den ned i flere porsjoner, og den er like myk og god når den er tint opp igjen. Tusen takk for en deilig oppskrift!
Ser så god ud!
Hvis man bager 2 dage i forvejen, vil du så anbefale at fryse de ned, eller kan den godt holde sig god og lækker i 2 døgns tid?
Hej Marie
Den kan sagtens holde sig, men jeg ville fryse den ned - for at være helt sikker 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Tusind tak, det vil jeg gøre 🙂
Hvor længe skal skålen blive over vandbad? Skal chokoladen smeltes med eller er der chokoladestykker i?
Hej Louise
Chokoladen skal smeltes helt 🙂
God bagelyst,
Cathrine
[…] til den her nemme kage med spøgelser var ret oplagt. Min yndlings bradepande chokoladekage efterlader 2 æggehvider i overskud. De kan bruges til at piske den bedste flødebolleskum - og […]
Vil jeg kunne bage den i en stor bradepande hvis jeg bare ganger opskriften med to? Min tanke er at lave et stor bogstav 🙂
Mvh.
Hej Betina
Ja, det kan du godt. Jeg ville bage x 2,5, hvis du bager i ovnens bradepande.
God bagelyst,
Cathrine
Min søn på 4 har bestilt en piratskibskage. Jeg tænker at bage i en rugbrødform, og skære lidt til. Kan denne opskrift mon bruges, eller er den for løs?
Hejsa
Det tænker jeg absolut, at den kan. Den smuldrer ikke - den er bare god og svampet 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg skal helt sikkert prøve denne opskrift efter for nylig at have bagt både talkage og brownie efter dine opskrifter.
Lageret af Callebaut-chokolade er derfor godt fyldt op og klar på mere chokoladebagning.
Et spørgsmål til denne opskrift -
Når du skriver "rør", så mener du ikke "pisk" vel?
Jeg fårstår dig ret, når der ikke skal arbejdes luft ind i denne kage?
Mange begejstrede baghilsner
Anne
Hej Anne
Det lyder dejligt! Man skal aldrig gå ned på Callebaut chokolade 🙂
Ja, jeg rører bare rundt med en dejskraber.
God bagelyst,
Cathrine
Min svigerfar kan ikke lide chokoladekage. Hvilket for mig er uforståeligt. Tror jeg vil prøve at lave denne, til hans næste besøg. Mon ikke den kan overbevise ham? 🙂
Hej Pil
Så har din svigerfar vist desværre mødt for mange dårlige chokoladekager på sin vej... Jeg er sikker på, at den her kage kan omvende ham 🙂
God bagelyst,
Cathrine