Rejse- og spiseguide til Firenze

Firenze er en flot by. Med masser af turister! Derfor nød vi primært at bevæge hos ude i ydreområderne af centrum. Masser af lækre spisesteder, plads til at være og mange gode oplevelser. Firenze havde det hele. Flotte markedshaller med alt, hvad ens madhjerte kan begære, fantastisk kaffe, gode spisesteder og flotte parker, hvor benene kunne få et hvil efter at have gået byen tynd.

Her kan du bo
Vi boede på det fineste, familieejede hotel lidt uden for Firenze centrum. Kun 15 værelser, rigtigt god morgenmad, hjælpsomt personale og flotte værelser. Hvis man ikke har noget i mod at gå 10-15 minutter, før man rammer centrum, så vil jeg klart anbefale hotellet. Jeg elsker at bo lidt udenfor det hele. På den måde oplever man andre områder af en by, som man måske ikke ville have fået set.
Hotel Astro Mediceo.

Firenze_16Firenze_18

Spis masser af pizza i Firenze

Det gjorde vi! Og hvor var det godt. De bedste pizzaer, jeg har smagt. To af aftenerne i Firenze købte vi en pizza, som vi medbragte til en nærliggende park eller torv, hvor vi kunne slappe af, snakke sammen og kigge på mennesker, mens vi spiste. Det var hyggeligt og super lækkert. De bedste pizzaer fik vi hos Il Pizzaiuolo og Gusta Pizza.

Il Pizzaiuolo: Via dè Macci, 113, 50122 Firenze, Italien

Gusta Pizza:Via Maggio, 46R, 50100 Firenze, Italia

Firenze_10

Firenze_11

Gå på madopdagelse i Firenzes madmarked
Vi besøgte to madmarkeder i Firenze. Det ene meget lokalt – det andet mere turistet. Begge var absolut værd at besøge. Mercato S. Ambrogio var tydeligt de lokales torvehal. Her mødtes de til en kop espresso eller en Aperol Spritz inden, at de handlede ind til aftenens måltid. Så fint sted hvor jeg virkelig følte den italienske kultur. Derudover drak vi feriens bedste og billigste(!) kaffe derinde. En espresso eller cappuccino for 1 Euro. I Mercato Centrale er der mange boder! På 1. sal finder du et væld af spisesteder. Gå på opdagelse, sæt dig ned og nyd en pasta, pizza, bøf eller hvad du drømmer om, og hyg dig med den gode stemning af madboder og glade gæster.

Firenze_19

Firenze_20

Spis byens bedste sandwich
Ved et tilfælde kom vi forbi The Bench. Heldigvis! To gange var vi forbi efter en sandwich/panini med italienske specialiteter, en kaffe og en kop friskpresset juice. Fantastisk godt og helt tosset billigt!

The Bench: Via dei Servi 91R, Firenze

Firenze_6

Firenze_8

Firenze_9

Spis frokost i det fri
I nærheden af vores hotel lå der et lokalt, økologisk supermarked. Her kunne jeg få alt det, som mit øko-hjerte banker for. Vi handlede ind til frokost - brød, ost, skinke, salat og frugt. To dage spiste vi vores frokost ude i parker. Det er lækkert, hyggeligt og billigt!

Natura Si: Via Masaccio 90, 50132 Firenze

Firenze_1

Firenze_3

Firenze_4

Et ægte italiensk måltid
Helt perfekt! Bedre og nemmere kan det ikke beskrives. Trattoria Cibréo lavede så lækker mad. Vi nød 3-retter her, og jeg ville ønske, at jeg havde opskriften på både forret, hovedret og dessert.

Via dei Macci, 122r, Firenze FI, Italien

Steder i Firenze, du skal besøge
Vi brugte en halv dag på at gå til toppen af Piazzale Michelangolo – et besøg værd for den dejlige gåtur og den flotte udsigt på toppen. Gå forbi Piazza S. Spirito og oplev den gode stemning. Spis et måltid eller drik en drink på de hyggelige restauranter og cafeer. Torvet fik vi anbefalet af den søde pige, der arbejdede på cafeen The Bench, og det var meget tydeligt, at det var her, at byens hippe mennesker mødtes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT