Ricottapandekager med blåbær

Små, tykke pandekager, der har en blød og luftig midte og en sprød kant. Sådan skal ricottapandekager være, hvis du spørger mig. Jeg har fyldt de her lækre pandekager med friske blåbær for en frisk og letsyrlig smag. Blåbærrene kan udskiftes med chokolade, citronsaft- og skal eller andre bær, hvis du foretrækker det. Bag ricottapandekager og server dem til en brunch, eller nyd dem om eftermiddagen, når regnen trommer på ruden, og der skal hygges under lune tæpper.

12-14 små og tykke pandekager
Det skal du bruge:

  • 100g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 nip salt
  • 25g sukker
  • 250g ricotta
  • 1,5dl mælk
  • 2 æg
  • 80g blåbær
  • Smør til at stege i

Sådan bager du ricottapandekager med blåbær:
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Rør ricotta, æg, mælk sammen i en anden skål. Tilsæt blåbærrene. Vend de tørre ingredienser i og rør dejen sammen til den netop er samlet. Pisk ikke for meget. Varm en pande op og kom en smule smør på. Steg pandekagerne til de er gyldne på begge sider.

Tip: pandekagerne kan fryses ned og tages op og lunes i ovnen, når du skal bruge dem. Læg et stykke madpakkepapir mellem hver pandekage, inden du fryser dem ned – så er de nemme at få fra hinanden igen, inden de skal lunes.

Ricottapandekager-1Ricottapandekager_3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT