Ristet løg og bløde løg

Til en rigtig god hotdog hører der flere forskellige slags løg til efter min mening. Faktiske hele tre forskellige af slagsen, nemlig rå, bløde og ristet løg. Så da jeg lavede hotdogs til madklubben, så skulle der selvfølgelig også være alle tre slags løg som tilbehør. Både ristet og bløde løg er nemme at lave. Husk at lave rigeligt – begge slags forsvinder hurtigt.

4 personer
Det skal du bruge:
Bløde løg

  • 2 løg
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • Engelsk sovs
  • 1 tsk. sukker
  • 1-2 dl. vand ca.
  • Salt og peber

 

Ristet løg

  • 1 løg
  • 2 spsk. hvedemel
  • Rapsolie
  • Salt

 

Sådan laver du ristet og bløde løg:
Bløde løg: skær løgene i skiver. Smelt smør og olie på panden, og ristet løgene gyldne ved svag varme. Det tager ca. 15-20 minutter. Kom herefter sukker, salt, peber og engelsk sovs på. Tilsæt vandet og lad det stå og små simre. Hvis du ikke synes, at løgene er bløde nok, når vandet er fordampet, så tilsætter du bare noget mere vand. Smag løgene til og servere dem lune.
Ristet løg: skær løget i tynde skiver. Skil løgringene fra hinanden og kom dem i en skål. Kom melet over dem, og vend dem rundt, så alle løgringene bliver dækket af mel. Kom løgringene over i en si og ryst det overskydende mel af dem. Varm olien op i en lille gryde. Kom løgene i lidt af gangen og steg dem til de er gyldne. Kom dem på et stykke køkkenrulle og drys dem med flagesalt.

Hotdog-2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT