Rødbedetærte med gedeost og valnødder

0

Tærter er nemme at lave, de fleste elsker dem, og så sikrer de en nem madpakke dagen efter, hvis der er rester. Denne rødbedetærte byder på masser af smag, flotte farver og en sprød fuldkorns tærtebund, der sagtens kan laves glutenfri, hvis du ønsker det. Hvis du endnu ikke er så vild med gedeost, så kan den udskiftes med ko-feta. Brug toppen fra de spæde rødbeder – de er fyldt med vitaminer og mineraler. Hvis du ikke kan få det, så kan du bruge spinat eller spidskål i stedet.

Det skal du bruge:

  • 100g finvalset havregryn (glutenfrit hvis tærten ønskes glutenfri)
  • 50g rugmel (rismel hvis tærten ønskes glutenfri)
  • 50g mandel mel
  • 1/2 tsk. salt
  • 75g koldt smør, skåret i mindre stykker
  • 4 spsk. koldt vand
  • Ca. 450g rødbeder
  • 1 rødløg, skrællet
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk. frisk eller tørrede timian
  • Salt og peber
  • 2 store håndfulde rødbedetoppe (eller spinat eller spidskål)
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • 4 æg M/L
  • 150g mælk
  • 120g gedeost
  • 10-15 valnødder
  • 2 spsk. honning

Sådan laver du en rødbedetærte med gedeost og valnødder:
Forvarm ovnen til 180 grader. Kom havregryn, mandelmel, rugmel og salt i en foodprocessor eller blender og blend indtil havregrynene er blevet til mel. Tilsæt smør og puls et par gange, indtil du får små stykker af smør jævnt fordelt i melet (disse trin kan også gøres i hånden.) Tilsæt vand og blend indtil tærtedejen er blandet godt sammen. Kom dejen i et tærtefad på ca. 28cm og tryk den jævnt ud, så den dækker hele fadet. Prik dejen med en gaffel adskillige gange. Bag tærtebunden i 10 minutter for at forhindre skorpen i at blive blød.

Skræl rødbeder og riv dem groft på et rivejern eller i en foodprocessor. Skær løget i tynde skiver. Sæt en pande på medium varme. Kom smør eller olivenolie på panden. Når smørret er smeltet, kommes løgene på. Steg i 4-5 minutter til de er let gyldne. Tilsæt hvidløg og timian og steg i cirka 30 sekunder, før du tilføjer de fintsnittet rødbedetoppe sammen med citronsaft, salt og peber. Lad det stege indtil rødbedetoppene er faldet sammen. Tage panden af varmen. Pisk æg sammen med mælk og smuldre derefter gedeosten i. Kom lidt salt og peber i også.

Placer de revet rødbeder på bunden af tærten. Drys de stegte grøntsager over. Hæld æggeblanding over midten og sørg for, at osten er nogenlunde jævnt fordelt. Fyldet skal være fugtig fra væsken – ellers må der tilføjes endnu et sammenpisket æg. Kom valnøddestykker på toppen. Drys honning over. Bag tærten i 30-35 minutter eller til den er gylden og fast.

Roedbedetaerte_3 Roedbedetaerte_7 Roedbedetaerte_11 Roedbedetaerte_18 Roedbedetaerte_20

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

ANNONCE

SENESTE

Kenwood Chef Sense XL
12. november 2018
Smørrebrød med hytteost og dukkah
31. oktober 2018
Surdejsbrød med friskmalet ølandshvede
27. oktober 2018
Koldhævede surdejsboller med TIPO 00
24. oktober 2018
Bjørneboller – den bedste fødselsdagsbolle
16. oktober 2018