Salat med ristet hirse, squash og estragon

Sidste år fik vi lagt en terrasse i vores nye hus. I år glæder jeg mig til at få lavet det sidste færdig og få forvandlet vores have fra en vildmark til en hyggelig græsplæne med højbede. Når det sker, så skal jeg sidde og nyde den, mens at vi spiser aftensmad. Sommerlige, friske og mættende salater med et simpelt (og måske grillet - hvilken grill skal vi købe?) stykke kød. Det glæder jeg mig virkelig til! Den her hirsesalat kommer helt sikkert til at blive lavet rigtig mange gange i løbet af foråret og sommeren. Inden længe er squash-sæsonen i gang, og den smager og ser altså så fin ud sammen med hirsen. En helt simpel salat, der kan laves lynhurtigt. Kog bare lidt ekstra hirse - så kan du lave nemme og mættende salater flere dage i træk eller bruge dem til at lave de her vegetariske hirsebøffer.

2-4 personer
Det skal du bruge:

  • 2 dl hel hirse (jeg køber hel hirse her)
  • ½ squash
  • 1 lille rødløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 lille håndfuld frisk estragon
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt og peber
  • 40 g pinjekerner

Sådan laver du en sommerlig salat med ristet hirse og squash:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Kom hirsen på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist hirsen i 5-8 minutter til den er let gylden. Rist pinjekernerne i ovnen efterfølgende - hold godt øje med dem. De skal kun have få minutter før, at de er gyldne. Kom hirsen i en gryde med 4 dl vand og lidt salt. Kog hirsen i 15-20 minutter til alt vandet er væk. Lad hirsen køle. Hak krydderurterne groft og vend dem sammen med den kogte hirse. Kom olivenolie, salt, peber og citronsaft ved og rør sammen. Skær squash i tynde med en kartoffelskræller eller mandolinjern. Vend dem i salaten. Top med ristede pinjekerner og server.

Tip: Feta og oliven vil også klæde hirsesalaten. Server den sammen med grillet kød, fisk eller tag en portion med i madpakken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 comments on “Salat med ristet hirse, squash og estragon”

  1. Hej Cathrine,

    Jeg er rigtig glad for din blog og bruger dine opskrifter meget, så mange tak for dem og for god inspiration.
    Det er dog sådan, at jeg ofte har min computer med i køkkenet og derpå læser jeg opskrifterne, men det er simpelthen så svært fordi baggrunden er hvid og du skriver opskrifterne med lys grå tekst.
    Det var bare lige lidt feedback 🙂
    Glæder mig til mange flere opskrifter.

    1. Hej Camilla.

      Tak for din feedback! Det forstår jeg sagtens. Jeg kigger på det, og gør skrifttypen mørkere - det håber jeg hjælper 🙂

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT