Sprøde grøntsagsfritter med avokado-dild creme

Små, lækre grøntsagsfritter eller grøntsagspandekager, der kan få både børn og voksne til at spise endnu flere grøntsager. Grøntsagsfritterne er en nem måde at servere grøntsager på. Jeg laver dem gerne, når jeg har forskellige grøntsags-rester i køleskabet. Ellinor elsker dem, og vi spiser dem både varme og kolde. Du kan lave grøntsagsfritter med mange forskellige grøntsager. Har du ikke alle grøntsagerne på lager, så kan du også nøjes med at lave dem med 1-2 forskellige slags grøntsager. Særligt broccolistok er jeg glad for at komme i grøntsagspandekagerne. Broccolibuketterne spiser vi dampet, og så er det rart ikke at smide broccolistokken ud, for den er også smækfyldt med god smag og masser af vitaminer.

12-15 stk.
Det skal du bruge:

  • 1 broccolistok
  • 1 gulerod
  • ½ squash
  • 1 lille dåse majs
  • 60 g groft speltmel
  • 15 g parmesan
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • ½ nip chili (kan udelades)
  • Salt og peber
  • 1 æg
  • Olivenolie og smør til at stege i

Avokado-dild creme:

  • 1 avokado
  • 2 spsk. yoghurt
  • ½ håndfuld frisk dild
  • ½ tsk. citronsaft
  • Salt og peber

Sådan laver du sprøde grøntsagsfritter:
Snit broccoli, gulerod og squash i tynde strimler med en julienneskræller (jeg bruger den her julienneskræller) – du kan også bruge et groft rivejern, men så skal du ikke koge grøntsagerne. Kom vand og lidt salt i kog i en gryde. Kog grøntsagerne i 2 minutter. Si dem fra vandet og dyp dem tørre med et viskestykke. Hak grøntsagerne groft i mindre stykker, så de kan hænge sammen, når de skal formes. Kom grøntsagerne, majs og mel i en skål og rør det sammen, så melet bliver fordelt. Tilsæt salt, peber, parmesan, spidskommen og chili og rør rundt. Pisk ægget sammen med en gaffel og vend det i grøntsagsblandingen, så alle grøntsagerne bliver dækket. Steg grøntsagsfritterne i ønsket størrelse i olivenolie og smør.

Avokado-dild creme: Kom alle ingredienserne i en blender. Blend til en cremet konsistens. Smag til.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Groentsagsfritter_3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

10 comments on “Sprøde grøntsagsfritter med avokado-dild creme”

  1. Hej Cathrine

    De her grøntsagsfritter ser vildt lækre ud!!
    Ved du om de kan laves uden æg - min datter har nemlig mælk og æggeallergi...

    Kh

    1. Hej Pia.
      Jeg har ikke prøvet at lave dem uden æg. Ægget binder dem sammen, så måske du skal bruge et alternativ? Chiafrø kan bruges som et erstatningsmiddel for æg, ved jeg - har du prøvet det før

  2. Begge mine piger var vilde med dem - også i madpakken dagen efter. Tak for en inspirerende blog 🙂

    1. Hej Mette.
      Det er jeg så glad for at høre 🙂
      De er også et hit herhjemme - både kolde og varme. Sådan en god måde at få lidt flere grøntsager på.

      Tak fordi du følger med.
      God dag,
      Cathrine

    1. Hej Gitte.

      Jeg har ikke prøvet det, men det tænker jeg helt sikkert godt, at de kan. Du kan evt. pensle dem med en lille smule olivenolie på toppen - det vil give dem en lidt sprødere skorpe, tænker jeg 🙂

      Tak fordi du har lyst til at følge med.
      God dag,
      Cathrine

  3. Tænker lige: kan man ikke blende alle grøntsager og så lave en fars lige som en kødfars? Har du evt prøvet det?

    1. Hej Romy.

      Jo, det kan man garanteret sagtens 🙂 Jeg har ikke prøvet det - jeg kan ret godt lide den lidt grovere konsistens, men det vil helt sikkert gå hurtigere bare at blende det hele.

      Hvis du prøver det, så giv endelig feedback på, hvordan resultatet bliver 🙂

      God dag,
      Cathrine

    1. Hej Henriette.

      Jeg har ikke prøvet det, men det tænker jeg helt sikkert godt, at de kan. De skal nok lige lunes inden servering så 🙂

      Lad mig endelig vide, hvordan resultatet er, hvis du prøver.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT