Sprøde kiks med ost og timian

Annonce - opskriften er udviklet for Mammen Mejerierne

Sprøde, salte kiks, der gør sig fantastisk til et ostebord eller som en lille hapser til et koldt glas champagne. Sablé kiks hedder de, hvis det skal være helt korrekt. Mel, smør og fintrevet ost forvandlet til en himmelsk lille mundfuld. Jeg tilføjede frisk timian og et lille nip cayennepeber for endnu mere smag. Skal du bruge en lille snack til velkomsten, lidt sprødt til tapas eller ostebordet, så er de her kiks helt perfekte. Jeg havde umådeligt svært ved at holde fingrene fra de her sprøde kiks. De er så lækre. Jeg toppede dem med danablu og fingenkompot kogt i portvin. Men du kan toppe den med lige netop din favorit - kiksene gør sig godt til det meste.

Ca. 35 stk.
Det skal du bruge:

  • 130 g hvedemel
  • 30 g fuldkornsmel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids cayennepeber (kan udelades)
  • 115 g smør, stuetempereret
  • 60 g fintrevet Tange Sø ost eller en anden fastmodnet ost
  • 1,5 spsk. frisk timian

Sådan bager du sprøde sablé kiks:
Rør hvedemel, bagepulver, salt og cayennepeber sammen i en skål. Kom smør, ost og timian i en røreskål og pisk det med en håndmixer eller røremaskine i 2 minutter til det er lyst og luftigt. Tilsæt de tørre ingredienser lidt ad gangen under omrøring. Samle herefter dejen med hænderne på et bord drysset med meget lidt mel. Pres dejen godt sammen til en kugle og rul den til en lang pølse på ca. 30 cm. Kom dejen i husholdningsfilm og på køl i mindst en time eller op til 2 dage. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Skær kiksene ud i en tykkelse på 5-7 mm. Kom dem på en bageplade med bagepapir og bag i ca. 13-15 minutter til de er gyldne. Afkøl kort på pladen og kom dem herefter på en bagerist. Kom dem i en lufttæt beholder, når de er helt kolde. Her kan de holde sig ca. 14 dage.

Tip: Spis kiksene til et ostebord eller nyd dem som sprød topping på vinterens mange grøntsagssupper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT