Bounty dadelkugler

Jeg og min computer er rykket fra hjemmekontoret til nye, flotte lokaler. Det er så skønt at have fået et nyt kontor. Selvom jeg trives godt derhjemme, så sikrer et kontor udenfor huset, at jeg ikke bruger min arbejdstid på støvsugning og tøjvask. Og det er altså smart! Men… Nu har jeg ikke længere mit køleskab lige i nærheden, så der nemt kan skrælles en gulerod, skæres et stykke frugt eller smøres et stykke knækbrød, hvis formiddagssulten kommer snigende. Derfor er jeg i fuld gang med at udvikle mit opskriftindeks med opskrifter på nemme og sunde lækkerier, der let kan tages med på kontoret. Udover frugt og grøntsagsstave, så har jeg gerne en eller to af de her dadelkugler med. De smager så godt, stiller den søde tand og så er de nemme og hurtige at lave. Hvis du er vild med bounty, så er de her dadelkuglerne lige noget for dig.

10-12 stk.
Det skal du bruge:

  • 5-7 friske dadler
  • 1 tsk. peanutbutter
  • ½ tsk. salt
  • 20-25 g kokosmel
  • 1-2 tsk. kogende vand
  • 50 g mørk chokolade

Sådan laver du bløde og lækre bounty dadelkugler:
Skær dadlerne i mindre stykker. Kom dadler, peanutbutter, vand og salt i en minihakker eller blender og blend det til er homogent og samlet. Rør kokosmelet i og kom dadelmassen i fryseren i mindst 30 minutter – så er dadelkuglerne nemmere at trille. Tril dadelmassen til små, mundrette bountykugler. Smelt eller tempererer den mørke chokolade – du kan læse her, hvordan du temperer mørk chokolade, og dyp dadelkuglerne i chokoladen. Drys med kokosmel og opbevar dadelkuglerne i fryseren eller køleskabet.

Tip: Dadelkuglerne behøver ikke at blive overtrukket med mørk chokolade – de smager også godt uden.

bountydadelkugler_1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 comments on “Bounty dadelkugler”

  1. Tak for en fantastisk opskrift. Jeg har prøvet at lave dem nutella i stedet for peanutbutter, det er også godt.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT