Min mormor spørger gerne nysgerrigt, kritisk og undrende om, hvorfor det egentligt er, at Ellinor spiser selv. Mit svar er altid, at jeg gerne vil forsøge at give Ellinor et trygt og positivt forhold til mad og forebygge kræsenhed.

Om det virker, ved jeg ikke. Lige nu gør det. Langt over forventning, faktisk. Ellinor er 14 måneder, og det ville være helt normalt, hvis hun var begyndt at udvikle en skepsis over for mad. Det er endnu ikke sket.

Ellinor spiser stadig alt, hvad vi serverer for hende. Oliven, knoldselleri, blåmuslinger, broccoli - alt bliver spist med velbehag.

Ved at lade Ellinor spise selv, håber jeg, at vi kan give hende en tryghed, ro og erfaring med mad, der gør, at hun vil nyde vores måltider. Både nu, men også i fremtiden.

At give Ellinor et nysgerrigt forhold til mad og måltider og forebygge kræsenhed er den overordnede årsag til, at vi lader hende spise selv. Det er der også mange andre grunde til og fordele ved. Én af dem er, at hun bevarer en naturlig sult- og mæthedsfornemmelse, som jeg skrev om i sidste uge.

Jeg er spændt på, om alt min faglige viden og kompetencer inden for børn, spisevaner og kræsenhed bliver omsat til praktiske resultater. Indtil videre tør jeg godt tro, håbe og gøre en indsats for det. Det går helt fantastisk, og jeg er ikke i tvivl om, at vi gør det helt rigtige - både for Ellinor, men også for os som familie.

Vi fortsætter med at lade hende spise selv, og håber på, at det giver hende den tryghed og kærlighed til mad, som vi ønsker.

Om Ellinor bliver kræsen eller ej - det må tiden vise. Jeg holder jer opdateret.

På min Instagram-profil Ellinors Madeventyr har jeg taget et billede hver aften, når Ellinor har fået serveret sin aftensmad. Her kan du se, hvad Ellinor får at spise og måske få inspiration til, hvad du kan servere for dit barn.