Som jeg skrev om i indlægget om, hvorfor vores barn spiser selv, så er der mange grunde til, at Ellinor har gjort det siden, at hun som 6 måneder gammel blev introduceret for rigtig mad.
Med det her indlæg tager jeg hul på en føljeton, der kommer til at forklare de grunde, som vi har haft til, at Ellinor spiser selv. Jeg kommer til at skrive om både faglige og praktiske grunde til, at det har været det rigtige for os og Ellinor. Jeg håber, at I har lyst til at læse med og høre om vores erfaringer.
Én af de vigtigste grunde til, at Ellinor spiser selv er, at vi gerne vil lade hende spise efter hendes sult- og mæthedsfornemmelse.
Ellinor spiser indtil, at hun er mæt. Nogle dage spiser hun en stor portion morgenmad. Andre dage spiser hun knapt så meget. Nogle dage får hun to portioner aftensmad. Andre dage spiser hun kun lidt inden, at hun ikke kommer mere mad i munden.
Vi lader hende spise selv, fordi at vi ikke vil risikere at give hende mere mad, end hun har behov for. Det er fristende at blive fanget i tanken omkring, at ens barn skal have den samme portion mad hver dag.
Børn er født med en evne til at regulere deres madindtag. De har fra starten en naturlig og medfødt sult- og mæthedsfornemmelse. Det sikrer, at barnet ikke spiser mere, end det har brug for. En fornemmelse som mange voksne mennesker mere eller mindre har mistet.
Sult- og mæthedsfornemmelsen forringes af for eksempel overspisning. Jeg kan selv nikke genkendende til, at jeg ikke altid stopper med at spise, når jeg er mæt. Mad smager jo fantastisk, og det kan være meget svært at sige nej til den sidste mundfuld eller portion.
Det udfordrer os af og til. Som forældre vil vi selvfølgelig gerne, at vores barn er mæt og tilpas og ikke kommer sulten i seng. Derfor kræver det lidt selvdisciplin at holde fast i vores plan, for ikke at begynde at made Ellinor, fordi at vi synes, at hun har spist for lidt.
Vores erfaring er, at Ellinor er klogere end os. Så længe at hun sover godt om natten og har energi til masser af aktivitet og leg, så stoler jeg på, at hun får den mad, som hun har brug for.
Jeg kan ikke mærke, hvornår Ellinor er mæt - det kan hun kun selv.
Wauw! Det er virkelig imponerende. Hun har været dygtig! Jeg har lige talt med vores sundhedsplejerske i dag og hun var ikke helt afvisende overfor konceptet - selvom de jo er meget skolede med grød og mos og madning.
Hvornår startede I med at hun smagte det første mad? Og hvordan vidste du at du kunne skippe at amme inden et måltid?
Ja, det gik ret hurtigt og nemt. Hun var superinteresseret, og da jeg serverede morgenmad for første gang (ca. 6,5 måned gammel) spiste hun en hel portion havregrød. Hun fangede hurtigt teknikken, og ville rigtig gerne være med til bords.
Har du læst det her indlæg?
https://www.cathrinebrandt.dk/laer-dit-barn-at-spise-selv-saadan-kom-vi-i-gang/
Måske det kan besvare dit spørgsmål.
Efter 2-3 uger skippede jeg amningen før aftensmaden. Vi oplevede, at hun meget gerne ville have rigtig mad, og hun spiste meget. Derfor forsøgte vi uden amning inden. Det fungerede.
Jeg tror, at det handler rigtig meget om at læse sit barn. Forsøg jer frem. Forsøg med at skippe amningen inden, når du oplever, at dit barn er blevet god til at spise noget. Hvis det ikke fungerer, så giv mælk inden måltidet dagen efter, og forsøg igen på et senere tidspunkt. 🙂
Du er også meget velkommen til at følge med på Instagramprofilen https://www.instagram.com/ellinors_madeventyr/
Der kan du se næsten alle de aftensmåltider, som Ellinor har fået siden, at hun var 6 måneder. Måske det kan give dig lidt inspiration til, hvad du kan servere.
Spændende læsning! Min søn er snart 5 mdr og jeg går pt og overvejer hvordan jeg skal gribe den kommende overgang til mad an. Er meget tiltrukket af spis selv metoden, men har også lidt tvivl... hvor lang tid gik der før du (eller Ellinor) skar ned på antal af amninger? Og hvordan foregik det?
Hej Tine.
Jeg kan kun anbefale det på det varmeste, at lade sin søn spise selv. Vi er så glade for det. Samtlige der har set Ellinor spise selv har kommenteret på, at hun spiser og smager på alt. Det gør også vores måltider så meget nemmere og mere hyggelige.
Ellinor startede i dagpleje, da hun var 9 måneder. Der spiste hun alt og blev kun ammet morgen og aften. Vi havde brugt den sidste måned inden dagplejestart på at skippe alle amninger før måltiderne. Det var intet problem.
Det var kun den første måned, at jeg ammede før hvert måltid. Ret hurtigt begyndte hun at spise så meget til måltiderne, og forstod hvad det gik ud på, at det ikke var nødvendigt længere med amning før.
Sig endelig til, hvis du har andre spørgsmål.
Mvh. Cathrine
[…] At give Ellinor et nysgerrigt forhold til mad og måltider og forebygge kræsenhed er den overordnede årsag til, at vi lader hende spise selv. Det er der også mange andre grunde til og fordele ved. Én af dem er, at hun bevarer en naturlig sult- og mæthedsfornemmelse, som jeg skrev om i sidste uge. […]
Hej Cathrine
Det er virkelig spændende læsning. Min pige fylder snart 6 måneder og er i fuld vigør med grød og mos. Jeg genkender om noget følelsen af, at hun skal have rigeligt og ikke være sulten. Nogle dage spiser hun en hel omgang mos, andre dage nipper hun til den, og "spiser" sin stofble i stedet 😉
Havde din pige tænder da hun var et halvt år? Kan se, du har serveret svinemørbrad og en Skive rød peber for hende der - hvordan tyggede hun det? Og spiste/spiser hun kun med fingerne (også kartoffelmosen)?
Hej Dorthe.
Jeg er rigtig glad for, at du havde lyst til at læse indlægget.
Ellinor havde én tand, da hun spiste første gang, som du kan se på https://www.instagram.com/ellinors_madeventyr/. I starten suttede og smagte hun på maden - hun bed ikke stykker af og spiste. Mos og grød kunne hun godt spise, men ellers var det ikke meget mad, der kom ned. Helt specifikt med billedet af svinemørbrad og peberfrugt husker jeg, at hun nemt holdt ved begge dele og suttede og tyggede på det, så jeg til sidst måtte tage det fra hende, da det gik i opløsning. Kartoffelmosen spiste hun med fingrene.
I starten handlede det primært om, at hun blev tryg ved mad, smagte på det og stille og roligt lærte at spise mere og mere.
Jeg har skrevet om, hvordan hun startede med at spise, og hvordan det rent praktisk fungerede lige her:
https://www.cathrinebrandt.dk/laer-dit-barn-at-spise-selv-saadan-kom-vi-i-gang/
Måske det indlæg kan svare på lidt af dine spørgsmål? 🙂
Sig endelig til, hvis du har andre spørgsmål - jeg svarer hellere end gerne!
Cathrine