Når man stikker næsen ned i opskriften på en klassiker, så skal man være forsigtig. Men jeg tør godt! At forkæle vores allesammens drømmekage med endnu mere smag. Det synes jeg nemlig ofte, at drømmekagen mangler - smag, dybde og lidt aromatiske noter. En helt klassisk drømmekage kan være en smule flad i smagen, hvis du spørger mig - i særdeleshed, hvis den er lavet på kedelige råvarer (oh gru!).
Men ikke her! Her får du opskriften på en drømmekage, der smager af noget, og som er forkælet med de allerbedste råvarer. Fordi de løfter den simple kage til helt nye højder. En supersvampet sandkage med marcipan og vanilje. Toppet med dybt karamelliseret kokostopping med et hint af kardemommefrø. Ja! Det er så lækkert. Kardemommefrøene fremhæver den karamelliserede og aromatiske smag, som kokostoppingen har. Snyd dig ikke for den oplevelse!
Notér dig så også lige den 60/40 ratio af kage og topping. Helt perfekt!
Det skal du bruge:
Kagen
- 150 g stuetempereret smør
- ½ vaniljestang
- 130 g rørsukker
- 75 g marcipan, revet
- 3 æg
- 130 g hvedemel
- 1 nip salt
- 6 g bagepulver (ca. 2 tsk.)
- 2 spsk. mælk
Kokostopping
- 150 g smør
- ½ tsk. stødt kardemomme, gerne fra hele kardemommefrø (reklamelink)
- 50 g mælk
- 125 g brun farin
- 100 g mørk muscovadorørsukker (kan erstattes af brun farin, men det giver mindre smag)
- 150 g kokosmel
Derudover
- Bageform på ca. 1,75 liter - jeg bruger denne form - KLIK HER (reklamelink)
Sådan gør du:
Tag smør og æg ud fra køleskabet og lad det temperere i 15 minutter. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Pres vaniljekornene sammen med 1 tsk. sukker.
Tænd ovnen på 180 grader over/undervarme. Kom smør, sukker, vaniljesukker og marcipan i en skål og rør det sammen i ca. 5 minutter indtil det er lyst og luftigt. Det gøres bedst og nemmest i en røremaskine med en gummibelagt K-spade - alternativt kan du bruge en håndmixer.
Kom æggene i ét ad gangen og rør kun ved laveste hastighed - der skal ikke piskes luft ind i æggene. Dejen vil skille. Det er helt OK. Rør hvedemel, salt og bagepulver sammen. Kom nu melet i skiftevis med mælken. Først 3. spsk. mel og derefter 1 spsk. mælk. Rør forsigtigt mellem hver. Fortsæt til alt melet og mælken er i dejen. Kom bagepapir i en form og fordel dejen. Bag kagen i ca. 20 minutter til den er let gylden næsten har sat sig. Er den for flydende, så bag den lidt længere - ellers vil din topping flyde ned i kagen.
Mens kagen bager forberedes kokostoppingen. Kom smør og kardemomme i en gryde og smelt det ved lav varme. Sluk for varmen og kom de resterende ingredienser i. Når kagen er klar, så fordeles det ovenpå kagen og drømmekagen bages i yderligere 10 minutter. Afkøl drømmekagen og nyd.
Tip: Kagen opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Den er god og svampet i flere dage.
Hej Cathrine, jeg ønsker at bage kagen i en 25 x 35 cm form (ligesom din klassiske kanelkage med kaffeglasur). Kan jeg blot gøre det eller skal opskriften ganges op? 🙂
Hej Juliane
Så skal opskriften ganges op 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Kan man mon bage selve kagen i forvejen og fryse den, så det blot er kokostopping der skal laves på dagen, den skal spises? 🙂
Vh Sigrid
Hej Sigrid
Kokostoppingen skal bage med - så jeg ville bage den helt færdig og fryse den 🙂 Drømmekage kan godt fryses.
God bagelyst,
Cathrine
Er det mulig å skalere denne kage så den fyller en stor (normal) bradepande? Skal man så doble den? Triple?
Hej Helene
Ja, så ville jeg nok lave x 3.
God bagelyst,
Cathrine
Har jeg mon gjort noget forkert? Synes det virkede som om, at der var alt for meget kokosmel og topping blev ret tør ved mig? 🙈
Hej Trine
Det bør den ikke være. Den skal være fast, men ikke tør.
God bagelyst,
Cathrine
Jeg er vild med din drømmekage. Den er nu bagt flere gange. Den er så svampet og lækker. Nem og hurtig at bage.
Hej 🙂 hvis man ikke har en brødform, hvad størrelse springform kan man så bruge? 🙂
Hej Frederikke
Uhh, jeg ville gå med en, der er ca. 19-20 cm.
God bagelyst,
Cathrine
[…] har jeg det, når jeg hiver alle de klassiske bradepandekager frem. Chokoladekagen, kanelkagen, drømmekagen... Og så den her. "Den, du ved nok-kagen". Du ved - den der chokoladekage med kokos på toppen. […]
Hen Cathrine
Er i fuld gang med den lækre opskrift og er spændt på resultatet.
Kan det virkelig passe, at der skal 50 gram mælk i topping og 2 spsk mælk i dejen? Vil umiddelbart tror forholdet var omvendt også i forhold til beskrivelsen i opskriften.
Kh
Line
Hej Line
Opskriften er helt korrekt 🙂
Jeg håber, at du fik bagt en dejlig drømmekage.
God bagelyst,
Cathrine
Mmm super lækker og svampet. Link til form virker ikke...
Hej Louise
Netop - drømmekagen er svampet og lækker. Jeg er helt vild med den. Dejligt, at den også var et hit hos dig 🙂
Tusind tak. Jeg har opdateret linket.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Hvis man nu skal bage den i en bradepande, hvor stor en form vil du så cirka bruge?
Kh Vivi
Hej Vivi
En omkring 20x25 cm, vil jeg mene. Husk at justere bagetiden om nødvendigt.
God bagelsyt,
Cathrine
Velbekomme! 🙂
Den bragte meget lykke på min mands arbejde.. Det var en perfekt ratio på topping og kage 🙂
Dejligt at høre 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hvor mange personer vil du mene at opskriften rækker til? ☺️
Hej Maria
Drømmekagen er til 8-12 personer 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hvad størrelse er fadet? Linket virker desværre ikke..
Hej Phie
Jeg har opdateret linket - tak for at gøre mig opmærksom på det 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Kan man undlade marcipanen eller evt. udskifte den med noget andet?
Hej Maria
Du kan udskifte med halv sukker/halv mandelmel - eller helt udelade det.
God bagelyst,
Cathrine