Grove havrekiks med salt

0

Hjemmebagte kiks er en helt anden liga end købekiks. Jeg var overbevist, da jeg smagte mine hjemmebagte vaniljekiks. Siden da har jeg fået virkelig mange ideer til hjemmelavede kiks, som bare venter på at blive testet. Den første variant, jeg har testet og bagt (mange gange), er de her grove havrekiks, som jeg har drysset med flagesalt. Helt perfekte som en lille eftermiddagsmundfuld til både børn og voksne, som tilbehør til et ostebord eller bare med en god skive ost på. Den kan faktisk lidt det hele, den her kiks, og jeg ved med sikkerhed, at jeg kommer til at bage dem mange gange endnu. Ellinor har nemlig allerede spurgt efter endnu en “rund kiks” 🙂

Ca. 24 stk.
Det skal du bruge:

  • 100 g finvalsede havregryn
  • 100 g kogt vand
  • 100 g blødt smør
  • 30 g rørsukker eller almindelig sukker
  • 100 g groft mel – jeg bruger gerne groft ølandshvedemel eller grahamsmel
  • 1 knsp. salt
  • ½ tsk. bagepulver
  • Flagesalt til at drysse på toppen

Sådan bager du sprøde og grove havrekiks med salt:
Hæld det kogende vand over havregrynene og rør godt rundt. Stil det til side og lad det køle af, mens du forbereder resten. Kom det bløde smør og sukker i en skål og rør det sammen til det er homogent og lyst. Kom mel, salt og bagepulver i og rør det sammen. Kom havregrøden i og ælt dejen til den er samlet. Stil evt. dejen på køl i 15-30 minutter, hvis den er for blød til at rulle ud.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Drys et bord med mel og rul dejen ud til en tykkelse på ca. 3 mm (lidt tyndere end en Digestive kiks). Drys let med mel undervejs – også på din dejrulle, så dejen ikke hænger fast. Stik kiks ud med en udstikker eller skær dejen ud i ønsket størrelse. Jeg brugte en udstikker med en diameter på 6 cm. Forsæt med at rulle dejen ud og udstikke kiks, indtil at alt dejen er brugt op. Kom kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir. Dyp en smule vand på hver kiks og drys med flagesalt. Bag kiksene på anden øverste og nederste rille i ovnen (jeg bager 2 plader af gangen) i 15-20 minutter til kiksene er gyldne i kanten. Lad dem afkøle på pladen i 5 minutter før, at du fører dem over på en rist for at køle helt af.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

ANNONCE

SENESTE

Kenwood Chef Sense XL
12. november 2018
Smørrebrød med hytteost og dukkah
31. oktober 2018
Surdejsbrød med friskmalet ølandshvede
27. oktober 2018
Koldhævede surdejsboller med TIPO 00
24. oktober 2018
Bjørneboller – den bedste fødselsdagsbolle
16. oktober 2018