Jule surdejsbrød med mandler, appelsin og muskat

Julen har også listet sig ind i mine surdejsbrød. Præcis som den gjorde i mine surdejsboller sidste år. En opskrift jeg endte med at bage så meget, at mine børn til sidst bad om "almindelige surdejsboller". Min begejstring ville ingen ende tage... Haha. Nu er det julede surdejsbrød strøget lige ind på min favoritliste. For helt ærligt - magen til velsmag skal man lede længe efter.

Brødet her har jeg bagt på stenkværnet mel. Dets dybe smag klæder de krydrede julenoter. Det giver et lidt "grovere" brød, men et brød med endnu mere smag. Det kan jeg godt lide.

Må julen blive fyldt med hjemmebagte surdejsbrød!

1 stk.
Det skal du bruge:

Surdej:

Dej:

  • 420 g vand, 29 grader (obs! bager du med et mere fintvalset mel, kan du overveje en lavere hydrering)
  • 100 g groft ølandshvedemel - i denne opskrift bruger jeg Kornby Mølle ølandshvede nr. 2 (reklamelink)
  • 400 g fint hvedemel - i denne opskrift bruger jeg Kornby Mølle hvedemel nr. 1 (reklamelink)
  • 100 g surdej
  • 13 g salt
  • 1 øko appelsin, skal herfra
  • 100 g mandler, hakket groft
  • ½ tsk. revet muskatnød

Derudover:condibøtter, en smule olivenolie til at smøre bøtten med, 1 hævekurv - jeg bruger en oval, men der kan også bruges en rund hævekurvrismel, en dejspatel, en dejsnitter, dit foretrukne bageudstyr - jeg bager mine surdejsbrød i min Challenger Bread Pan (reklamelinks)

Sådan gør du:
Fodr surdejen - lad den stå lunt til peak og bageklar. Det tager typisk 3-4 timer.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg hele mandler på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist mandlerne i cirka 10 minutter til gyldne. Lad dem køle af.

Bland vand og mel og lad det stå til autolyse tildækket ved stuetemperatur indtil surdejen er bageklar. Tilsæt surdejen og arbejd den ind i dejen. Du kan enten ælte dejen på røremaskine eller arbejde med den i hånden. Lad dejen hvile i 20-30 minutter inden, at salt tilsættes. Arbejd saltet ind i dejen og ælt dejen til den er glat og sammenhængende. Jeg arbejder med den i 4-5 minutter i hånden. Kom dejen i en bøtte smurt med en smule olie. Giv dejen et fold og lad den stå lunt og tildækket.

Efter 30 minutter - hak mandlerne groft og drys dem over dejen. Riv appelsinskal og muskatnød og drys det over også. Giv dejen et fold. Lad dejen hæve tildækket, indtil den er hævet med 30-40 %. Fold dejen undervejs 3-4 gange med 30 minutters interval.

Vend dejen ud på et IKKE meldrysset bord. Preshape ved at forme dejen til en kugle. Lad dejen hvile i cirka 30-45 minutter indtil den har en let, tør hinde på overfladen. Drys dejen og bordet let med hvedemel, vend dejen rundt og form dejen til din ønskede form, der passer til din hævekurv. Kom et klæde over dejen og lad den koldhæve til dagen efter.

Dagen efter opvarmes dit bageudstyr i ovnen til 250 grader. Jeg bruger varmluft, når jeg bager brødet lukket inde i en gryde. Bager du brødet frit på et bagestål (reklamelink), så skal du bruge over/under varme og tilsætte damp med kogende vand i en bageplade. Lad ovnen og dit bageudstyr varme op i 45-60 minutter. Tag dit bageudstyr ud (i mit tilfælde en Challenger Bread Pan), vend dejen forsigtigt ned i gryden (dejen tages direkte fra køl), snit et ønsket mønster med en dejsnitter, læg låget på og kom dejen i ovnen. Skru temperaturen ned på 200 grader og bag brødet med låg i 20 minutter. Tag låget af og bag yderligere 10-15 minutter ved 260 grader. Ønsker du en tyk skorpe på dit brød, så kan du bage brødet ved lavere grader end 260 grader i længere tid. Afkøl på en rist og nyd.

Skriv et svar til Christina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

6 comments on “Jule surdejsbrød med mandler, appelsin og muskat”

  1. Hej Cathrine
    SÅ lækkert et brød, passer perfekt til adventstiden.Jeg tilsatte også 20 g mel ekstra og synes selv det blev godt.
    Venlig hilsen
    Lone

  2. Hej Cathrine.
    Jeg bagte dit julebrød her i weekenden - og gud hvor smager det godt.
    Jeg havde dog lidt problemer med at dejen var alt for tynd, så jeg blev nødt til at tilføje lidt mere mel, for at få den til at slippe skålens kanter til sidst i æltning (konsistensen blev derfor ikke helt optimal - men smagen var i top). Jeg brugte økologisk groftsigtet ølandshvede og okø hvedemel - har du en ide om hvad jeg har gjort forkert?
    Normalt synes jeg dine brødopskrifter lykkes rigtig godt 🙂
    Venlig hilsen
    Christina

    1. Hej Christina

      Mmh, julebrødet - det må jeg få bagt med det samme 🙂

      Det kan lyde til, at du bruger et andet hvedemel, end jeg. Mel er så forskelligt - og der er meget forskel på, hvor høj en hydrering forskelligt mel kan klare. Jeg bager med hvedemel fra Bornholms Valsemølle.
      Men det er super, at du blot tilføjer mere mel. Det vigtigste er at kigge og sanse sin dej, og arbejde ud fra det.

      God bagelyst,
      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT