Opskriften på mine bedste kokosmakroner har manglet herinde! Det er en supernem kage, som kan laves til mange i en håndvending. Jeg har dog store krav til den lille kage, som jeg ofte synes har tendens til at være lidt tør og kedelig. Det er de her kokosmakroner absolut ikke! Jeg har nemlig sørget for at spørge nogle af de dygtige mennesker, jeg kender, til råds. Tippet var, at hvis jeg ønskede kokosmakroner, der er sprøde udenpå, og svampede, lette og lækre indeni, så var hele æg og marcipan vejen frem.
Og det har jeg gjort. Forkælet mine kokosmakroner med marcipan og hele æg - og det blev de absolut bedst kokosmakroner, jeg har smagt! En opskrift på klassiske kokosmakroner er født, og jeg ved, at det er den, jeg kommer til at bruge fremover.
9 stk.
Det skal du bruge:
Sådan laver du de bedste kokosmakroner med marcipan:
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile tildækket i køleskabet i mindst 30 minutter - eller natten over. Del dejen i portioner af ca. 65 g og form dem til små toppe - mine havde en form som flødeboller med en lille top. Placer dem på en bageplade med bagepapir. Fugt fingrene med lidt vand og form dem færdige. Giv dem en flad fod at stå på ved at trykke dejen lidt ned i bagepladen. Bag kokosmakronerne ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist. Temperere chokoladen, dyp bundene heri og lim et påskeæg fast med chokolade. Opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, hvor de holder sig lækre i et par dage.
Er de egnet til at blive frosset ned? 🙂
Hej Anna
Ja, meget! Du får det bedste resultat, hvis du venter med at komme chokolade på så. Ellers kan chokoladen "svede" lidt, når de er tøet op.
God bagelyst,
Cathrine
De bedste kokosmakroner - har bagt dem en del gange efterhånden. Super hurtige og nemme. Jeg tilføjer tit revet skal og saften fra en appelsin - uhmm
Hej Maria
Tusind tak - det er jeg så glad for at høre.
Det lyder lækkert med appelsin. Det vil jeg huske at prøve 🙂
God bagelyst,
Cathrine