Lige så meget, som jeg elsker og nyder at give mit bagværk tid til at udvikle glutenstruktur og smag, så elsker jeg også scones! Og scones er lynhurtigt bagværk. Den søde, sprøde og næsten porøse bolle, der i smag er en mellemting mellem en bolle og en kage. Tilsæt en god portion mørk chokolade, og så har du skabt en himmelsk mundfuld.
Scones kan vendes sammen og bages på en lille halv times tid. Så hjemmebagte scones er svaret, når der kommer uventede gæster, du gerne vil byde på lidt sødt til kaffen.
Når du bager scones, så handler det om præcis det modsatte, som når du bager boller og brød. Dejen skal IKKE æltes - blot vendes sammen. Vi er ikke interesseret i at udvikle glutenstrukturen, så vi får seje scones. De skal være sprøde, bløde og porøse i krummen. Mit bedste tip til de lækreste scones er, at du arbejder så lidt som muligt med dejen - og aldrig ælter den. Og så skal dejen foldes og rulles ud, så du får lag ala en wienerdej. Det er lækkert! Jeg viser hvordan i videoen nederst i opskriften.
Scones er allerbedst helt friskbagte. Men jeg nyder dem også gerne på 2. dagen. De kan fryses, når de er friskbagte. Lad dem tø op før de lunes.
20-25 stk.
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Skær smørret i firkanter på størrelse med en terning. Kom dem på en tallerken og stil dem i fryseren indtil, at de skal bruges. Rør alle de tørre ingredienser sammen. Vej kærnemælk og chokolade af. Kom smørret ved de tørre ingredienser og klem det sammen mellem fingrene. Undlad at ælte. Der må gerne være stykker af smør. Tilsæt kærnemælk og hakket chokolade. Dejen kan virke våd i starten. Rør dejen sammen med hænderne eller med en ske til melet er vendt ind i dejen og den netop er samlet.
Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Vend dejen ud på et let meldrysset bord og rul den ud til et rektangel, der er ca. 3 cm højt. Fold 1/3 af dejen ind mod midten og den anden 1/3 indover. Rul ud og gentag foldningen. Rul dejen ud til en højde på ca. 1,5 cm. Stik sconesene ud med en udstikker, der dyppes i mel undervejs. Placér på en bageplade beklædt med bagepapir. Pisk æggeblommer og salt sammen med en gaffel og pensl dine scones på toppen. Bag dem i 12-15 minutter til de er gyldne. Nyd dem helt friskbagte.
Tip: Udelader du chokoladen, så kan du med fordel servere dine scones med letpisket flødeskum og en god solbærmarmelade til. Det er en helt klassisk måde at servere scones på - og det smager dejligt!