Oftest når jeg bager, så er det boller eller brød, der ikke er tilsat andre smagsgivere end melet. Jeg kan godt lide, at man kan smage, hvor meget smag en fantastisk, økologisk mel har. Men sommerferien giver tid til at eksperimentere lidt i køkkenet, og derfor ville jeg prøve at bage nogle boller, der skulle smage af lidt mere. Jeg valgte at fylde dejen med friskrevet ingefær, revet gulerødder og herlige hasselnødder. Og sikke et resultat. Min søde kæreste udnævnte dem til at være nogle af de bedste boller, jeg længe har bagt. Det gode ved disse boller er, at de ingen surdej kræver, og at de heller ikke skal koldhæve. De kan altså bages, når din lyst til nybagt brød er størst. Ingefær giver en dejlig lun smag, gulerødderne noget sødme og hasselnødderne tilfører masser af smag og bid til disse skønne boller. Jeg lavede mine boller store, så de var et lille måltid i sig selv, men de kan selvfølgelig laves i lige den størrelse, som du foretrækker. Disse boller bliver snart bagt igen herhjemme!
8 store boller.
Det skal du bruge:
Sådan bager du smagfulde boller:
Kom vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt til den er blank og smidig. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time. Vend dejen ud på et meldrysset bord og form det til boller. Kom bollerne på en beklædt bageplade og lad dem hæve yderlig 30 minutter. Tænd for ovnen på 230grader alm. ovn. Når bollerne har hævet bages de i 15-18 minutter. Lad dem køle på en rist og nyd.
Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.
Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.
Hej, har lige bagt boller og de smager rigtig godt,samt er jeg i gang med at lave grov burger boller, håber de smager lige så godt.
Tak
Hej Snjezana
Dejligt, at du kan bruge mine opskrifter.
Jeg håber også, at burgerbollerne blev gode 🙂
God bagelyst,
Cathrine
[…] at have bagt de her nemme boller med gulerod, ingefær og hasselnødder et utal af gange, så trængte jeg til lidt fornyelse. Ud med gulerod, ingefær og hasselnødder og […]
Tror da lige de skal prøves i dag Cathrine 🙂 Nybagte boller er på sin plads på en regnvejrsdag i København.
Ja, det lyder som en rigtig god ide 🙂
Jeg har også lige nydt en hjemmebagt bolle - det er altid lækkert!