Æggebrød ala Niels og Grete

2

Sidste år arbejdede jeg for Niels og Grete på Northside sammen med fire veninder. Sjove, lange og gode dage. I vores stand serverede vi æggeslice. Niels og Gretes høns producerer nemlig nogle helt fantastiske økologiske æg, som de serverer i en æggeslice til flere forskellige arrangementer i løbet af året. Jeg indrømmer gerne, at jeg spiste ret så mange æggeslice i de dage – for hold nu op, hvor smager det bare godt. Det er så simpel, men samtidig så velsmagende mad, og så fungerer det fint som både morgenmad eller frokost. Da jeg i sidste uge have grydebrød i overskud og æg i køleskabet, så fik jeg lyst til at lave mig en æggeslice eller et æggebrød, om man vil. Og det smagte lige så godt, som jeg huskede det! Jeg ved, at æggeslice fra Niels og Grete er at finde på Northside Festival igen i år, så hvis du kommer forbi deres bod, så skynd dig at købe en og smag.

Det skal du bruge:

  • 1 skive brød
  • 1 æg
  • Smør
  • Raspolie
  • Springløg eller purløg
  • Salt og peber

 

Sådan laver du et æggebrød:
Lav et hul med et æggebæger el.lign. i midten af brødet. Kom smør og olie på en pande. Når det er smeltet og varmt, så lægges brødskiven på. Lad den stege 1-2 minutter, inden du slår ægget ud i hullet i brødet. Når ægget bliver hvidt i bunden, så vendes brødet om. Steg brødet til ægget har sat sig, men stadig har en blød blomme. Server æggebrødet med salt, peber og purløg eller springløg.

Aeggeslice_1

Aeggeslice_2

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!
Kommentarer

Leave a Reply

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Jeg er mad-fan, bagenørd, øko-glad og mor til Ellinor. Her deler jeg begejstret mine opskrifter på alt den mad, der gør mig glad i hverdagen. Du finder også viden om ernæring, rejseguides, DIY og en masse om børn, spisevaner og kræsenhed, som er dét som mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

SENESTE

Mazarinkage med chokoladefrosting
14. oktober 2017
Purpurhvedeboller
10. oktober 2017
Derfor spiser Ellinor selv – Gentagne Eksponeringer. Mine bedste erfaringer. Del 3
3. oktober 2017
Svampet mandelkage med blommer
2. oktober 2017
Hjemmebagt hvidløgsflutes – opskrift på det bedste hvidløgsbrød
23. september 2017

FACEBOOK