Snurrer med spelt og tomatpesto

Jeg snurrer lige lidt videre… Der er i forvejen et par opskrifter på forskellige snurrer herinde på bloggen. Både af den søde og den ”salte” slags. Jeg har ofte bagt de her snurrer med birkes, når jeg havde lyst til lidt andet i madpakken og til frokost end rugbrød. De kan også sagtens spises som et nemt mellemmåltid.

De her snurrer med speltmel og tomatpesto er også perfekte til madpakken eller som et mellemmåltid, der hurtigt og nemt kan tages med uden pålæg. Tomatpestoen giver masser af smag til den gode bolle, der indeholder kostfibre og mineraler fra speltmelet. Næsten gang jeg skal bage speltsnurrer med tomatpesto, så har jeg planer om at lave dem i miniformat og servere dem til et lækkert tapasbord med forskellige pølser og oste.

12-15 stk.
Det skal du bruge:

Sådan bager du speltbrud med tomatpesto:
Kom vand og gær i en skål og rør det sammen til gæret er opløst. Kom ægget i og rør det ud. Tilsæt speltmel og salt og ælt dejen til den er samlet og nemt slipper bordpladen. Lad herefter dejen hæve 1 time tildækket på køkkenbordet. Rul dejen ud til en firkant på ca. 30x60 cm. Smør dejen med tomatpesto over det hele. Fold dejen ind over sig selv, så der bliver tre lag. Rul igen dejen ud til 30x60 cm, så den er ca. 1 cm tyk. Skær dejen i strimler på ca. 2 cm bredde. Snor hver dejstrimmel og form dem til en snurrer. Du kan se i videoen her, hvor du former og snor en snurrer. Kom snurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket i 45 minutter.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft og bag dem i 12-15 minutter til de er let gyldne.

Indlægget indeholder affiliatelink.

Snurrer_spelt_tomatpesto_6 Snurrer_spelt_tomatpesto_11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT