Der er flere opskrifter, som hitter stort herinde på bloggen hver måned. Én af dem er de her grove gulerodsbrud. Dét forstår jeg godt. Hvem kan ikke altid spise et gulerodsbrud? Jeg elsker den måde, som et gulerodsbrud kan spises på. Rive det fra hinanden i mindre stykker helt uden noget pålæg. Det er hyggeligt.
Nu får I så endnu en opskrift på gulerodsbrud. Denne gang et mere luftigt og let gulerodsbrud, der smager sødt og dejligt. Foretrækker du lidt mere mæthed og fibre, så vil jeg klart anbefale dig at bruge opskriften på de grove og sunde gulerodsbrud, men hvis du (ligesom jeg) elsker bløde, søde og luftige gulerodsbrud, så er den her opskrift lige noget for dig.
12-14 stk.
Det skal du bruge:
Sådan bager du bløde og store gulerodsbrud:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri. Kom mel, sukker og salt i dejen og ælt den til den nemt slipper fingrene og bordet. Kom det bløde smør i dejen og ælt det ind i dejen. Dæk dejen med en pose eller husholdningsfilm og et viskestykke og lad den hvile på bordet i 45 minutter. I mens river du gulerødderne.
Når dejen har hævet laves der en fordybning i dejen. Her kommes revet gulerod, solsikkekerner og æg i. Fold dejen ind over, og hak dejen i mange små stykker med en bagespade eller en paletkniv. Du kan se i videoen her, hvordan du laver og former gulerodsbrud. Del dejen i 12-14 stykker og kom dem på en bageplade. Dæk gulerodsbrudene med husholdningsfilm og et viskestykke. Lad dem efterhæve i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader over/undervarme. Bag gulerodsbrudene i 10-12 minutter til de er gyldne. Lad dem afkøle på en rist og nyd.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Uhm dem får jeg lyst til at bage her til middag:-)
God søndag og tak for inspirationen.
Jeg er så glad for, at opskriften har givet dig lyst til at bage 🙂 De smager også helt fantastiske! Lad mig endelig vide, hvad du synes om dem.
Rigtig god søndag!
Kan de evt fryses, og hvis ja, hvornår i forløbet? Ser bare lækre ud. Har købt nogle før, men så meget federe at lave dem selv, når man vil. ?
Hej Louise.
Ja, de kan sagtens fryses. Jeg fryser dem oftest, når de er bagt og kølet af. Men hvis du gerne vil have dem endnu mere "friskbagte", så kan du bage dem inden, at de efterhæver. Aftenen inden, at du vil bage dem, så tager du dem op fra fryseren, kommer dem op et stykke bagepapir og stiller dem til optøning i køleskabet. Så efterhæver de der. Dagen efter kan de bages efter opskriften 🙂
God bagelyst.
Hejsa!
Normalt laver jeg gulerodsbrud efter en anden opskrift, som jeg har lavet rigtig mange gange efterhånden. Her bruger jeg olivenolie eller smagsneutral olie. Kan man erstatte det med smøren i din opskrift? Og hvor meget olie tænker du der skal til? For så tror jeg da, at jeg vil prøve at lave disse. De ser fantastisk gode ud 🙂
Hej Jeanett. Jeg har aldrig prøvet det, men det tænker jeg umiddelbart godt, at du kan 🙂 Jeg ville bruge 2-3 spsk.
God bagelyst. Lad mig endelig vide, hvordan resultatet bliver.
[…] er virkelig mange, der er lige så vilde med både bløde gulerodsbrud og grove gulerodsbrud som jeg. Det er altså også bare en skøn bolle! Så supernem at bage, […]
Hold nu op hvor er de bare gode! Jeg gav dem dobbelt så meget hævetid begge gange, og holdt lidt igen med melet - og de blev perfekte.
Har aldrig før bagt gulerodsbrud, men de blev så bløde, velsmagende og luftige, så det bliver en fast opskrift fremover 🙂
Det er jeg så glad for at høre! Skønt, at opskriften også er et hit hos dig.
God ide med længere hævetid og mindre gær - det vil jeg prøve næste gang 🙂
Jeg har lige puttet gulerodsbruddene i ovnen og det tegner allerede godt! Jeg har ladet dem hæve i alt 5 timer. Elsker din blog, hvis jeg leder efter opskrifter på noget jeg kan bage er din blog altid den første jeg åbner 🙂
Hej Mette.
Tak for din kommentar - det er jeg rigtig glad for 🙂
Det lyder superlækker med den lange hævetid!
Hej Cathrine.
Hvis jeg vil koldhæve dejen, hvor meget gær vil du så tro jeg skal bruge? 🙂
Og tak for mange lækre opskrifter!
Hilsen Helene
Hej Helene.
Du kan sagtens lade dejen koldhæve til gulerodsbruddene. Du skal bruge 8-10 g gær så 🙂
Hej Cathrine!
I would love to make this recipe, but unfortunately I don't speak danish.
Is there any possibility to get this recipe in english?
Thank in advance,
Antonia
Kan det virkelig passe at det er 250 g vand og ikke 250 ml? 🙂
Hej Rikke.
Ja, det passer 🙂 Det er det samme. 1 dl vand, 100 ml vejer 100 g 🙂
Hvis du fryser dem ned, efter de er bagt, hvor lang tid bruger du så på optøning og opvarmning i ovn?
Hvis de skal fryses ned, inden de efterhæver, hvordan skal man mon fryse dem ned så?
Hej Katrine
Jeg tøer dem op ved stuetemperatur. Det tager vel en times tid. Herefter stænker jeg dem med vand og luner dem ved 180 grader i 5-7 minutter til gennemvarme 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Har i weekenden bag de her til et babyshower. Alle roste dem. Og en sagde endda “ de er bedre end bagerens “
Min kæreste er også helt vild med dem. Mon ikke de bliver bagt igen 🙂
Hej Mitte
Fantastisk! De her gulerodsbrud er også mine egne favoritter 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg planlægger at lave de her til mums søns fødselsdag, men de har sukkerfri politik. Har du foreslag til hvad jeg kunne erstatte de 25 gram sukker med?
Mvh Nadia
Hej,
Kan man lave dejen om aftenen, og stille den på køl til hævning over natten, så de er hurtigere at bage om morgenen ?
Hvad er egentlig årsagen til at gulerødderne ikke kommes i dejen under æltningen?
Hejsa
Den primær årsag er, at det er sådan gulerodsbrud laves 🙂 I gulerodsboller æltes gulerødderne ind i dejen, men i brud hakkes æg, gulerødder og solsikkekerner ind i dejen. Så får de det rigtige look og smag, da nogle af gulerødderne vil blive karamelliserede under bagning 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Fantastisk gode! Nemme og lækre. Jeg lavede dem som “julebolle” i weekenden med rosiner, sukat, kardemomme, hakkede hasselnødder og kandiseret appelsin. De blev også virkeligt gode. ☺️
Hej Pia
Mmh, hvor lyder det lækkert! Den ide vil jeg huske 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Elsker dem! De er endda også rigtig gode efter frys 🥰
Hej Marta
Hvor dejligt at høre. Gulerodsbruddene er nemlig så gode at fryse 🙂
God bagelyst,
Cathrine