Boller med kamutmel, salt og peber

Det er alt for længe siden, at der er kommet en opskrift på boller med surdej herind. Det er en fejl, som vi lige lynhurtigt retter op på. I er nemlig rigtig mange, som har lavet jeres egen surdej - tak fordi at I deler jeres proces og surdej med mig på Instagram. Hvis du gerne vil lave din egen surdej, så kan du læse her, hvordan du gør, og i dette her indlæg kan du lære, hvordan du nemt gør din surdej bageklar og holder den i live.

De her surdejsboller er bagt med kamutmel - også kaldet kæmpedurum. Kamutmel smager en anelse sødt, og så giver det brødet en fin lysegul farve. Jeg toppede kamutbollerne med en smule olivenolie, flagesalt og friskkværnet sort peber. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg gør det - så lækkert! Den perfekte bolle til madpakken eller sammen med gode oste og pølser.

12 boller
Det skal du bruge:

  • 360 g vand
  • 150 g fuldkorns kamutmel
  • 300 g hvedemel eller fin ølandshvedemel
  • 100 g surdej
  • 12 g salt
  • 1 tsk. olivenolie
  • Flagesalt og friskkværnet peber

Sådan bager du sprøde og luftige surdejsboller med kamutmel:
Kom vand og mel i en skål og lad det stå ved stuetemperatur i mindst 2 timer. Derved sker en autolyse, hvor melet suger væsken til sig, og dejen kan derfor æltes langt nemmere. Kom surdej og salt i dejen og ælt den til den er glat og slipper skålens kanter. Jeg ælter den 5-7 minutter ved lav hastighed på min røremaskine og derefter 3-6 minutter ved høj hastighed. Kom dejen i en skål smurt ved en smule olie. Kom låg på og lad dejen stå ved stuetemperatur i 3-4 timer. Fold dejen hver time. Du kan se her, hvordan du folder dejen. Kom dejen i køleskabet natten over.

Dagen efter kommer du et Bagestål eller en bageplade i din ovn. Tænd ovnen på højeste temperatur over/under varme. Jeg bager bollerne ved 250 grader til de er let gyldne og skruer herefter ned til 230 grader og bager dem færdige. Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Brug en dejskærer til at dele dejen i 12 stykker. Kom dem på et stykke bagepapir. Smør en smule olivenolie på bollerne og drys med flagesalt og friskkværnet peber. Bag bollerne på Bagestålet eller bagepladen i 8-12 minutter til de er godt gyldne.

Boller_kamutmel_15IMG_2524

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT