Cheesecake med hytteost og brombær

0

Opskrift udviklet for Mammen Mejerierne

Jeg elsker cheesecake! Det er altså en fantastisk kage. Noget sødt, noget sprødt og noget blødt. En helt perfekt mundfuld! Der er allerede et par forskellige opskrifter på cheesecake her på bloggen – en med hjemmebagte havrekiks og en klassisk ostecreme med citron og en cheesecake, der er supernem, hurtig at lave og som hverken indeholder gelatine eller skal bages. Denne her cheesecake er dog lidt for sig selv – den er nemlig lavet på hytteost. Hytteost har den fantastiske egenskab, at det kan blendes til en blød og cremet konsistens, der minder meget om flødeost, som cheesecake oftest laves med. Hytteosten giver cheesecaken en lidt mere afrundet smag, der har få bitre-noter, som jeg virkelig godt kan lide i sammenspil med den søde kiksebund. Jeg pyntede cheesecaken af med friske brombær. Helt enkelt, som jeg godt kan lide det. Men du kan også toppe med en bærcoulis eller gele, hvis du foretrækker det.

Det skal du bruge:
Kiksebund

  • 260 g Bastogne kiks
  • 100 g smør

Ostecreme

Pynt og tilbehør

Sådan bager du en cheesecake med hytteost:
Blend kiksene fint. Smelt smørret ved lav varme til det lige netop er smeltet, og rør det sammen med kiksesmuldret. Beklæd springformen med bagepapir i bunden og bagepapir eller kageplast rundt i kanten. Fordel kiksen på hele bunden og tryk det godt sammen. Det gøres nemmest med bunden af et glas.

Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand. Kom Mammen hytteost i en blender og blend det til glat og homogent. Det tager et par minutter, men bliv ved med at blende til det er helt cremet. Pisk fløden let. Fløden må endelig ikke piskes for meget – der skal kun lige kunne trækkes spor (der forsvinder med det samme igen) i fløden med piskeriset. Skrab kornene ud af vaniljestangen og pres vaniljekornene sammen med sukkeret. Kom den blendede hytteost i en skål og sigt flormelis i. Tilsæt vaniljesukker og citronsaft og rør det sammen. Vrid husblas for vand og smelt det forsigtigt i en gryde – det skal kun lige smelte. Kom 4 spsk. fløde i husblassen, mens der røres hurtigt og effektivt. Hæld nu husblas over i resten af fløden, mens der samtidig røres effektivt i fløden – derved undgår du, at husblassen klumper. Rør forsigtigt fløden sammen med hytteost-cremen og fordel det på kiksebunden. Jeg bruger denne her palet til at fordele ostecremen jævnt ud. Stil cheesecaken i køleskabet eller fryseren i minimum et par timer, så den kan sætte sig. Tø op før servering. Pynt med friske bær og nyd.

Tip: Hvis du ønsker en højere cheesecake end ca. 3 cm, så vil jeg anbefale dig at bruge en mindre springform eller lave halvanden portion til en 26 cm springform.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Lær mig at kende

Hej med dig! Jeg er en pige, der bliver glad i låget, når jeg har dejlige råvarer mellem mine hænder. Ny viden og nye teknikker gør livet værd at leve, og jeg kombinerer min uddannelse med min lyst til pragtfulde smagsoplevelser!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

VELKOMMEN!

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.

Cathrine Brandt
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Skriv til mig på mail@cathrinebrandt.dk

INSTAGRAM

ANNONCE

SENESTE

Mit bedste og mest uundværlige bageudstyr
12. december 2018
Prikkede julesmåkager – søde, nemme og hyggelige
11. december 2018
Flødeboller med midte af brownie
6. december 2018
Søde kardemommesnurrer
29. november 2018
Brownie med chokoladestykker og mandler
24. november 2018