Frosne morgenmadsbrud af græsk yoghurt

Jeg ved det! Jeg er ikke særlig solidarisk, når jeg siger, at jeg håber, at det ikke bliver en ALT for varm sommer i Danmark i år. Jeg forudser, at en højgravid mave og en meget varm sommer ikke ligefrem er den mest behagelige kombination. Heldigvis giver forhåbningerne om en god sommer, da vi trods alt kommer til at bruge vores sommerferie herhjemme i år, mig en god grund til at planlægge og udvikle en masse opskrifter på forfriskende snacks, jeg kan have liggende i fryseren. Så er der kolde forfriskninger til både Ellinor og jeg, hvis sommeren bliver varm i år. De her morgenmadsbrud kommer til at fylde i vores fryser hele sommeren. De er så super nemme at lave, og så er det virkelig lækkert at kunne tage et iskoldt brud ud af fryseren - endda til morgenmad, hvis jeg skulle få lyst til det. Morgenmadsbrudene består af få ingredienser, så det er én af de nemmeste hjemmelavede is, du kan lave. Så selvom jeg allerede nu ved, at jeg kommer til at spise store mængder af verdens bedste is fra Kastbergs, så er det også rart med en sund is, jeg kan spise med god samvittighed både morgen, middag og aften.

Hvis I er nogle, der har erfaringer med at være højgravid sommeren over, så del endelig jeres erfaringer, tips og tricks til, hvad jeg skal have i både køleskabet og fryseren for nemmeste at komme igennem 🙂

Det skal du bruge:

Sådan laver du frosne brud af græsk yoghurt:
Kom bagepapir på en plade, der kan være i din fryser. Rør græsk yoghurt sammen med honning og spred det ud i et ca. ½-1 cm lag på bagepapiret. Drys med müsli og frisk frugt. Dæk det til med husholdningsfilm og kom morgenmadsbruddet i fryseren i et par timer eller natten over. Når det er frosset helt ind kan du skære eller knække det i mindre stykker. Opbevar det i en lufttæt beholder i fryseren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 comments on “Frosne morgenmadsbrud af græsk yoghurt”

  1. Hej Cathrine
    Har du nogle andre ideer til hvad man kan spise som gravid, som bare lige er når blodsukkeret er lavt, men stadig gerne mætter lidt.

    Har fundet ud af at jeg nærmest skal spise hver anden time, for at jeg ikke får kvalme, er bare kidt tør for ideer.

    1. Hej Maria.
      Jeg havde lidt forskellige ting på "lager" undervejs i min graviditet.
      Knækbrød, dadelkugler og overnight oats var særlige favoritter.
      Der ligger flere forskellige opskrifter på det hele herinde - det er vist bare at søge og kigge lidt rundt 🙂

      https://www.cathrinebrandt.dk/cookie-dough-dadelkugler/
      https://www.cathrinebrandt.dk/overnight-oats-5-forskellige-variationer/

      Pøj pøj med din graviditet - det er helt fantastisk 🙂

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. Jeg er mor til Ellinor og Karl Hugo, som er mindst ligeså madglade, som deres mor. Du finder også viden om ernæring, råvarers egenskaber, børns spisevaner og kræsenehed som er dét, mit hjerte brænder for.
TYTTEBÆRVEJ 2
8643 ANS
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT