Hybenchutney med ingefær, chili og hvidløg

Hyben er fyldt med sunde C-vitaminer, A-vitaminer og masser af fibre. Derfor skynder jeg mig altid at få plukket en masse, når de endelig modner. Jeg sylter nogle, laver andre til sunde kompotter og resten fryser jeg ned, så jeg har lækre hyben til resten af året. Jeg bruger også gerne hyben i juicer og smoothier. De danske hyben er ikke fyldt med smag i sig selv. Derfor kan de sagtens bære at blive tilføjet nogle gode smagsgivere. I den her hybenchutney er der frisk ingefær, chili og hvidløg. Denne nemme chutney passer perfekt til kylling og en frisk kålsalat. Men den kan også nydes til en god bøf.

Det skal du bruge:

  • 200g renset hyben
  • 1 rødløg
  • 50g rørsukker
  • 2 dl vand
  • ½ dl balsamico
  • 2-3 cm chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 cm ingefær

 

Sådan laver du en hjemmelavet hybenchutney:
Top og bund skæres fra hyben. Alle hyben renses. Skær rødløget i strimler. Skræl ingefær og skær det i skiver. Chili skæres i skiver og hvidløget hakkes groft. Alle ingredienserne kommes i gryden og simrer til alle hyben er kogt møre. Det tager ca. 30 minutter. Skold glasset og skyl det eventuelt med cognac eller atamon. Kom hybenchutneyen på glas og luk det med det samme. Stil det på køl eller nyd det varmt med det samme.

Hybenchutney-4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

2 comments on “Hybenchutney med ingefær, chili og hvidløg”

    1. Hej Cecilie.
      Chutneyen kan holde sig omkring 2 uger i køleskabet. Du kan komme atamon i for længere holdbarhed. Jeg vil anbefale dig at læse om mængde + holdbarhed på den atamon, du køber.

      Cathrine

Jeg hedder Cathrine. Bageglad, surdejs-begejstret og altid på jagt efter gode råvarer. Her deler jeg min glæde for hjemmebagte lækkerier. Du finder masser af opskrifter på alt fra brød, boller, kager, sundere søde sager og børnevenlig bagværk. 
GEORG JENSENS VEJ 6A
8600 SILKEBORG
COPYRIGHT CATHRINE BRANDT