Det er egentligt ikke så svært for mig at få ideer til nye opskrifter, jeg kan dele med jer. Jeg skal bare tænke tilbage på de kage-klassikere, jeg har nydt igen og igen gennem min opvækst. Den svampede skærekage med kanel og kaffeglasur (jeg har med garanti ikke vidst, at der var kaffe i, da jeg var barn - oh gru!) var en favorit i mange, mange år - og det er den egentligt stadigt. Man skal ikke undervurdere en god og svampet skærekage, der lynhurtigt kan hældes i en bradepande og bages. Kagen kan mætte mange glade børn og voksne - og så holder den sig svampet i mange dage. Hvis den altså får lov til at stå så længe...
16-20 stykker
Det skal du bruge:
Kagen
Kaffeglasur
Sådan gør du:
Tag smør og æg ud af køleskabet og lad det temperere ved stuetemperatur i 15-20 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader over/undervarme. Rør hvedemel, kanel, kardemomme og natron sammen i en skål og stil til side. Kom bagepapir i en bradepande - krøl bagepapiret godt, så er det langt nemmere at forme nede i bradepanden.
Kom smør og sukker i en skål og pisk det lyst - det tager 3-5 minutter. Jeg foretrækker at bruge min røremaskine med en K-spade, men har du ingen, så kan du bruge en håndmixer. OBS! Hvis din K-spade ikke når helt ned i bunden af skålen, så sørg for at skrabe sammen med en dejskraber en gang eller to under piskningen.
Kom æg og kærnemælk i dejen og rør sammen - dejen kan virke lidt klumpet, men det er smørret, der bliver kølet ned af den kolde mælk. Rør i 1-2 minutter, og de resterende små klumper vil forsvinde under bagningen. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk dejen sammen til den er homogen. Hæld dejen i bradepanden og bag kanelkagen i ca. 25-30 minutter. Kagen er bagt færdig, når der kun sidder fugtige kagekrummer på pinden, når du stikker i midten af kagen. Hold øje med den! Du skal endelig ikke bage den for meget. Lad kagen afkøle helt i bradepanden inden, at der kommes glasur på. Du kan sagtens bage kagen dagen før og opbevare den i en lufttæt beholder eller med en pose omkring ved stuetemperatur til dagen efter.
Glasur: Lav en god, stærk kaffe. Lad den køle af. Kom blødt smør, flormelis, kakao og salt i en skål. Tilsæt kaffe og rør glasuren sammen med en ske eller dejskraber. Bruger du en håndmixer, så skal du være forsigtig med, at glasuren ikke skiller. Smør glasuren på kagen og nyd.
Tip: Kagen opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Hvis du bager dobbelt portion, så kan du bage i en ovnbradepande - og så er der kage til mange!
Hands down den bedste glasur jeg nogensinde har lavet. Tak for en sindssygt god opskrift!
Den her er virkelig dødlækker! Bagte i mangel af bedre i et porcelænsfad, så den fik lidt forlænget bagetid (knap 45 min ved o/u varme). Topping er også lige i øjet, omend mængden måske var lidt til den rigelige side til vores smag. Tak for opskrift (sig til hvis du er interesseret i en favorit/klassiker fra min barndom “Himmerigskage” til gengæld 🙂 )
Hej Ida
Det er jeg glad for at høre. Tak. Passede fadet i størrelsen? Ellers bliver glasurmængden lidt koncentreret 🙂
Jeg er altid nysgerrig på nye kager, jeg ikke kender. Send mig endelig en mail 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Skøn kage! Bagte den til kolleger, skar ud i rette bidder og pakkede hvert enkelt ind i cellofan med en sløjfe omkring. MUMS de blev rost til skyerne 😀
Skiftevis med de våde ingredienser selvfølgelig.
Skøn kage! Glasuren er alt for lækker! Selve kagen minder meget om den klassiske, men den her er mere luftig og lækker i krummen! Jeg kom de tørre ingredienser i skiftevis med de tørre - så undgik jeg smørklumperne. Skulle bages noget længere end angivet, men måske havde jeg fyldt formen lidt for meget 😉
Mega lækker kage! Jeg har prøvet at fryse den uden problemer. 👍🏻
Den kan sagtens fryses med frosting, det er afprøvet.
Hej Nikoline
Fedt! Tusind tak for den tilbagemelding.
God bagelyst,
Cathrine
Hej
Du skriver, at man kan bage kagen dagen før. Kan man også komme glasuren på dagen før og stadig opbevare den lufttæt ved stuetemperatur? 🙂
KH Nadja
Hej Nadja
Ja, det kan du. Glasuren vil få en let tør skorpe på toppen - men det gør intet for smag 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Den smaker helt fantastisk, ble spist opp med en gang! Andre gangen hadde jeg den inne litt for lenge, og da ble den ikke fullt så god (som jo står i oppskriften).
Har laget denne et par ganger nå, og den både lukter og smaker helt nydelig ❤️ Jeg prøvde med noen sjokoladebiter i sist (fordi man kan aldri få nok sjokolade, ikke sant), det var bare himmelsk.
Hej Birgitte
Hvor er det dejligt at læse. Nej, aldrig for meget chokolade 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej:)
Kagen er nu i ovnen og dufter himmelsk! - men den har bagt 45 minutter og er stadig helt ubagt i midten? Ny god ovn 200 grader over/under. Det er da mærkeligt?
Kh Nanna
Hej Nanna
Hvilken form bager du din kage i? Hvis den fx er af porcelæn, så suger den meget varme til sig, og bagetiden for kagen vil derfor være væsentligt længere.
Jeg håber, at din kage blev, som du drømte om 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej 😊
Kan denne kage mon fryses (med frosting på). Jeg er ved at lave kage til min venindes fryser, som ligger er blevet mor. Det er så rart at have noget i fryseren når man ikke selv lige har tid til at lave noget 😊
Hej Rikke
Sikke en fin tanke 🙂
Jeg har ikke prøvet at fryse den med frosting, men det vil jeg mene, at du kan.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine
Jeg er stor fan af dine kager. Men jeg undrede mig lidt over denne. Konsistens var god, men kagen smagte ikke af så meget. Jeg anvendte 3 spsk. kanel i. Måske jeg skal købe en bedre kanel og lave en stærkere kaffe næste gang. Det vil jeg prøve, for konsistensen var super 🙂
Hej Anne Maya
Tak - det er jeg ærgerlig over at høre. Jeg synes, at der er smæk på smagen i den her kage 🙂 Jeg er rigtig glad for kanel fra Urtekram - allerhelst ceylon kanel (også kaldet ægte kanel). En god 100 % kakao og stærk kaffe gør din frosting uimodståelig.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Fie
Spændende ide - prøv 🙂 Giv gerne lyd om, hvordan det går. Vær obs på at stivelsen oftest er nedbrudt i discard.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine! Mine højgravide smagsløg har svært ved at vente på, at jeg får bagt den her kage 🙂 Tror du ikke fint man kan bytte en del af kærnemælk og mel ud med en tilsvarende mængde discard? Fx 150g af hver byttet ud med 300g surdej. De bedste hilsner!
Hej Cathrine, jeg vil gerne reducere sukker. Tror du, det går? Hvad tænker du er minimum i dej og glasur?
Kh, Evi
Hej Evi
Det ved jeg ikke. Jeg har testet opskriften til ukendelighed, og med de her mængder fik jeg den bedste kage 🙂
God bagelyst,
Cathrine