Små fine vaniljeprikkede småkager. Den klassiske vaniljekrans, som jeg tror, er en favorit hos rigtig mange. Jeg er også helt vild med dem. De er søde, sprøde og så lækre. De er heldigvis også nemme at lave. Hos min mormor bliver vaniljekransene lavet på min oldemors gamle hakkemaskine. Det er ret hyggeligt, at den har været brugt til at lave vaniljekranse på i små 100 år. Brug en god vaniljestang af rigtigt god kvalitet, da det er det eneste, som vaniljekransene skal smage af. Hvis du har lyst til at bage flere julesmåkager, så kan du finde opskriften på min mormors brunkager her og hendes klejner her.
Ca. 200 stk. små vaniljekranse
Det skal du bruge:
- 600g hvedemel
- 225g sukker
- 450g smør
- 3 æggeblommer
- 1 vaniljestang
- 2 spsk. vaniljesukker
Sådan gør du:
Smuldre smør og hvedemel sammen. Flæk vaniljestangen. Skrab kornene ud og rør dem sammen med lidt sukker, så kornene skilles. Kom vaniljekorn, sukker og vaniljesukker i og vend det sammen. Kom æggeblommerne i og ælt det sammen. Juster med en smule mere mel, hvis dejen er for blød. Kom dejen i køleskabet og lad den hvile i ca. 30 minutter, så den lige sætter sig, men ikke bliver for hård. Kør dejen igennem maskinen – du kan se et billede af den her i indlægget. Form dejen til små runde vaniljekranse. Bag dem ved 180 grader vamluft i ca. 8 minutter til de er gyldne.
I din fantastiske julebog har du skrevet der skal vaniljesukker i. Men der står ikke hvor meget man skal bruge.
Hej Dorthe
Årh, jeg tjekkede lige opskriften i julebogen. Jeg kan godt se, at det kunne have været formuleret bedre. Det er den hjemmelavet vaniljesukker (altså vaniljekorn og sukker), jeg kommer i.
God bagelyst,
Cathrine
Hej 🙂
Skal der ikke mandler / mandelmel i?
Kan se at det står i den håndskrevne opskrift? Men du bruger det ikke? 🙂
Mh Dorte
Hej Dorte
Nej, det er blevet listet ud med årene. Opskriften her er gengivet præcis, som min mormor bager dem.
God bagelyst,
Cathrine
Kan jeg få jule bogen til tykland ? Det vil være dejlig tak
Hej kan jeg få din jule bog sendt til tykland det ville wære dejlig mange tak
Hej Susanne
Jeg kan desværre ikke sende til Tyskland. Beklager.
God bagelyst,
Cathrine
Hej 😊 er dejen for fast til at blive sprøjtet ud?
Fantastisk, Karen.
Det gør mig så glad at høre!
Rigtig god weekend og bagelyst,
Cathrine
Tusind tak 🙂
Jeg bagte dem faktisk også sidste år, og de smager fuldstændigt som min egen mormors. Hun stod også altid for vaniljekransene, men hun lever ikke længere, og ingen kan finde opskriften.
Så jeg elsker dig virkelig for denne opskrift! 🙂
God dag 🙂
Hej Cathrine 🙂
Hvor ser de gode ud! Skal de bages ved 180 g varmluft, eller?
Bh. Karen
Hej Karen
De her vaniljekranse er julens bedste - min mormor bager dem hvert år, så jeg har nydt dem lige så længe, jeg kan huske.
De skal bages ved 180 grader varmluft. Det tilføjer jeg lige 🙂
God bagelyst,
Cathrine