Som nogle af jer måske ved, så studerer jeg Ernæring og Sundhed i Århus. På studiet har vi tre praktikperioder, og lige nu er jeg i praktik hos Gartnergården i Silkeborg. Gartnergården har i min praktik bedt mig om at lave 2 forskellige madpakker ud af alle de skønne råvarer, som de har i deres butik. Og det var nemt! For der er simpelthen så meget lækkert at vælge i mellem.
Jeg har valgt at lave 2 madpakker, der passer til en aktiv dreng på 5 år, der går i børnehave. Drengen skal hver dag have én madpakke med til middagsmad og én til eftermiddagsmad. Det har været vigtigt for mig at sikre, at han får masser af grøntsager, sunde fedtstoffer og kostfibre. Børn, der går i børnehave, spise en stor procentdel af deres mad i der. Derfor er det vigtigt, at madpakkerne er sunde og nærende, så børnene er mætte længe og har energi til hele dagen. Det kan være en god ide at dele madpakken op i små bøtter, da det gør madpakken mere appetitlig og maden holder sig friskere, da det ikke ligger og rører ved hinanden.
I madpakkerne er det den samlet mængde mad, der er afgørende, så hvis dit barn er mere eller mindre sulten til frokost, så bytter du bare rundt, så det passer til dit barn.
Det skal du bruge
Til middagsmadpakken:
- 2 skiver rugbrød
- 1 tsk. pesto
- 1 blad spidskål
- 2-3 skiver avokado
- 1 skive hamburgerryg
- 1 æble
- 1 gulerod
- 4 skiver rød peber
- 2-4 små buketter broccoli
- 4 sukkerærter
- 2 spsk. neutral 0,1% yoghurt
- Paprika, salt og peber
Til eftermiddagsmadpakken:
- 1 skive knækbrød eller 2 små fuldkorns kiks
- 1 skive figenpålæg
- 4 cherrytomater
- 1 gulerod
- 10 blåbær
- 5 mandler
- 5 stykker tørret kokosflager
Sådan smører du madpakken
Smør rugbrødet med pesto. Skyl et blad spidskål, skær stokken fra og kom det på rugbrødet. Skær et par tynde skiver af avokadoen og kom det på rugbrødet sammen med hamburgerryg. Læg rugbrødet sammen og skær det over i 2 trekanter. Rør yoghurt op med en smule paprika, salt og peber. Skær guleroden, peber og broccoli i mundrette stykker og kom det i en skål sammen med sukkerærterne. Yoghurten bruges som dyppelse til grøntsagerne Læg et æble i madpakken, og så er madpakken til frokost færdig.
Til eftermiddagsmadpakken kommes mandler og kokos i en bøtte. Del knækbrødet i to og kom figenpålægget imellem. Skyl blåbær og kom dem i en lille bøtte for sig selv. Skyl cherrytomater og skær guleroden i mundrette stykker.
En aktiv dreng på 5 år har brug for masser af energi i hans to madpakker. Herunder kan du se en udregning for hvor mange gram af protein, fedt, kulhydrat og kostfibre, som madpakkerne indeholder. De to madpakker indeholder tilsammen 2152kJ, hvilket udgør 33,7 % af drengens daglige energibehov. Kostfibre er vigtige i madpakken, da de sikrer, at barnet er mæt i lang tid, og at barnets tarme og fordøjelse fungerer godt. Kostfibrene kommer fra de grove grøntsager, rugbrødet, figenpålægget og knækbrødet.
[message_box title="Energi" color="white"]
I hele madpakken
Protein 15g
fedt 14,3 g
kulhydrat 73,8g
Kostfibre 19,2g
Dækning af dagligt behov
Protein 26,1 %
Fedt 27,1 %
kulhydrat 35,1 %
kostfibre 117,8 %[/message_box]
[…] Rugbrød er den evige madpakkeklassiker. Men det behøver altså ikke at være kedeligt at have rugbrød med i madpakken! Se her hvordan du laver en lækker madpakke med rugbrød. […]
[…] du ønsker mere inspiration til madpakken, så kan du kigge her, her, her og her. Muslibaren i madpakken kan du også selv lave. Det er den perfekte eftermiddagssnack til […]
Hej,
Flot blog du har.
Jeg har to spørgsmål. Har du mulighed for, at lave en printfunktion til dine opskrifter?
De gennemsigtige runde skåle på dette indlæg- kan du huske hvor de er fra? De ser "lave" ud. Trods mange, mange bøtter i mine skabe, er jeg altid på jagt efter nogle, der kan være i madkassen i højden, men samtidig er store nok til at indeholde en fornuftig mængde grønt 🙂
Hej Ann.
Mange tak for din kommentar. Rigtig god ide med printfunktion - det vil jeg lige undersøge.
Jeg kan desværre ikke huske, hvor bøtterne er fra. Beklager. Jeg har set nogle i SuperBrugsen med farvede låg, som måske kunne være en løsning.
Mvh. Cathrine