Kender du dem? De små, søde, syrlige og letbitre rugbrødsstykker med chokolade? Jeg er vild med dem. For år tilbage delte jeg også en opskriften på rugbrødsboller med chokolade. Dengang uden surdej. Jeg har bagt dem mange gange, og de smager så godt. Hvis du ingen surdej har, og ikke har mod på at lave din egen surdej eller købe en, så brug den opskrift på rugbrødshapsere med chokolade bagt på gær.
Hvis du er en surdejs-fan ligesom jeg, så kan jeg absolut anbefale dig at bruge den til at bage rugbrødshapsere med chokolade. Surdej giver et fantastisk rugbrød, og sammen med store chokoladestykker, så har du den perfekte grovbolle, der nemt kan tages med på farten og spises som den er. Den er også et hit i børnenes madpakke som en lækker, lille mundfuld. Rugbrødsbollerne er supernemme at bage og kræver minimal arbejdstid.
12-15 stk.
Det skal du bruge:
Sådan bager du lækre rughapsere med chokolade og hakkede mandler:
Kom vand og surdej i en skål og rør det sammen. Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er homogen og samlet. Hak chokoladen og kom den i dejen – rør kort til chokoladen er fordelt. Form rugbrødsdejen til små boller, vend dem i hakkede mandler og kom dem på en bageplade med bagepapir eller i små forme. Lad rugbrødshapserne hæve til næsten dobbelt størrelse – det tog tre timer i mit køkken. Bag rugbrødsbollerne på 180 grader varmluft i ca. 20 minutter. Er du i tvivl, om rugbrødhapserne er bagt færdige, så kan du bruge et termometer til at tjekke. Rugbrødsbollerne skal være 98-100 grader i midten, når de er færdigbagt.
Indlægget indeholder affiliate links.
Hej Cathrine
Hvordan kan det være, at der hverken skal være en autolyse, eller at dejen ikke skal foldes i denne opskrift? Jeg troede, det var essentielt, når man bagte med surdej? Ellers er det jo en virkelig nem opskrift 😊
Mvh Mie
Hej Mie
Det er fordi, at det er rugbrød 🙂 Rugmel indeholder meget lidt gluten, og du skal derfor ikke lave et stærkt glutennetværk. Autolyse og foldninger er til for at skabe et stærkt glutennetnærk.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
De lyder virkelig lækre, som et lille mellemmåltid.
Kan man undlade maltmel? Det har jeg nemlig ikke.
Mvh. Maria.
Hej Maria
Ja, du kan erstatte det med rugmel.
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Bruger du en surdej fodret med rugmel eller en "almindelig"?
Mvh
Linda
Hej Linda
Surdej fodret med rugmel 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Hej Cathrine.
Kan man koldhæve dejen hvis man først vil bage bollerne dagen efter
Skal de hæve med eller uden klæde?
Hej Mette
De skal hæve med klæde 🙂
God bagelyst,
Cathrine
Tak, det vil jeg prøve, bager de andre du nævner flittigt!
Hej Cathrine,
Hvis man erstatter surdejen med gær, hvor meget skal man så bruge?
Tusind tak for en inspirerende blog og en flot IG profil.
Hej Sara
Jeg har ikke testet det, men jeg tænker, at du skal forsøge med 15 g gær.
Ellers kan du bruge den her opskrift, som er med gær:
https://www.cathrinebrandt.dk/rughapsere-med-chokolade/
God bagelyst,
Cathrine
Mon opskriften kan modificeres, så der kan komme rugkerner i?!
Hej Camilla.
Ja, det kan du sagtens 🙂 Så skal der bare lidt mere væske i.
Du kan også bruge den her opskrift - eller lave en kombination af de to.
https://www.cathrinebrandt.dk/rughapsere-med-chokolade/